Ordsprogene 11:19-28

At holde fast ved retskaffenhed fører til livet,
    at elske ondskab styrter en i døden.
Herren afskyr folk med falske hjerter,
    men han glæder sig over ædle motiver.
De onde slipper bestemt ikke for straf,
    men de gudfrygtige går fri.
Som en guldring i en grisetryne
    er en smuk kvinde uden taktfølelse.
De gudfrygtige ønsker det, som er godt,
    de gudløse kan kun vente vrede og straf.
Den gavmilde øger sin rigdom,
    gnieren øger kun sin fattigdom.
Den, der giver til andre, får mere igen,
    den, der afhjælper nød, bliver selv hjulpet.
De, der nægter at hjælpe, bliver mødt med vrede,
    de, der deler med andre, bliver hyldet af folk.
Den, der søger efter det gode, finder velvilje,
    den, der leder efter problemer, finder dem også.
Den, der stoler på rigdom, visner som efterårets blade,
    den, der stoler på Gud, grønnes som forårets løv.

Read More of Ordsprogene 11