Josua 19

Simeons arvelod

Det næste stykke land tilfaldt ved lodtrækning klanerne i Simeons stamme. Landet var en del af det område, som Judas stamme tidligere havde fået tildelt. Deres arvelod omfattede følgende byer med tilhørende landsbyer: Beʼersheba, Molada, Hatzar-Shual, Bala, Etzem, Eltolad, Betul, Horma, Ziklag, Bet-Markabot, Hatzar-Susa, Bet-Lebaot og Sharuhen, i alt 13 byer med tilhørende landsbyer. Desuden Ajin, Rimmon, Eter og Ashan, i alt fire byer med tilhørende landsbyer. Disse byer med tilhørende landsbyer strakte sig sydpå helt til Baʼalat-Beʼer, der også kaldes Ramat-Negev. Simeons arvelod var altså en udstykning af Judas oprindelige territorium, der alligevel var for stort til judæerne.

Zebulons arvelod

Det tredje lod faldt på Zebulons stamme, som nu fik tildelt sit territorium. Grænsen løb syd for Sarid i en bue mod vest forbi Marala til Dabbeshet, og videre indtil den nåede wadien øst for Jokneam. I modsat retning løb grænsen østpå fra Sarid til Kislot-Tabors grænse og videre til Daberat og op til Jafia. Derfra fortsatte den øst om Gat-Hefer til Et-Katzin videre til Rimmon og drejede så mod Nea. Den nordlige grænse gik forbi Hannaton og endte i Jifta-El-dalen. Foruden de nævnte byer indbefattede området også byerne Kattat, Nahalal, Shimron, Jidala og Betlehem.[a] Det var i alt 12 byer med tilhørende landsbyer.

Issakars arvelod

Som nummer fire fik Issakars stamme tildelt sit territorium. Området omfattede: Jizreʼel, Kesulot, Shunem, Hafarajim, Shion, Anaharat, Rabbit, Kishjon, Ebes, Remet, En-Gannim, En-Hadda, Bet-Passes, Tabor, Shahatzuma og Bet-Shemesh, i alt 16 byer med tilhørende landsbyer. Issakars østgrænse fulgte Jordanfloden.

Ashers arvelod

Det femte lod faldt på Ashers stamme. Deres område omfattede følgende byer: Helkat, Hali, Beten, Akshaf, Alammelek, Amad og Mishal.

Den vestlige grænse gik sydpå fra Karmel til wadi Shihor-Libna, drejede østpå mod Bet-Dagon og stødte op til Zebulons grænse i Jifta-El-dalen. Herfra gik grænsen nordpå, så området kom til at indeholde Bet-ha-Emek, Neiel, Kabul, Abdon, Rehob, Hammon og Kana, tæt på Storsidon. Derfra bøjede grænsen af nord for Rama og gik i retning af den befæstede by Tyrus for at ende ved Hosa ved Middelhavet. Området indbefattede også byerne Mehalleb, Akzib, Umma, (Akko), Afek og Rehob, i alt 22 byer med tilhørende landsbyer.

Naftalis arvelod

Som nummer seks fik Naftalis stamme tildelt sit territorium. Sydgrænsen løb fra Helef, fra egen ved Saʼanannim, syd om Adami-Nekeb til Jabneʼel og Lakkum for at ende ved Jordanfloden. Den vestlige grænse gik nordpå fra Aznot-Tabor i retning af Hukok. Naftalis område stødte op til Asher mod vest, Zebulons mod syd og Jordanfloden mod øst. De befæstede byer i området omfattede Siddim, Ser, Hammat, Rakkat, Kinneret, Adama, Rama, Hatzor, Kedesh, Edrei, En-Hatzor, Jiron, Migdal-El, Horem, Bet-Anat og Bet-Shemesh. I alt var der 19 byer med tilhørende landsbyer.

Dans arvelod

Til syvende og sidst fik Dans stamme tildelt sit territorium ved lodtrækning. Byerne i dette område var Zora, Eshtaol, Ir-Shemesh, Shaʼalabbin, Ajjalon, Jitla, Elon, Timna, Ekron, Elteke, Gibbeton, Baʼalat, Jehud, Bene-Berak, Gat-Rimmon, Me-ha-Jarkon, Rakkon og området ved Jafo. Danitterne kunne dog ikke fastholde deres område, og derfor tog de op til byen Leshem,[b] udryddede indbyggerne og slog sig ned der. Fra da af kaldte de byen Dan efter deres forfar.

Således blev hele landet fordelt mellem Israels stammer efter de grænser, som her er nævnt. Også Josva fik tildelt et stykke jord, for Herren havde lovet, at han kunne tage en hvilken som helst by, han ønskede. Josva valgte Timnat-Sera i Efraims højland, genopbyggede byen og slog sig ned der.

Fordelingen af landet fandt sted ved lodtrækning for Herrens ansigt ved indgangen til åbenbaringsteltet i Shilo under Eleazars, Josvas og ledernes opsyn.


Footnotes
  1. 19,15-16 Ikke det velkendte Betlehem syd for Jerusalem.
  2. 19,47-48 Det samme som Laish.

Read More of Josua 19

Josua 20

Tilflugtsbyerne

Herren sagde til Josva: „Sig til Israels folk, at de skal udvælge de tilflugtsbyer, jeg talte til Moses om. Hvis nogen ved et uheld kommer til at slå et andet menneske ihjel, kan han flygte til en af disse byer, så han er i sikkerhed for den dræbtes slægtninge, som vil hævne drabet. Når en sådan drabsmand ankommer til en af disse byer, skal han over for byrådet, som sidder på pladsen indenfor porten, forklare, hvad der er sket, hvorefter de skal lade ham få adgang til byen og give ham husly. Hvis den dødes slægtning så kommer for at hævne drabet, må drabsmanden ikke udleveres, for drabet skete ved et uheld. Drabsmanden skal blive i byen, indtil han har været stillet for retten, og sagen er afgjort. Selv om han bliver kendt uskyldig, kan han ikke forlade byen, før den mand, der var ypperstepræst, da ulykken skete, er død. Derefter kan han frit vende hjem til sin by.”

Følgende byer vest for Jordanfloden blev udpeget som tilflugtsbyer: Kedesh i Galilæa i Naftalis højland; Sikem i Efraims højland; og Kirjat-Arba, som også kaldes Hebron, i Judas højland. Øst for Jordanfloden blev følgende tre byer udpeget som tilflugtsbyer: Betzer i ørkenområdet på Rubens territorium; Ramot i Gilead på Gads territorium; og Golan i Bashan på Manasses territorium. I disse tilflugtsbyer kunne både israelitterne og de fremmede iblandt dem være i sikkerhed for hævnmordere, hvis de ved et uheld var kommet til at slå et andet menneske ihjel. Her havde de frit lejde, indtil der faldt offentlig dom i sagen.

Read More of Josua 20

Josua 21:1-19

Levitternes byer

De levitiske klaners overhoveder kom nu til Shilo med en anmodning til ypperstepræsten Eleazar, Josva og overhovederne for de øvrige stammer.

„Herren talte til Moses om, at vi skulle have nogle byer at bo i og have græsmarker til vores husdyr,” sagde de.

Derfor gav de øvrige stammer afkald på et antal byer med opland, som ved lodtrækning blev fordelt mellem levitterne. Det første lod faldt på Kehat-klanen. Arons slægt, som hørte til denne klan,[a] fik 13 byer, der oprindelig var blevet tildelt Judas, Simeons og Benjamins stammer. De øvrige slægter blandt kehattitterne fik 10 byer fra Efraims, Dans og Manasses halve stammes områder, mens Issakars, Ashers, Naftalis og Manasses halve stamme i Bashan overgav 13 byer til Gershon-klanen. Merari-klanen fik 12 byer af Rubens, Gads og Zebulons stammer. Herrens befaling til Moses var dermed fulgt. Alle disse byer med tilhørende græsmarker blev ved lodtrækning fordelt blandt levitterne.

Af de 13 byer, som Arons slægt fik, var de ni fra Judas og Simeons områder. Først fik de Hebron med tilhørende græsmarker i Judas højland—tilflugtsbyen, som også kaldes Kirjat-Arba efter anakitten Anaks far. Men Kaleb af Judas stamme fik lov at beholde de øvrige marker,[b] som hørte til byen, samt de omliggende landsbyer. Arons slægt fik også Libna, Jattir, Eshtemoa, Holon, Debir, Ajin, Jutta og Bet-Shemesh—alle med tilhørende græsmarker.

De øvrige fire byer var i Benjamins stammeområde: Gibeon, Geba, Anatot og Alemet. Præsterne, Arons efterkommere, fik altså i alt 13 byer med tilhørende græsmarker til deres husdyr.


Footnotes
  1. 21,4 Levi havde tre sønner: Gershon, Kehat og Merari (se 1.Mos. 46,11), og Aron var sønnesøn af Kehat (se 2.Mos. 6,18-20). Eleazar var søn af Aron.
  2. 21,9-16 Præsterne måtte ikke dyrke jorden, men måtte gerne holde køer, får og geder. Derfor havde de brug for græsmarker, men ikke de øvrige marker, som kunne dyrkes med korn, vindruer eller frugttræer.

Read More of Josua 21