Markus 14:43-72

Jesus pågribes og afslår at forsvare sig

Ordene hang endnu i luften, da Judas pludselig dukkede frem af mørket—han, som var en af de Tolv. Han kom med en flok mænd, der var bevæbnet med sværd og knipler. De var udsendt af ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige ledere. Forræderen havde i forvejen sagt til dem: „Den mand, jeg hilser med et kys på kinden, ham er det. Grib ham, og hold ham godt bevogtet, når I fører ham bort.”

Da de var nået frem, gik Judas straks hen til Jesus. „Mester,” sagde han, idet han gav ham et kys på kinden. I samme øjeblik greb mændene Jesus og holdt ham fast. En af de nærmeste disciple trak sit sværd, slog efter ypperstepræstens tjener og huggede hans ene øre af. „Man skulle tro, det var en farlig forbryder, I var ude efter, sådan som I er bevæbnede,” sagde Jesus. „Hvorfor arresterede I mig ikke i templet? Dag efter dag underviste jeg i templet, uden at I pågreb mig. Men det, der sker her, er blot en opfyldelse af Skriftens ord.”

Derefter flygtede alle disciplene. Dog var der en ung mand, der fulgte efter Jesus, da han blev ført bort.[a] Den unge mand havde kun et klæde over sig, og da mændene prøvede at gribe fat i ham, viklede han sig ud af det og flygtede nøgen.

Jesus i forhør hos de jødiske ledere

Jesus blev nu ført til ypperstepræstens hus, hvor ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere efterhånden samledes. Peter fulgte efter på afstand og vovede sig indenfor i ypperstepræstens gård. Her satte han sig og varmede sig ved ilden sammen med vagtmandskabet.

Inde i huset prøvede det øverste jødiske råd, anført af ypperstepræsterne, at finde noget, de kunne anklage Jesus for. De ville have ham dømt til døden, men manglede beviser. Adskillige falske vidner blev ført frem, men de modsagde hinanden.

Til sidst stod nogle mænd frem med følgende falske vidnesbyrd: „Vi har selv hørt ham sige: ‚Jeg vil ødelægge det tempel her, som er bygget af mennesker, og inden der er gået tre dage, vil jeg rejse et nyt, der ikke er bygget af mennesker.’ ” Men heller ikke på det punkt stemte deres udsagn overens.

Nu rejste ypperstepræsten sig og sagde til Jesus: „Du har hørt anklagerne imod dig. Hvad har du at sige til dit forsvar?” Men Jesus svarede ham ikke et ord. Så spurgte ypperstepræsten: „Er du Messias, Guds Søn?”

„Ja, det er jeg,” svarede Jesus, „og I skal se Menneskesønnen sidde ved Den almægtige Guds højre side, og I skal se ham komme igen med himlens skyer.” Da rev ypperstepræsten sin kjortel i stykker og råbte: „Hvad skal vi med flere vidner! Nu har I selv hørt, hvordan han håner Gud. Hvad er jeres dom?”

De var alle enige om, at han fortjente dødsstraf.

Nogle af de omkringstående begyndte at spytte på Jesus. De lagde noget over hans ansigt, så han ikke kunne se, og slog ham med knytnæver, idet de sagde: „Hvis du er en profet, så sig os, hvem der slog dig!” Selv retsbetjentene slog ham med stokke, da de førte ham væk.

Peter nægter at kendes ved Jesus

Mens det her foregik inde i huset, sad Peter nede i gården. Da en af ypperstepræstens tjenestepiger kom forbi, fik hun øje på ham, mens han sad og varmede sig ved ilden. Hun stirrede et øjeblik på ham og sagde så: „Du var også sammen med ham Jesus fra Nazaret!”

Peter benægtede det med det samme. „Jeg aner ikke, hvad du snakker om,” sagde han og forsvandt derefter ud i portrummet. Netop da galede en hane.

Da pigen lidt efter så ham dér, råbte hun til de omkringstående: „Ham dér er en af dem.” Atter benægtede Peter det.

Lidt senere sagde de, der stod omkring ham: „Du er bestemt en af dem, for man kan høre på dig, at du er fra Galilæa!”

Peter benægtede det igen og sagde: „Jeg sværger på, at jeg overhovedet ikke kender den mand, I taler om!”

I det samme hørtes endnu et hanegal, og Peter huskede pludselig, hvad Jesus havde sagt: „Inden hanen galer anden gang, har du tre gange nægtet at kendes ved mig.” Og han brød sammen i gråd.


Footnotes
  1. 14,51 Da denne unge mand kun nævnes i Markusevangeliet, formoder man, at det faktisk var Johannes Markus. Hans familie havde et stort hus i Jerusalem, og muligvis var det der, Jesus spiste påskemåltidet. Hvis Judas først havde ført de bevæbnede mænd derhen i den formodning, at Jesus var der, kan Markus have fulgt efter dem.

Read More of Markus 14