Markus 15:1-32

Dommen afsiges, og Jesus føres til Pilatus

Så snart det blev lyst, afsagde det jødiske råd den officielle dom. Rådet bestod af ypperstepræsterne, de skriftlærde og en række andre ledere. Det blev besluttet, at Jesus skulle bindes og føres til den romerske guvernør, der hed Pilatus.

Da de ankom til den romerske garnisons hovedkvarter, spurgte Pilatus: „Er du jødernes konge?”

„Det kan man godt sige,” svarede Jesus.

Nu kom ypperstepræsterne frem med deres anklager. Pilatus vendte sig mod Jesus: „Hvorfor siger du ingenting? Du hører jo alt det, de anklager dig for.” Men Jesus svarede stadig ikke et ord, og det undrede Pilatus sig meget over.

Pilatus bliver presset til at lade Jesus korsfæste

Der var tradition for, at Pilatus hvert år i anledning af påsken løslod en jødisk fange. Folket måtte selv vælge, hvem det skulle være. På det tidspunkt var der en mand ved navn Barabbas, som sad fængslet sammen med andre oprørere. De havde under opstanden begået mord.

Mængden begyndte nu at trænge ind på Pilatus. De ville have en fange frigivet, som de plejede. „Vil I have, at jeg skal frigive jødernes konge?” spurgte Pilatus. Han var nemlig godt klar over, at det var af ren og skær misundelse, at ypperstepræsterne havde slæbt Jesus for retten.

Men ypperstepræsterne fik folkemængden overtalt til at bede om at få Barabbas sat fri.

„Hvad vil I så have, jeg skal gøre med den mand, som I kalder jødernes konge?” spurgte Pilatus. „Korsfæst ham!” råbte de tilbage.

„Hvorfor det?” sagde Pilatus. „Hvad ondt har han gjort?”

Men de råbte blot endnu højere: „Korsfæst ham!”

Pilatus besluttede, at det var bedst at bøje sig for mængden, så han løslod Barabbas og gav ordre til, at Jesus skulle piskes og derefter korsfæstes.

De romerske soldater gør nar af jødernes konge

Soldaterne førte Jesus ind i kasernen og kaldte hele garnisonen sammen. De klædte ham ud som konge med en purpurrød kappe og en krone flettet af tornede grene på hovedet. Så begyndte de at råbe: „Længe leve jødernes konge!” Derefter slog de ham i hovedet med en kæp, spyttede på ham og kastede sig på knæ foran ham. Da de til sidst blev trætte af at gøre nar af ham, trak de den røde kappe af ham og gav ham hans eget tøj på. Derefter førte de ham af sted for at korsfæste ham.

Jesus bliver korsfæstet og derefter hånet af de jødiske ledere

En forbipasserende, Simon fra Kyrene, som var far til Alexander og Rufus, var netop på vej ind i byen. Ham tvang soldaterne til at bære Jesu kors.

De førte Jesus ud til det sted, som kaldes Golgata (det betyder „Hovedskalsstedet”). Her ville soldaterne give ham vin med et bedøvelsesmiddel i, men han ville ikke have det. Så naglede de ham til korset, og derefter gav de sig til at rafle om hans tøj.[a]

Klokken var omkring ni om formiddagen, da korsfæstelsen fandt sted. På korset over Jesu hoved blev anbragt et skilt, der viste anklagen mod ham. Der stod: „Jødernes konge”.

Samme morgen blev også to forbrydere korsfæstet, og deres kors blev rejst på hver sin side af Jesus.[b]

Folk, der kom forbi, rystede på hovedet og hånede ham: „Nå, så det var dig, der ville rive templet ned og bygge det op igen inden tre dage! Kom dog ned fra det kors og red dig selv!”

Også ypperstepræsterne og de skriftlærde hånede Jesus. „Den er god med ham,” sagde de til hinanden. „Andre har han reddet, men sig selv kan han ikke redde. Og han skulle være ‚Messias, Israels konge’? Lad ham nu stige ned fra korset, så skal vi nok tro på ham!”

Også de to korsfæstede forbrydere hånede ham.


Footnotes
  1. 15,24 Som en opfyldelse af profetien i Sl. 22,19.
  2. 15,27 Nogle håndskrifter har et vers 28: Således blev skriftordet opfyldt: „Han blev regnet blandt forbrydere.” Muligvis indføjet fra Luk. 22,37.

Read More of Markus 15