Salme 109:21-31

Herre, frels mig for din æres skyld.
    Lad mig opleve din nåde og godhed.
For jeg er i stor nød,
    mit hjerte hamrer af angst.
Mit liv er kortvarigt som en skygge, der forsvinder,
    det bliver viftet væk som en flue.
Jeg er så udmattet af at faste, at mine knæ ryster,
    jeg er kun skind og ben.
Folk ser på mig med foragt,
    de ryster på hovedet, når de ser mig.
Hjælp mig, min Herre og Gud,
    red mig, for du er trofast.
Så vil de se, at det er dig, der griber ind.
    De vil forstå, Herre, at det var dig, der reddede mig.
Lad dem bare forbande,
    for du velsigner mig.
Deres angreb vil mislykkes,
    så de ydmyges, mens jeg fryder mig.
Lad mine fjender blive gjort skamfulde,
    lad ydmygelsen omgive dem som en kappe.
Da vil jeg takke dig, Herre, af hele mit hjerte.
    Jeg vil prise dig i alles påhør.
For du er på de svages side,
    du forsvarer dem overfor deres fjender.

Read More of Salme 109