Salmernes Bog 81:8-16 BPH

Salmernes Bog 81:8-16

Du råbte til mig i din nød, og jeg frelste dig.

Jeg talte til dig fra tordenskyen.

Jeg prøvede din tro ved Meriba.

Lyt til mig, mit folk, for jeg advarer jer.

Åh, Israel, ville I dog bare adlyde mig.

I må aldrig tilbede nogen anden gud

eller bøje jer for et billede af en afgud,

for det var mig, jeres Herre og Gud,

som førte jer ud af Egyptens land.

Bed til mig, når I har brug for min hjælp,

og I skal opleve, hvor god og gavmild jeg er.

Men mit folk nægtede at adlyde mig,

Israel ville ikke have med mig at gøre.

Så lod jeg dem gå deres egne veje,

og de gjorde ganske som de ville.

Bare mit folk dog ville adlyde mig,

gid de ville følge mine befalinger.

Så ville jeg hurtigt besejre deres fjender,

feje alle deres modstandere bort.

Alle fjenderne ville krybe sammen af skræk,

det ville være slut med dem for altid.

Read More of Salmernes Bog 81