Salmernes Bog 119:41-48 BPH

Salmernes Bog 119:41-48

Tillid til Guds hjælp og indgriben

Du har lovet at redde mig, Herre.

Vis mig nu din trofasthed og grib ind.

Det er dit ord, jeg har sat min lid til.

Giv mig et svar til dem, der håner mig.

Det, at du redder mig og griber ind,

vil bevise, at det, jeg har sagt om dig, er sandt.

Da vil jeg altid holde din lov,

både nu og til evig tid.

Det giver mig en vældig frimodighed,

at jeg bygger mit liv på dine love.

Derfor skammer jeg mig ikke over dit ord,

men forkynder det frimodigt selv for konger.

Det er en stor glæde at kende dine bud.

Åh, hvor jeg elsker dem.

Dagligt rækker jeg hænderne ud efter dem.

Det fryder mig at kunne meditere over dem.

Read More of Salmernes Bog 119