Højsangen 1

Det følgende er Salomons bedste sangskat.

Første sang: Gensidig kærlighed

Den unge pige til den unge mand:

„Kys mig! Kys mig!
    Din kærlighed er bedre end vin.
Hvor du dufter skønt.
    Bare jeg hører dit navn, bliver jeg fuld af forventning.
        Ikke underligt, at de unge piger falder for dig.
Kom, tag min hånd og lad os løbe!
    Før mig til dit kongelige sovekammer!”

Jerusalems unge piger til den unge mand:[a]

„Også vi fryder os over dig.
    Din kærlighed er bedre end vin.”

Den unge pige til den unge mand:

    „Tænk, de er alle forelskede i dig!”

Den unge pige til de andre piger:

„Hør her, I lyshudede piger fra Jerusalem,
    lad være med at stirre sådan på mig,
        bare fordi jeg er mørkere end jer.
Jeg er mørk og smuk,
    mørk som teltene i Kedars ørken,
        smuk som Salomons telte.
Min hud blev brændt i den bagende sol,
    fordi mine brødre var skrappe imod mig.
De sendte mig ud for at passe vinmarkerne
    i stedet for at passe min egen ‚vingård’.”

Den unge pige til den unge mand:

„Sig mig, min elskede: Hvor græsser du din hjord i dag?
    Hvor lader du dem hvile sig i middagsheden?
Fortæl mig, hvor du er, så jeg ikke behøver at forklæde mig
    og gå rundt og lede efter dig blandt hyrderne.”

Den unge mand:

„Hvis du ikke kender vejen, du dejligste af alle kvinder,
    så følg blot dyrenes spor til hyrdernes telte
        og lad dine gedekid græsse der.
Min elskede, du er vildt bedårende
    som et prægtigt hoppeføl fra Faraos stalde.
Dine kinder er yndige i glansen fra dine øreringe,
    din hals er fortryllende med kæden af ædelsten.
Jeg vil få lavet dig en guldsnor med perler af sølv.”

Den unge pige:

„Min parfumes vellugt omgiver kongen,
    når han ligger ved det festdækkede bord.
Min elskede er som en pose med myrra,
    der hviler imellem mine bryster.
Min elskede er som hennablomster
    fra de frodige vinmarker ved En-Gedi.”

Den unge mand:

„Du er så smuk, min elskede, så yndig.
    Dine øjne er blide som duer.”

Den unge pige:

„Hvor ser du dejlig ud, min elskede,
    som vi ligger her i det grønne græs
        i skyggen af cedertræ og cypres.”


Footnotes
  1. 1,4 Teksten gør det ikke helt klart, hvem der her taler til hvem.

Read More of Højsangen 1

Højsangen 2

Den unge pige:

„Jeg er som en rose fra Saronsletten,
    som en lilje fra den frodige dal.”

Den unge mand:

„Du er som en lilje blandt torne, min elskede,
    langt smukkere end de andre piger.”

Den unge pige:

„Og du, min elskede, er som et æbletræ[a] i en fyrreskov,
    langt ædlere end de andre mænd.
Jeg nyder at sidde i din skygge
    og smage dine søde kys.
Du fører mig til bords med kærlige blikke.
    Åh, styrk mig med rosinkager og æbler,
        for jeg er syg af kærlighed.
Din venstre arm er under mit hoved,
    med din højre omfavner du mig.”

Den unge pige til de andre piger:

„Jerusalems unge piger,
    lov mig ved gazeller og markens dådyr,
        at I ikke vækker kærligheden, før tiden er inde.”

Anden sang: De elskende finder sammen

Den unge pige:

„Jeg kan høre min elskedes stemme.
    Han er på vej hen til mig!
Se, dér kommer han løbende over bjergene,
    springende ned ad bakkerne som en gazelle.
Se, nu står han uden for muren,
    han kigger ind gennem vinduesgitteret.
Min elskede siger til mig:
    ‚Stå op, min smukke! Kom med!
Se, vinteren er forbi, nu er det forår.
    Blomster skyder op af jorden,
fuglene synger af glæde,
    turtelduerne kurrer overalt i landet.
De første figner er kommet,
    vinrankens blomster spreder deres duft.
Stå op, min elskede!
    Kom, du skønne, kom med mig!’ ”

Den unge mand:

„Min due, hvorfor gemmer du dig bag klippen?
    Lad mig se dit ansigt og høre din stemme,
        for din stemme er bedårende, og dit ansigt er yndigt.
Lad os fange alle de små ræve,
    som vil ødelægge vores kærligheds blomstrende vingård.”

Den unge pige:

„Min elskede, du er min, og jeg er din.
Du græsser din flok mellem liljerne,
    til dagen bliver sval og skyggerne lange.
Kom springende tilbage som en gazelle
    hen over de ujævne bakkeskråninger.”


Footnotes
  1. 2,3 Det vides ikke med sikkerhed, om det hebraiske ord henviser til æbler, ferskener eller abrikoser. Det mest sandsynlige er nok abrikos.

Read More of Højsangen 2

Højsangen 3

Den unge pige:

„En nat lå jeg i min seng og drømte om min elskede.
    Jeg længtes efter ham.
        Jeg lå og ventede på ham, men han kom ikke.
Så besluttede jeg at gå ud i byen
    og lede efter ham på gader og stræder,
        men jeg kunne ikke finde ham.
Jeg mødte vægterne på deres runde og spurgte:
    ‚Har I mon set ham, jeg elsker?’
Kort efter fandt jeg min elskede.
    Jeg klyngede mig til ham og slap ham ikke,
før jeg havde ført ham til min mors hus,
    ind i det værelse, hvor jeg selv engang blev undfanget.
Jerusalems unge piger, lov mig ved gazeller og markens dådyr,
    at I ikke vækker kærligheden, før tiden er inde!”

Tredje sang: Bryllupsfesten

Jerusalems unge piger:

„Hvad er det, der nærmer sig fra ørkenen
    omgivet af noget, der ligner røgsøjler?
Det dufter af røgelse og myrra,
    de dyreste parfumer, der kan købes for penge.
Se, det er Salomons bærestol,
    eskorteret af tres af Israels mægtigste mænd.
De er alle bevæbnet med sværd, alle er de erfarne krigere,
    alle har sværd ved siden til beskyttelse mod natlige farer.

Den unge pige:

Salomons kongelige bærestol er bygget af udsøgt træ fra Libanon.
    Bærestængerne er belagt med sølv,
        og baldakinen er broderet med guld.
Sædet er polstret med kostbart, purpurfarvet uld
    og betrukket med læder af Jerusalems unge piger.[a]
Kom og se, I Zions døtre:
Kong Salomon bærer en krans,
    som hans mor har sat på hans hoved.
Det er hans bryllupsdag,
    en stor og festlig dag.”


Footnotes
  1. 3,10 Eller: „Dekoreret med ædelsten.” Teksten er uklar.

Read More of Højsangen 3

Højsangen 4

Den unge mand:

„Hvor er du yndig, min elskede, hvor er du smuk.
    Dine øjne bag sløret er blide som duer.
Dit hår bølger ned som en flok sorte geder
    på en bakkeskråning i Gilead.
Dine tænder er hvide som klippede, nyvaskede får;
    hver har sin tvilling, ingen står alene.
Dine læber er som purpurbånd.
    Hvor er din mund dog smuk.
Dine kinder bag sløret er røde
    som to halve granatæbler,
din hals er rank som Davidstårnet,
    smykket med tusinde helteskjolde.
Dine bryster er som to gazelletvillinger,
    der græsser mellem liljer.
Når dagen bliver sval og skyggerne lange,
    vil jeg gå til myrrabjerget, til højen med den krydrede duft.
Hvor er du smuk, min elskede,
    aldeles perfekt fra top til tå.
Forlad dit hjem i Libanon, min brud,
    stig ned fra Amanabjergets tinde.
Sig farvel til Hermons[a] højdedrag,
    hvor løver huserer, og leoparder ligger på lur.
Du har stjålet mit hjerte, min elskede, min brud,
    indfanget mig med dit fortryllende blik,
        der stråler om kap med perlerne om din hals.
Hvor er din kærlighed fortryllende, min elskede, min brud,
    langt bedre end vin.
        Du dufter dejligere end alverdens aromatiske olier.
Dine kys er som honning, min brud,
    fra din tunge flyder mælk og honning.
        Duften fra dit tøj er som duften af Libanons cedertræer.
Min elskede, min brud, du er som en hemmelig have
    med en brønd, som kun jeg har lov at drikke af.
Du er som en frugthave med de mest udsøgte frugter
    og duftende krydderurter,
med et væld af buske og træer,
    med myrra og alverdens aromatiske dufte.
Brønden i min have er som en kilde med rindende vand,
    det klare og friske bjergvand fra Libanon.”

Den unge pige:

„Vågn op til dåd, du nordenvind!
    Kom, søndenvind, og blæs gennem min have,
så dens vellugt fortryller min elskede,
    så han kommer ind i sin have og smager dens udsøgte frugt.”


Footnotes
  1. 4,8 Hermon kaldes også „Senir”, jf. 5.Mos. 3,9.

Read More of Højsangen 4