Rut 3

Ruth søger ly under Boazʼ vinger

En dag sagde Noʼomi til Ruth: „Mit barn, det er vist på tide, at jeg hjælper dig med at få en mand og et hjem, hvor du kan have det godt. Hør her: Boaz er en af vores nærmeste slægtninge. Han har været så god imod os og ladet dig samle aks i overflod på hans mark. Jeg ved, at han renser byg ude på tærskepladsen i aften! Hør nu godt efter: Tag dig et bad, tag lidt parfume på og dit pæneste tøj og gå så ud til tærskepladsen. Sørg for, at han ikke ser dig. Lad ham spise og drikke i fred. Læg mærke til, hvor han lægger sig til at sove, og når han har lagt sig, går du hen og løfter kappen væk fra hans fødder, og så lægger du dig der. Derefter skal han nok sige dig, hvad du skal gøre.”

„Jeg vil gøre alt, hvad du siger,” svarede Ruth.

Samme aften gik hun ud mod tærskepladsen, hvor Boaz arbejdede. Da Boaz havde spist et godt måltid mad, lagde han sig veltilfreds ned ved siden af en dynge korn og faldt i søvn. Ruth listede sig forsigtigt hen til ham, løftede kappen væk fra hans fødder og lagde sig der. Midt om natten vågnede Boaz med et sæt og blev meget forbavset over, at der lå en kvinde ved hans fødder.

„Hvem er du?” udbrød han.

„Det er Ruth, Deres tjenerinde!” svarede hun. „Jeg søger ly under Deres vinger,[a] fordi De er en nær slægtning, og De har ansvar for at tage Dem af mig.”

„Gud velsigne dig, min pige!” udbrød han. „Den godhed, du nu viser, er større end alt det andet, du har gjort. Du har ikke satset på nogen af de unge mænd, hverken fattig eller rig. Du kan være sikker på, at jeg vil gøre alt, hvad du beder mig om, min pige! Alle ved, hvor storsindet en kvinde du er. Det er rigtigt, at jeg er en nær slægtning og har ansvar for dig, men der er en, som er nærmere beslægtet, end jeg er, og står først i rækken. Bliv nu liggende til det bliver lyst, så vil jeg tale med ham i morgen. Hvis han ønsker at tage ansvaret for dig, så får han dig. Hvis han ikke er interesseret, så er jeg det i hvert fald, det sværger jeg på! Men bliv nu liggende til i morgen tidlig!”

Så blev hun liggende ved hans fødder til næste morgen, men allerede inden det var lyst nok til at nogen kunne genkende hende, stod hun op. Boaz havde nemlig sagt: „Ingen må vide, at der har været en kvinde på tærskepladsen i nat!”

Inden Ruth gik, sagde Boaz: „Kom med dit sjal og hold det frem!” Så øste han seks mål byg op i sjalet, bandt hjørnerne sammen og gav hende det på ryggen, hvorefter han selv gik ind til byen.

„Hvordan gik det så?” spurgte Noʼomi, da hun hørte Ruth komme ind ad døren. Så fortalte Ruth sin svigermor hele historien og gav hende kornet. „Boaz sagde, at jeg ikke skulle komme tilbage til dig med tomme hænder!” forklarede hun.

„Nu må vi bare tage den med ro og vente og se, hvad det her ender med,” sagde Noʼomi. „Men du kan være sikker på, at den mand ikke giver op, før sagen er afgjort, formentlig allerede i dag!”


Footnotes
  1. 3,9 Udtrykket, som ordret på hebraisk lyder „spred din vinge over din tjenerinde”, var en anmodning om, at Boaz ville tage sig af hende, beskytte hende og sørge for alle hendes behov. Det er det samme ord, Boaz brugte i 2,12, og Ruth hentyder med sine ord til deres samtale i 2,12-13. Det samme udtryk „sprede sin vinge over en person” som et udtryk for at give beskyttelse og omsorg findes i Ez. 16,8. Når Jesus i Matt. 23,27 beskriver Jerusalems indbyggere som dem, der ikke ville søge ly under hans vinger, skal det ses på baggrund af Ruth 3 og Ez. 16. Samtidig anmoder Ruth Boaz om ægteskab i overensstemmelse med jødisk tradition om, at en mand har ansvar for at gifte sig med enken efter sin afdøde bror eller nære slægtning, især hvis kvinden ingen børn har født.

Read More of Rut 3

Rut 4

Boaz gifter sig med Ruth

Boaz var i mellemtiden gået hen til byporten og havde sat sig der. Da den slægtning, han havde omtalt, kom forbi, kaldte han på ham: „Kom og sæt dig her! Der er noget, jeg vil snakke med dig om!” Det gjorde han så. Boaz tilkaldte derefter ti af byens ledere og bad dem om at være vidner. „Sæt jer her!” sagde han, og de satte sig ned. Så sagde Boaz til sin slægtning: „Du kender Noʼomi, som vendte tilbage fra Moabs land. Hun tænker på at sælge det jordstykke, som tilhørte vores slægtning Elimelek. Jeg syntes lige, jeg ville nævne det for dig, så du kan købe jordstykket, hvis du er interesseret; og disse ansete mænd kan være vidner. Lad mig vide med det samme, om du ønsker at købe jorden, for hvis du ikke er interesseret, så vil jeg købe den. Jeg er jo den næste i rækken efter dig.”

Manden svarede: „Godt, jeg køber jorden!”

Så sagde Boaz: „Hvis du køber jorden fra Noʼomi, må du naturligvis også gifte dig med enken Ruth fra Moab, så hun kan give sin afdøde mand en arving, og så hans jord senere går i arv til hendes børn.”

„Det kan jeg ikke gøre!” svarede manden. „Så ville det jo ikke blive min slægts jord. Køb du hellere både jorden og kvinden!”

På den tid var det skik, at en person trak sin sandal af og gav den til den anden part som en bekræftelse på, at handelen var afgjort. Da manden sagde: „Køb du hellere det hele!” trak han derfor sin sandal af og gav den til Boaz.

Derefter sagde Boaz til vidnerne og de omkringstående: „I er i dag vidner på, at jeg køber den jord, som tilhørte Elimelek og hans sønner. Samtidig gifter jeg mig med moabitten Ruth, Malons enke. På den måde kan hun få en søn, der kan videreføre den afdødes slægt, sådan at hans navn vil blive husket både i slægten og i byen her.”

De ti ledere, der sad i byporten, svarede: „Ja, det er vi vidner på! Må Herren gøre denne kvinde, som du nu har taget til dig, lige så frugtbar som vores stamfar Jakobs koner, Rakel og Lea. Må du få lykke og fremgang her i Betlehem, og må de efterkommere, som Herren giver dig sammen med denne kvinde, blive lige så talrige som efterkommerne fra din forfar Peretz, som Tamar fødte Juda.”

Så giftede Boaz sig med Ruth, og hun flyttede hjem til ham. Herren lod hende blive gravid, og hun fødte en søn.

Da sagde byens kvinder til Noʼomi: „Lovet være Herren, som har givet dig et barnebarn! Må han vinde ære i Israel. Må han bringe din sjæl trøst og forsørge dig i din alderdom, for han er din svigerdatters søn, hende, der elsker dig så højt og har været mere trofast imod dig end syv sønner!”

Så tog Noʼomi drengen i sine arme, og hun passede ham, som var han hendes eget barn. Nabokonerne sagde: „Nu har Noʼomi fået en søn!” Og de kaldte ham Obed. Han blev senere far til Isaj, som blev far til kong David.

Dette er Peretzʼ stamtavle: Peretz blev far til Hetzron, som blev far til Ram. Ram blev far til Amminadab, som blev far til Nahshon, som igen blev far til Salma. Salma blev far til Boaz, som blev far til Obed, som igen blev far til Isaj—og Isaj blev far til kong David.

Read More of Rut 4