4 Mosebog 15

Yderligere regler for ofringer

Herren sagde til Moses: „Giv Israels folk denne besked fra mig: Når folket engang kommer ind i det land, jeg vil give dem, og de ønsker at glæde mig med et ildoffer, hvad enten det er et brændoffer eller et slagtoffer, skal de udvælge offerdyret blandt deres småkvæg eller hornkvæg. Hvert eneste offer—hvad enten det drejer sig om et almindeligt offer, et løfteoffer, et frivilligt offer eller et særligt offer i forbindelse med de årlige festdage—skal bringes sammen med et afgrødeoffer. Hvis det er et lam, de ofrer, skal afgrødeofferet bestå af to liter fint mel blandet med en liter olivenolie. Desuden skal der ofres et drikoffer bestående af en liter vin.

Hvis de ofrer en vædder, skal det medfølgende afgrødeoffer bestå af fire liter fint mel blandet med godt en liter olivenolie og drikofferet skal bestå af godt en liter vin. Duften af dette offer vil glæde mig.

Hvis de ofrer en ung tyr, skal det medfølgende afgrødeoffer bestå af seks liter fint mel blandet med to liter olivenolie, og drikofferet skal bestå af to liter vin. Duften af dette offer vil glæde mig.

Det er reglerne for de ofre, der skal følge med, hvad enten offerdyret er en tyr, en vædder, et lam eller et gedekid— og reglerne er de samme for israelitter som for de fremmede, der bor iblandt dem. Denne lov skal gælde fremover fra slægt til slægt. Samme lov skal gælde for alle.”

Herren sagde også dette til Moses: „Sig til Israels folk: Når I kommer ind i det land, jeg vil give jer, skal I ofre en smagsprøve af landets første høst til mig ved at tage noget korn fra tærskepladsen og bage et grovbrød af det. Loven om et offer fra den første høst skal gælde fremover fra slægt til slægt.

Hvis I eller jeres efterkommere som folk betragtet uforvarende kommer til at overtræde de love, som jeg har givet jer gennem Moses indtil nu, skal hele folket, så snart fejltagelsen er opdaget, ofre en ung tyr som brændoffer. Da vil jeg anerkende duften af brændofferet som et lifligt offer, når det ofres sammen med det sædvanlige afgrødeoffer og drikoffer samt et syndoffer bestående af en gedebuk. Præsten skal på den måde skaffe soning for hele folket, og da skal de blive tilgivet, fordi der var tale om en fejltagelse, som er rettet, efter at der er ofret et brændoffer og et syndoffer. Da skal hele folket få tilgivelse, også de fremmede, der bor iblandt jer, fordi der var tale om uforvarende, kollektiv synd.

Hvis en enkeltperson uforvarende kommer til at overtræde lovene, skal han ofre en etårs hun-ged som syndoffer; og præsten skal skaffe ham soning, hvorefter han er tilgivet. Denne lov gælder også de fremmede, der bor iblandt jer.

Men enhver der synder forsætligt—hvad enten han er indfødt israelit eller fremmed—skal udryddes, fordi han har vist ringeagt for mig og mine bud og med vilje overtrådt min lov. Derfor skal han bære sin straf.”

Straffen for at bryde sabbatsloven

En sabbatsdag, da Israels folk opholdt sig i ørkenen, blev en mand taget på fersk gerning i at gå og samle brænde. Manden blev ført til Moses og Aron og de øvrige ledere, som fængslede ham, indtil de kunne få en afgørelse fra Herren angående mandens forseelse.

Da sagde Herren til Moses: „Manden skal føres uden for lejren og stenes til døde af hele folket.” Så førte man ham uden for lejren og henrettede ham, som Herren havde befalet.

Om kvaster på kappen

Herren sagde til Moses: „Sig til Israels folk, at de fremover fra slægt til slægt skal gøre det til en vane at sætte kvaster i hjørnerne af deres kapper; kvasterne skal sys i med purpurtråd. Hensigten med denne ordning er at minde jer selv om at følge mine befalinger. Hver gang I får øje på kvasten, skal I tænke på at adlyde mig i stedet for at adlyde jeres egne lyster og indskydelser, som I har så let ved at gøre. Når I ser kvasten, skal I rette jeres indre blik på mig, så I kommer til at ligne mig i hellighed; for jeg er Herren, jeres Gud, der førte jer ud af Egyptens land—ja, jeg er Herren, jeres Gud.”

Read More of 4 Mosebog 15

4 Mosebog 16

Tre mænd gør oprør

Blandt israelitterne var der en mand, der hed Kora, søn af Jitzhar, der igen var søn af Kehat, som var en af Levis sønner. Kora gjorde oprør imod Moses, og han blev bakket op af Datan og Abiram, der var sønner af den Eliab, som var søn af Pallu.[a] De var fra Rubens stamme. 250 andre mænd gik med i oprøret mod Moses, og de var alle sammen ansete og folkevalgte ledere.

Alle disse mænd gik nu til Moses og Aron og sagde: „Nu må det være nok med det præstestyre. Vi kan vel alle træde frem for Herren og ofre til ham. Hvorfor ophøjer I jer selv over Herrens folk?”

Da Moses hørte det, kastede han sig fortvivlet ned med ansigtet mod jorden, og han sagde til Kora og hans tilhængere: „Vent til i morgen, så vil Herren vise, hvem der hører ham til, og hvem der er indviet til at træde frem for ham. Kora, du og dine tilhængere skal komme tilbage i morgen med hver jeres røgelseskar, tænd op i dem og brænd røgelse for Herren. Så får vi at se, hvem Herren har udvalgt som præster. I levitter er gået for vidt!”

Moses sagde videre til Kora: „Er I levitter nu ikke længere tilfredse med den særstilling, Israels Gud har givet jer? Har han ikke udvalgt jer til på folkets vegne at hjælpe med arbejdet ved Herrens bolig? Han har givet jer denne særlige tjeneste for ham. Vil I nu også være præster? Det er Herren selv, ikke Aron og hans sønner, du og dine tilhængere gør oprør imod.”

Derefter sendte Moses bud efter Datan og Abiram, men de sendte følgende besked tilbage: „Vi kommer ikke. Det er jo dig, der har lokket os bort fra det frugtbare Egypten, for at vi skulle dø her i ørkenen. Vil du stadig påstå, at du er Guds udvalgte leder? Hvad med det vidunderlige land med frugtbare marker og vingårde, du lovede os? Hvor er det blevet af? Tror du ikke, folk har øjne i hovedet? Vi vil ikke have noget med dig at gøre mere.”

Da blev Moses meget vred, og han sagde til Herren: „Lad være med at anerkende deres røgelsesofre. Jeg har aldrig forurettet nogen af dem eller stjålet så meget som et æsel fra dem.”

Derpå sagde han til Kora: „Husk nu at komme tilbage i morgen sammen med dine tilhængere, så I kan træde frem for Herren sammen med Aron. Sørg for, at alle de 250 mænd kommer med hver deres røgelseskar. Du selv og Aron skal også komme med hver jeres røgelsesoffer.”

Næste dags morgen kom de med deres røgelseskar med ild i. Efter at de havde lagt røgelse på, stillede de sig op sammen med Moses og Aron ved åbenbaringsteltets indgang. I mellemtiden havde Kora fået en stor del af folket over på sin side, og nu stod de og ventede på, hvad der ville ske. Da viste Herrens herlighed sig for folket, og Herren sagde til Moses og Aron: „Træk jer væk fra dette folk, så jeg kan komme til at udrydde dem.”

Men Moses og Aron kastede sig ned for Herren med ansigtet mod jorden. „Åh Gud, du som er livets ophav,” bad de, „er det nødvendigt at slå hele folket ihjel på grund af en enkelt mands synd?”

Da svarede Herren: „Så sig til folket, at de, der befinder sig i nærheden af Koras, Datans og Abirams telte, skal fjerne sig langt væk.”

Så skyndte Moses sig hen til Datans og Abirams telte, og folkets ledere fulgte i hælene på ham. „Skynd jer at komme væk fra disse onde mænds telte,” advarede han de omkringstående. „I må ikke røre nogen af deres ejendele, for så mister I livet på grund af deres synd.”

Folket trak sig skyndsomt væk fra Koras, Datans og Abirams telte. Datan og Abiram kom ud og stillede sig foran døren til deres telte sammen med deres koner og børn.

Da sagde Moses til folket: „Nu skal I få at se, at jeg ikke er en selvbestaltet leder iblandt jer, men at det er Herren, som har sendt mig, for at jeg skal udføre den opgave, han har givet mig. Hvis disse mennesker dør en naturlig død som alle andre, så har Herren ikke udvalgt mig, men hvis Herren griber ind og lader jorden åbne sig, så den opsluger dem sammen med deres ejendele, og de ryger direkte ned i dødsriget, så er det bevis på, at disse mænd har forhånet Herren.”

Næppe var Moses færdig med at tale, før jorden revnede under dem og åbnede sig som et vældigt gab, og gabet opslugte de oprørske mænd, deres familier og deres ejendele, så de røg lige lukt ned i dødsriget. Jordens gab lukkede sig over dem, og dermed var de udryddet af folket. Men israelitterne flygtede skrækslagne ved lyden af deres skrig. De var bange for at lide samme skæbne.

I det samme fór der ild ud fra Herren og opbrændte de 250 mænd, der stod med deres røgelsesofre.


Footnotes
  1. 16,1 Teksten er usikker, jævnfør 1931 oversættelsen, 1.Mos. 46,9 og 4.Mos. 26,5-11. Den hebraiske tekst siger: „og On, søn af Pelet, sønner af Ruben”, men Pelet er muligvis en fejlskrivning for Pallu, der på hebraisk ligner Pelet til forveksling. Der nævnes ingen andre steder, at en mand ved navn On var med i komplottet, ligesom Pelet heller ikke kendes som en sønnesøn af Ruben. Den Eliab, der nævnes her, er ikke lederen af Zebulon stammen, jf. 4.Mos. 2,7.

Read More of 4 Mosebog 16