Salme 139:17-24

Forunderlige og fuldkomne er dine tanker, Gud,
    de overgår langt, hvad jeg kan fatte.
Kunne de tælles, ville de være talrige som sandet.
    Jeg ville aldrig nå til ende med dem.[a]
Jeg ville ønske, du ville udrydde de gudløse,
    få de morderiske mænd til at lade mig være i fred.

De vanærer dit navn og håner dig,
    de er blasfemiske og taler ondt om dig.
Herre, jeg hader enhver, der hader dig,
    jeg føler lede ved dem, der er imod dig.
Dine fjender er også mine fjender,
    jeg hader dem af hele mit hjerte.

Undersøg mig og se på mit hjerte, Gud!
    Gransk mine motiver og afslør mine tanker!
Hvis du ser, at jeg er kommet på afveje,
    så led mig tilbage til det evige livs vej.


Footnotes
  1. 139,18 Teksten er uklar.

Read More of Salme 139