Salme 88:9-18

Du har fået mine venner til at forlade mig,
    du har gjort det, så de væmmes ved mig,
        jeg er fanget og ser ingen udvej.
Mine øjne er matte af fortvivlelse.
    Åh, Herre, dagen lang råber jeg til dig,
        rækker hænderne op imod dig i bøn.
Mon du gør underværker for de døde?
    Står de op af graven for at lovprise dig?
Vil de døde fortælle om din nåde?
    Forkynder man din trofasthed i dødsrigets mørke?
Vil afgrunden opleve dine undere?
    Huskes din godhed i glemslens land?
Herre, jeg råber til dig om hjælp,
    hver morgen stiger mine bønner op til dig.
Hvorfor har du forkastet mig, Herre?
    Hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?
Jeg er hjælpeløs og døden nær,
    fra min ungdom plaget af rædsel.
Din straf overvælder mig,
    så jeg er ved at gå til af angst.
Som en malstrøm hvirvler den omkring mig,
    slår sammen over mit hoved.

Read More of Salme 88