Jeremias 38

Jeremias smides i en tom cisterne

Der var imidlertid fire mænd ved navn Shefatja, Gedalja, Jukal og Pashhur, som ønskede at lukke munden på mig. De havde jo hørt, hvordan jeg gang på gang havde advaret folket med det budskab, som Herren havde givet mig: „De, der bliver i Jerusalem, vil dø af hungersnød eller sygdom eller blive dræbt i krigen. Men de, der overgiver sig til babylonierne, vil overleve. Herren vil nemlig overgive Jerusalem til Babyloniens konge, som vil indtage byen.”

De fire mænd gik til kongen og sagde: „Herre, vi må uskadeliggøre Jeremias. Hans budskaber undergraver hærens moral. Han skaber en negativ stemning blandt de krigere, vi endnu har tilbage, og hele befolkningen i byen. Han er en forræder, som ikke ønsker, at vi skal reddes, men at vi skal rammes af ulykke.”

Kong Zidkija gav efter og sagde: „Gør med ham, som I vil.”

Så hentede de mig og firede mig ned i et tom vandreservoir i gården. Den tilhørte Malkija, der var medlem af kongefamilien. Der var intet vand i den, men der var stadig et tykt lag mudder på bunden, så jeg sank ned i mudderet.

Men da kushitten Ebed-Melek, en af de ledende hoffolk, hørte, at jeg var blevet kastet i det tomme vandreservoir, skyndte han sig straks til kongen, som på det tidspunkt var i færd med at dømme i nogle retssager på pladsen foran Benjaminporten.

„Herre konge,” sagde han. „Der er begået en meget ondsindet handling imod profeten Jeremias. Man har kastet ham i et tomt vandreservoir, og dér vil han dø af sult, for han får ingen mad.”

Da befalede kongen: „Tag 30 mænd med dig og få hejst Jeremias op af vandreservoiret, før han dør.” Så skyndte Ebed-Melek og mændene sig af sted til et af paladsets nederste kælderrum, hvor de hentede nogle kasserede klude, som de hejste ned i vandreservoiret med et reb. „Bind rebet omkring dig og læg kludene imellem rebet og dine armhuler,” råbte Ebed-Melek, og da jeg havde gjort det, trak de mig op af vandreservoiret og bragte mig tilbage til min husarrest.

Zidkija spørger endnu en gang Jeremias til råds

En dag sendte kong Zidkija bud efter mig og bad mig komme hen til den tredje indgang til templet. „Jeg har et spørgsmål til dig,” begyndte kongen. „Prøv nu ikke at skjule sandheden for mig.”

„Jamen, hvis jeg fortæller dig sandheden, slår du mig bare ihjel,” svarede jeg. „Og for øvrigt følger du aldrig mine råd.”

Så svor kong Zidkija ved den levende Gud, at han hverken ville slå mig ihjel eller udlevere mig til dem, der ønskede at få ram på mig.

Da sagde jeg til ham: „Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Hvis du vil overgive dig til de babyloniske officerer, vil du og din familie overleve, og byen vil blive skånet. Men hvis du nægter at overgive dig, vil den babyloniske hær brænde byen ned til grunden, og du har ingen chance for at undslippe.”

„Men jeg er bange for at overgive mig,” svarede kongen, „for babylonierne vil sikkert udlevere mig til de judæiske overløbere, og hvem ved, hvad de vil gøre ved mig?”

„Hvis du vil adlyde Herren,” svarede jeg, „har du ikke noget at frygte. Du vil redde livet, og du vil få det bedre, end du har det her. Men hvis du nægter at overgive dig, så kan jeg fortælle dig, hvad der vil ske, for det har Herren vist mig i et syn: Alle paladsets kvinder blev udleveret til de babyloniske officerer. Og de sang en smædevise om dig:

Hvorfor troede du dine venners ord?
    De førte dig jo ud på det forkerte spor.
Og da du så stod midt i ulykken,
    vendte de dig bare ryggen.

Alle dine koner og børn vil blive udleveret til babylonierne, og du har ingen chance for at undslippe. Du bliver taget til fange, og byen bliver brændt ned til grunden.”

Da sagde Zidkija til mig: „Lad det her blive imellem os to. Hvis du røber for nogen, hvad du her har sagt, er du dødsens. Hvis mine hoffolk får nys om vores samtale, og hvis de truer dig med døden, medmindre du fortæller dem, hvad vi har talt om, skal du sige til dem: ‚Jeg bad bare kongen love mig, at han aldrig igen vil kaste mig i fangehullet i Jonatans hus.’ ”

Hoffolkene kom da også hen til mig og ville krydsforhøre mig om mit møde med kongen. Jeg gjorde nøjagtigt, som kongen havde sagt. Derefter lod de mig være i fred, for ingen havde hørt, hvad jeg snakkede med kongen om. Således forblev jeg i husarrest på paladsets område, indtil den dag da Jerusalem blev indtaget.

Read More of Jeremias 38

Jeremias 39

Jerusalems fald

I kong Zidkija af Judas niende regeringsår i den tiende måned kom kong Nebukadnezar af Babylonien med hele sin hær og belejrede Jerusalem. På den niende dag i den fjerde måned i Zidkijas 11. regeringsår brød fjenden gennem bymuren. Alle de babyloniske embedsmænd kom til stede og tog plads i Midterporten. Iblandt dem var Nergal-Sarezer og Nebo-Sarsekim, Nebukadnezars personlige rådgivere.

Da kong Zidkija og hans livgarde indså, at slaget var tabt, flygtede de om natten gennem paladsets have, videre igennem en korridor mellem to mure, ud ad en port i bymuren og satte kurs mod Jordandalen. Men babylonierne satte efter kongen og indhentede ham på sletten ved Jeriko. Derefter førte de ham til kong Nebukadnezar, der opholdt sig i byen Ribla i Hamat-området, og Nebukadnezar afsagde dommen over Zidkija. Dér i Ribla måtte han se på, at hans sønner og øverste embedsmænd blev henrettet. Derefter blev hans øjne stukket ud, og han blev lagt i lænker og ført bort til Babylon i eksil.

Derpå satte de babyloniske soldater ild til byen og paladset, og de rev bymuren ned. Chefen for kong Nebukadnezars livvagt, Nebuzaradan, sendte de overlevende af byens indbyggere og de, der allerede havde overgivet sig, til Babylonien i eksil. Han efterlod kun nogle få fattige folk til at dyrke jorden og passe vingårdene.

Jeremias bliver frigivet

Nebukadnezar havde givet Nebuzaradan ordre til at opsøge mig. „Sørg for, at han ikke kommer noget til,” havde kongen sagt. „Tag dig godt af ham og giv ham, hvad han beder om.” Nebuzaradan, Nebushazban, Nergal-Sarezer og de øvrige højtstående embedsmænd sendte derfor nogle soldater af sted for at hente mig i husarresten og overgav mig til Gedalja, søn af Ahikam, der var søn af Shafan, for at han skulle tage mig med hjem, hvorefter jeg kunne færdes frit blandt mit eget folk.

Engang mens jeg endnu sad i husarrest, havde Herren sagt til mig:

„Sig til kushitten Ebed-Melek: Hør, hvad Herren, den Almægtige, Israels Gud, siger: Jeg vil opfylde alle mine trusler imod denne by, og du vil få det at se. Men dig vil jeg redde, så du ikke falder i hænderne på dem, du frygter for. Jeg vil beskytte dig og redde dig fra døden, fordi du har vist tillid til mig, siger Herren.”

Read More of Jeremias 39

Jeremias 40:1-6

Herren blev ved med at tale til mig også efter Jerusalems fald. Dengang babylonierne var i gang med at arrestere alle judæere og hele Jerusalems befolkning for at føre dem i eksil, var jeg også blevet lagt i lænker og ført til Rama.[a] Da Nebuzaradan fik øje på mig der, løslod han mig straks, idet han sagde: „Herren, din Gud, advarede judæerne om, at han ville straffe dem, fordi de havde gjort oprør imod ham, og nu er det sket. Men du er uskyldig, så nu tager jeg lænkerne af dine hænder. Hvis du ønsker at tage med til Babylon, er du velkommen, og i så fald vil jeg personligt sørge for dig. Hvis du hellere vil blive her, er det også i orden. Du har frihed til at slå dig ned, hvor du vil. Hvis du vælger at blive her, foreslår jeg, at du tager tilbage til Gedalja, for den babyloniske konge har udnævnt ham til guvernør over Juda. Han vil sørge for, at du kan færdes frit. Men du bestemmer selv, hvad du helst vil.”

Nebuzaradan gav mig så mad og nogle penge og lod mig gå. Jeg tog hen til Gedalja i Mitzpa og slog mig ned blandt de andre, der var blevet tilbage i Judas land.


Footnotes
  1. 40,1 Det lader til, at Jeremias ved en fejltagelse var blevet taget til fange, mens han boede hos Gedalja i Mitzpa, ca. 13 km nord for Jerusalem (v. 6).

Read More of Jeremias 40