4 Mosebog 9:15-23

Skyen over helligdommen

Den dag, boligen blev rejst, sænkede en sky sig over teltet med pagtens ark, så det hele blev overdækket af skyen. Om aftenen forvandledes skyen til noget, der lignede ild, og den blev stående over boligen hele natten.

Sådan fortsatte det dag for dag: Om dagen lignede det en almindelig sky, og om natten lignede det en ildsky. Når skyen flyttede sig, fulgte folket efter. Når den standsede, slog de lejr dér. På den måde var det Herren, som bestemte, hvornår det var tid til opbrud, og hvornår det var tid til at slå lejr. Så længe skyen blev stående, brød folket ikke op—uanset om det var nogle få dage, eller det var i længere tid, for sådan ønskede Herren det. Somme tider blev skyen kun stående en enkelt nat, og så snart det blev morgen, løftede den sig. Til andre tider blev den stående hele den næste dag og natten med, eller den blev stående i to hele dage, en måned eller i længere tid. Uanset tidsrummet blev Israels folk boende i lejren så længe skyen forblev over boligen, og de brød op, når skyen løftede sig. Herren bestemte, hvornår det var tid at slå lejr, og hvornår det var tid at bryde op—og folket fulgte alle de befalinger, Herren havde givet Moses.

Read More of 4 Mosebog 9

4 Mosebog 10

De to sølvtrompeter

Herren sagde nu til Moses: „Lav to trompeter af hamret sølv. De skal bruges som signalhorn, så folket ved, hvornår det er tid at samles, og hvornår det er tid at bryde op. Når der blæses i begge trompeter på en gang, er det signal til, at folket skal samles ved åbenbaringsteltets indgang, men når der kun blæses i den ene, er det signal til at kun stammelederne skal mødes.

Når I blæser signalet til opbrud, skal de stammer, der ligger i lejr ved østsiden af boligen, bryde op først. Når opbrudssignalet lyder en gang til, skal stammerne ved sydsiden følge efter. Ved det tredje trompetsignal skal stammerne mod vest bryde op, og ved det fjerde signal skal stammerne mod nord bryde op.[a] Men skal folket blot kaldes sammen, skal I blæse et andet signal. Præsterne er de eneste, som må blæse i trompeterne. Denne ordning skal gælde fremover fra slægt til slægt.

Når I kommer ind i det land, jeg har lovet jer, og I går i krig mod en fjende, der undertrykker jer, skal I blæse opbrudssignalet i trompeterne, så vil jeg gribe ind og redde jer fra jeres fjender. Når det er tid til at fejre de årlige og månedlige højtider, skal I blæse i trompeterne. Det er signalet til, at der skal bringes brændofre og takofre. De skal minde jer om, at jeg er iblandt jer. Jeg er Herren, jeres Gud.”

Rejsen bort fra Sinaibjerget begynder

På den 20. dag i den anden måned, et år efter, at Israels folk havde forladt Egypten, løftede skyen sig fra boligen med pagtens ark, og skyen viste israelitterne vej fra Sinaiørkenen hele vejen op til Parans ørken.

Vandringen skete i overensstemmelse med de instrukser, Herren havde givet Moses. Først skulle Judas stamme bryde op med banneret for den første hærafdeling. De blev anført af Nahshon. Issakars stamme, anført af Netanel, og Zebulons stamme, anført af Eliab, fulgte med i den første afdeling. Derefter blev åbenbaringsteltet pakket sammen, og det var Gershons og Meraris slægter af Levis stamme, der drog af sted med det på skuldrene.

Så skulle Rubens stamme bryde op med banneret for den anden hærafdeling. De blev anført af Elitzur. Simeons stamme, anført af Shelumiel, og Gads stamme, anført af Eljasaf, fulgte med i den anden hærafdeling. Derpå skulle Kehats slægt bryde op. Det var dem, der bar de hellige ting fra boligen, og åbenbaringsteltet ville så allerede være stillet op, når de nåede frem til den nye lejrplads.

Derefter skulle Efraims stamme bryde op med banneret for den tredje hærafdeling. De blev anført af Elishama. Manasses stamme, anført af Gamliel, og Benjamins stamme, anført af Abidan, fulgte med i den tredje hærafdeling.

Til sidst skulle Dans stamme bryde op med banneret for den fjerde hærafdeling. De blev anført af Ahiezer. Ashers stamme, anført af Pagiel, og Naftalis stamme, anført af Ahira, fulgte med i den sidste hærafdeling. Således skulle stammerne bryde op i rækkefølge og vandre af sted i de foreskrevne hærafdelinger.

Da de skulle til at begynde vandringen, sagde Moses til sin svoger,[b] midjanitten Hobab: „Endelig er vi på vej mod det land, Herren har lovet os. Hvis du vil følge med os, vil vi belønne dig rigeligt, for Herren har givet Israels folk gode løfter.”

Men Hobab svarede: „Nej tak, jeg må tilbage til mit land og min slægt.”

„Jo, bliv nu hos os,” bad Moses. „Vi har brug for dig, for du kender ørkenen og ved, hvor det er bedst at slå lejr. Hvis du går med os, skal du nok få del i alt det gode, Herren vil give os.” Det gjorde han så.

De vandrede derefter væk fra Herrens bjerg, mens skyen svævede over pagtens ark, som blev båret forrest for at vise dem vej. Efter tre dagsrejser kom de til et sted, hvor de kunne slå lejr og hvile ud.

Hver gang de løftede arken for at gå videre, råbte Moses: „Rejs dig, Herre. Slå dine fjender på flugt, så de spredes for alle vinde.” Og hver gang de holdt hvil, sagde han: „Vend tilbage, Herre. Bliv hos disse tusindvis af israelitter.”


Footnotes
  1. 10,6 Den sidste del af verset er åbenbart faldet ud af den masoretiske tekst. De manglende ord er her oversat fra LXX.
  2. 10,29 Den hebraiske tekst siger: „søn af midjanitten Reuel, svigerfar til Moses”.

Read More of 4 Mosebog 10

4 Mosebog 11:1-3

Israelitterne begynder at beklage sig

Folket begyndte ret hurtigt at beklage sig højlydt over de dårlige forhold, de måtte leve under; og da Herren hørte det, blev han så vred, at han sendte ild ned over dem, og det begyndte at brænde i lejrens udkant. Folket skreg til Moses om hjælp, og da han gik i forbøn for dem, døde ilden ud. Stedet kaldte man Tabera,[a] for på det sted begyndte Herrens ild at brænde.


Footnotes
  1. 11,3 Navnet betyder „brand” eller „et sted, der brænder”.

Read More of 4 Mosebog 11