Esajas 5:8-30

Et seksfoldigt veråb

Ve jer, I, der opkøber huse og marker i mængde, så andre ingen steder har at bo. Jeg hørte Herrens ord i mine ører:

„Flotte huse bliver forladt,
    store bygninger vil stå tomme.
En vinmark på ti tønder land giver kun ét anker vin.
    Ti sække såsæd giver kun én sæk korn.”

Ve jer, I, som fylder jer med øl fra tidlig morgen og fester med vin til langt ud på natten. Til musik fra citar og harpe, pauke og fløjte skænker I op til jer selv, men Herren skænker I ikke en tanke. I ænser ikke hans hænders værk. Han sender sit folk i eksil, for de er uden forstand. De fornemme iblandt jer vil dø af sult, og menigmand vil gå til af tørst. Graven åbner sit grådige gab, dødsrigets dyb er rede til at opsluge rige som fattige, ja hele den lystige, larmende hob. Mennesker ydmyges og bøjes i støvet. De stolte slår blikket ned. Kun Herren, den Almægtige, står oprejst, ophøjet i sin retfærdighed og hellighed. Fårene græsser mellem ruinerne, gederne gør sig til gode i de riges forladte huse.

Ve jer, I, som ikke vil opgive jeres synd, men holder fast ved løgn og bedrag, som håner Herren og siger: „Skynd dig at gøre noget, så vi kan se, hvad du kan! Lad os se, om Israels Hellige gør alvor af sine trusler!”

Ve jer, I, der påstår, at det rigtige er forkert, og det onde godt, at sort er hvidt, og rent er beskidt, at det sure smager sødt, og det søde surt.

Ve jer, I, der tror, at I er så kloge og skarpsindige.

Ve jer, I, der praler af jeres drikkeri og kappes om, hvem der kan drikke mest. I tager imod bestikkelse, frikender den skyldige og berøver den uskyldige sin ret.

Dommen kommer

Som halm fortæres af flammer, som strå synker sammen i ilden, sådan skal det gå med jer. Jeres livsgrundlag skal rådne som rødder i jorden, jeres velstand visne som blomster, for I har forkastet Herrens befalinger, foragtet Israels Guds tale. Derfor kommer Guds vredes ild imod hans folk. Derfor løfter han sin hånd og slår jer, så bjergene skælver, og ligene hober sig op i gaden som snavs. Men hans vrede er ikke dermed forbi, hans hånd er stadig løftet til slag.

Han giver signal til fjerne nationer, han fløjter ad folkeslag fra jordens ende. Straks kommer fjendehære styrtende. De farer frem uden at snuble eller blive trætte. De marcherer uden hvil eller søvn undervejs, ingen løsner sit bælte eller tager skoene af. Deres pile er spidse, deres buer spændte. Gnisterne flyver fra hestenes hove, vognene er hurtige som en hvirvelvind. Som løvinder på jagt kaster de sig over byttet. De griber mit folk og fører dem i fangenskab. Der er ingen redning. Krigslarmen over byen brager som havets brænding. Trængslens mørke ruger tungt ud over landet, himlen forsvinder bag sorte skyer.

Read More of Esajas 5

Esajas 6

Esajasʼ kald til profettjeneste

I det år kong Uzzija døde, så jeg Herrens herlighed i et syn. Han sad på en meget høj trone, og slæbet på hans kappe fyldte hele Templet. Han var omgivet af serafer, som hver havde seks vinger. Med de to vinger dækkede de ansigtet, med to andre dækkede de benene, og de to sidste brugte de, når de fløj. De råbte til hinanden: „Hellig, hellig, hellig er Herren, den almægtige Gud! Hele jorden er fuld af hans herlighed!” Templets dørstolper rystede ved deres høje råb, og rummet fyldtes med røg.

Da udbrød jeg: „Ak, det er ude med mig, for jeg er et syndigt menneske, som taler syndige ord og tilhører et syndigt og urent folk. Og dog har jeg nu set Herren, den Almægtige!”

Straks fløj en af seraferne hen til mig med et stykke glødende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. Han berørte mine læber med det og sagde: „Nu, hvor dette stykke kul har berørt dine læber, er din skyld taget bort og din synd tilgivet.”

Derpå sagde Herren: „Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?” Jeg svarede straks: „Herre, det vil jeg! Send mig!”

Så fortsatte han: „Gå hen og sig til mit folk:

‚I hører, men forstår dog intet.
    I ser, men fatter dog intet.’
Folkets øjne dækkes til,
    så de intet ser.
Deres ører stoppes til,
    så de intet hører.
Deres hjerter lukkes af,
    så de ikke føler anger eller skyld—
ellers ville de komme til mig,
    så jeg kunne helbrede dem.”[a]

„Hvor længe skal det være sådan, Herre?” spurgte jeg. Han svarede: „Indtil byerne er ødelagt og uden indbyggere. Indtil husene står tomme, og landet ligger øde hen.” Herren vil sende folket langt bort, og landet bliver folketomt. Skulle der blive en tiendedel tilbage i landet, vil de også blive udryddet. Israel vil blive som en træstub, der står tilbage, når et stort træ er blevet fældet. Men fra den stub skal der vokse et helligt rodskud.


Footnotes
  1. 6,9-10 Den hebraiske kiasme er omstillet til parallelisme for at gøre det mere dansk. Oversættelsen bygger til dels på LXX.

Read More of Esajas 6

Esajas 7

Immanuels tegn

Mens Ahaz, der var søn af Jotam og sønnesøn af Uzzija, var konge i Judariget, udbrød der krig. Arams kong Retzin og Israels kong Peka, Remaljas søn, angreb Jerusalem, men de var ikke i stand til at indtage byen.

Dengang Ahaz havde fået meddelelse om, at Aram havde allieret sig med Israel, blev han og hans folk grebet af panik. De rystede af skræk, som skovens træer skælver for vinden.

Da sagde Herren til Esajas: „Tag din søn Shear-Jashub[a] med dig og gå ud og mød Ahaz ved enden af vandledningen, hvor den kommer ned fra Øvredammen, ved vejen til vaskepladsen. Sig til Ahaz: Hold op med at bekymre dig! Du skal ikke frygte for Retzins og Pekas vrede, for de er som to udbrændte stykker træ. Arams og Israels konger har allieret sig imod dig for at skræmme livet af Judas befolkning. De har til hensigt at bane sig vej til Jerusalem og gøre Tabeals søn til konge i stedet for dig. Men Gud Herren siger, at deres plan ikke vil lykkes, for aramæerne sætter deres lid til hovedstaden Damaskus, og Damaskus sætter sin lid til kong Retzin, mens Israels folk sætter deres lid til hovedstaden Samaria, og Samaria sætter sin lid til kong Peka. Men inden 65 år er gået, vil Israels rige være knust og folket spredt for alle vinde. Og hvis I ikke sætter jeres lid til mig, bliver I heller ikke skånet!”

Esajas fortsatte med følgende budskab til kong Ahaz: „Bed Herren om at give dig et tegn—enten nede fra dødsriget eller oppe fra himlen—for at bekræfte, at det skal ske, som han har sagt. Hvad vælger du?”

Men kongen nægtede at gøre det: „Jeg vil ikke udfordre Herren ved at bede om et tegn!”

Så sagde Esajas: „Hør nu her, Davids efterkommere! Er det ikke nok, at I gør det besværligt for mig? Hvorfor gør I også oprør mod min Gud? Godt, så vil han selv give jer et tegn: Se, jomfruen[b] vil blive gravid. Hun skal føde en søn, og han skal kaldes Immanuel.[c] Når han bliver gammel nok til at skelne mellem ondt og godt,[d] må han nøjes med at leve af surmælk og honning, for inden da vil både Israels og Arams land blive lagt øde. Herren vil give både dig, din familie og dit rige så store problemer, som der ikke er set magen til, siden Israels rige rev sig løs fra Judas rige: Han vil sende assyrerkongen imod dig!

Til den tid vil Herren tilkalde Egyptens og Assyriens hære. De vil sværme om jer som fluer og bier. De vil alle komme og slå sig ned i landet, både i dalsænkninger og klippespalter, i tjørnekrat og ved vadestederne. Ja, Herren vil hente assyrernes hær helt fra den anden side af Eufratfloden og bruge dem som barberkniv til at rage håret af dig, både hovedhår, kropshår og skæg, så landet ligger bart tilbage. Når de har gjort landet øde, vil en mand være heldig, hvis han stadig ejer en ko og et par får eller geder. Så har han i det mindste mælk nok, og de få overlevende må leve af surmælk og honning. Til den tid vil frodige vinmarker med tusind vinstokke, der havde en værdi af tusind sølvstykker, være forvandlet til ødemarker med tjørn og tidsler, hvor man kan gå på jagt. Man tør knap nok bruge en hakke på de skråninger, som før var opdyrkede, for de vil være fulde af tidsler og tjørn. De kan kun bruges til græsning for kvæg, geder og får.”


Footnotes
  1. 7,3 Esajas gav sine sønner symbolske navne, og navnet her betyder: „En rest vender tilbage”.
  2. 7,14 Det hebraiske ord kan også oversættes „ung pige”, men selv da er det underforstået, at hun er jomfru. Det samme hebraiske ord findes i 1.Mos. 24,43, 2.Mos. 2,8, Ordsp. 30,19, Højs. 1,3 og 6,8.
  3. 7,14 Navnet betyder: „Gud er med os”.
  4. 7,15-16 Et barn regnedes for ansvarligt i 12-13 års alderen, men teksten er uklar.

Read More of Esajas 7

Esajas 8:1-10

Fremtidige assyriske angreb

Derpå sagde Herren til mig: „Tag en stor tavle og skriv med tydelig skrift navnet: Maher-Shalal Hash-Baz.[a] Gør det med to pålidelige mænd som vidner: Urija, som er præst, og Zekarja, Jeberekjas søn.”

Derefter gik jeg ind til min hustru, og hun blev gravid og fødte en søn. Da sagde Herren til mig: „Kald ham Maher-Shalal Hash-Baz, for endnu inden drengen har lært at sige ‚mor’ eller ‚far’, vil assyrerkongen plyndre Damaskusʼ rigdomme og røve Samarias skatte.”

Herren talte igen til mig: „Fordi mit folk har forkastet Shiloas friske vand[b] og foretrækker Arams kong Retzin og Israels kong Peka, vil jeg sende en mægtig oversvømmelse fra Eufratfloden imod dem: Assyrerkongen og hans mægtige hære vil oversvømme landet. Floden vil gå over sine bredder, skylle ind over Judas land og nå helt frem til hovedstaden. Hele ‚Immanuel’s land vil bliver angrebet af fjenden.”

Gør blot klar til krig, I folkeslag, men I kan ikke stå jer imod Herren! Hør efter, I fjerne lande. Gør bare alt, hvad I kan. I vil dog blive slået engang. Hold blot krigsråd og indgå alliancer. Det nytter intet, for Gud er med os.


Footnotes
  1. 8,1 Navnet betyder: „Hurtigt bytte, hastigt rov.”
  2. 8,6 En berømt dam i Jerusalem, der fik vand fra Gihonkilden, her symbol på Guds hjælp. Navnet betyder „udsendelse”, og henviser nok til, at Gud gerne vil sende hjælp, men folket vil ikke tage imod hjælpen. Jf. Joh. 9,7.11.

Read More of Esajas 8