1 Mosebog 25

Abrahams efterkommere gennem Ketura

Abraham havde taget[a] sig endnu en kone. Hun hed Ketura, og sammen fik de følgende sønner: Zimran, Jokshan, Medan, Midjan, Jishbak og Shua. Jokshan blev far til Saba og Dedan; Dedan blev stamfar til ashuritterne, letushitterne og leumitterne. Midjan blev far til Efa, Efer, Hanok, Abida og Eldaʼa. De var alle sammen efterkommere af Ketura.

Abraham indsatte Isak som arving til alt, hvad han ejede. De sønner, han havde med sine andre koner, gav han gaver og sendte dem derefter bort fra Isak, østpå til landet øst for Jordanfloden.

Abrahams død og begravelse

Abraham blev 175 år gammel. Han døde i en høj alder, gammel og mæt af dage. Isak og Ishmael begravede ham i Makpela-klippehulen ved Mamres lund på den mark, som Abraham havde købt af hittitten Efron, Sohars søn, og hvor hans kone Sara allerede lå begravet.

Efter Abrahams død velsignede Gud hans søn Isak. Isak boede i Beʼer-Lahaj-Roi i Negev.

Ishmaels slægt

Det følgende er en liste over Ishmaels[b] efterkommere: Nebajot, den førstefødte, Kedar, Adbeʼel, Mibsam, Mishma, Duma, Massa, Hadad, Tema, Jetur, Nafish og Kedma. Disse 12 sønner blev stamfædre til de 12 stammer, som er opkaldt efter dem. Ishmael var 137 år gammel, da han døde. Hans efterkommere slog sig ned i området fra Havila til Shur nordøst for Egyptens grænse ved vejen til Assyrien. De lå konstant i krig med hinanden.

Jakob køber førstefødselsretten

Det følgende er Isaks slægtshistorie: Isak var søn af Abraham. Da han var 40 år gammel, giftede han sig med Rebekka, en datter af aramæeren Betuel fra Paddan-Aram, og søster til Laban. Isak bad til Herren for Rebekka, for hun kunne ikke blive gravid. Og Herren hørte Isaks bøn: Rebekka blev gravid med tvillinger, og hun følte det, som om drengene sloges inde i hende. „Hvorfor sker sådan noget for mig?” klagede hun. Så gik hun hen og spurgte Herren.

Herrens svar lød: „Sønnerne i dit moderliv bliver stamfædre til to rivaliserende folkeslag. Den ene bliver stærkere end den anden, og den ældste kommer til at tjene den yngste.”

Da tiden kom, hvor Rebekka skulle føde, var det ganske rigtigt tvillinger. Den første, der kom ud, var rødlig og lodden som en skindkappe med hår over hele kroppen. Ham kaldte de Esau. Den anden tvilling blev født med hånden om Esaus hæl, og derfor kaldte de ham Jakob.[c] Isak var 60 år gammel, da tvillingerne blev født.

Som drengene voksede op, blev Esau en dygtig jæger og færdedes meget ude i de øde områder, hvorimod Jakob var en stille natur og blev hjemme ved teltene. Isak holdt mest af Esau, fordi han elskede kødet fra de vildtlevende dyr. Men Rebekka holdt mest af Jakob.

En dag, da Jakob var ved at lave mad, kom Esau træt og sulten hjem fra en jagttur. Esau udbrød:

„Giv mig noget af det røde der. Jeg er ved at dø af sult!” Derfor fik han også navnet Edom.[d]

„Du må først sælge mig din førstefødselsret,” svarede Jakob.

„Hvad bryder jeg mig om min førstefødselsret, når jeg er ved at dø af sult?” sagde Esau.

„Sværg så på, at førstefødselsretten er min!” vedblev Jakob. Så svor Esau og solgte dermed sine rettigheder som ældste søn til sin yngre bror Jakob. Jakob serverede nu brød og stuvede, røde linser for Esau, og da han havde spist og drukket, rejste han sig og gik sin vej. Sådan ringeagtede Esau sin førstefødselsret.


Footnotes
  1. 25,1 Eller: „tog”. Det er uvist, om det skete før eller efter, at Sara døde.
  2. 25,12-13 Abrahams søn med Hagar.
  3. 25,26 Det minder om det hebraiske ord for „hæl”, men det minder også om ordet for „den, der udnytter andre”.
  4. 25,30 Det betyder: „rød”.

Read More of 1 Mosebog 25

1 Mosebog 26

Isak hos Abimelek

Engang var der alvorlig hungersnød i landet—ligesom det var tilfældet på Abrahams tid—og det betød, at Isak flyttede til Gerar, hvor filisterkongen Abimelek boede. Herren havde nemlig åbenbaret sig for Isak og sagt til ham: „Rejs ikke til Egypten, men bosæt dig i det land, jeg giver dig besked om. Du skal bo der en tid som fremmed, og jeg vil være med dig og velsigne dig. For jeg vil give dig og dine efterkommere disse landområder i eje—nøjagtig som jeg lovede din far Abraham. Jeg vil gøre dine efterkommere talrige som himlens stjerner, og de skal tage alle disse lande i besiddelse. Desuden skal alle folkeslag på jorden velsignes gennem en af dine efterkommere. Alt dette vil jeg gøre for Abrahams skyld—fordi han adlød mig. Han gjorde, hvad jeg bad ham om, og tog mine anvisninger alvorligt!” Derfor bosatte Isak sig i Gerar.

Da mændene dér spurgte ham ud angående Rebekka, svarede han: „Hun er min søster!” Han var nemlig bange for at sige, at hun var hans kone. Han troede, at de så ville slå ham ihjel for at få fat i Rebekka. Hun var nemlig meget smuk.

Men nogen tid efter, da filisterkongen Abimelek tilfældigt kiggede ud ad vinduet, så han, at Isak kærtegnede sin kone Rebekka. Da sendte Abimelek bud efter Isak og udbrød vredt: „Hun er jo din kone! Hvorfor i alverden påstod du, at hun var din søster?”

„Fordi jeg var bange for at blive slået ihjel,” forsvarede Isak sig. „Jeg troede, at man ville dræbe mig for at få fat i hende.”

„Hvordan kunne du dog udsætte os for den risiko?” fortsatte Abimelek. „En af mine mænd kunne jo intetanende have taget hende og ligget med hende, og så havde du bragt skyld over os alle.” Derpå udsendte Abimelek følgende erklæring: „Enhver, som rører denne mand eller hans kone, skal dø!”

Isak bliver nødt til at flytte lejren og kommer til Beʼersheba

Samme år høstede Isak 100 fold af, hvad han havde sået der i landet, for Herren velsignede ham og gjorde ham til en velstående mand, der blev rigere og rigere. Han havde får og geder og kvæg i massevis—og desuden mange slaver. Det gjorde filistrene så misundelige, at de fyldte jord i alle hans brønde—de brønde, som hans far Abrahams slaver havde gravet.

Kong Abimelek bad derfor Isak om at rejse væk. „Tag et andet sted hen!” sagde han. „Du er blevet os for rig og for stærk.” Så rejste Isak væk derfra og slog sig ned i Gerars dal. Han lod de brønde udgrave, som hans far Abrahams tjenere havde gravet, men som filistrene havde fyldt op efter Abrahams død—og han gav dem de samme navne, som hans far havde givet dem.

Under gravearbejdet i Gerars dal stødte Isaks tjenere på en kilde med rindende vand. Men de lokale kvæghyrder skændtes med Isaks hyrder: „Det vand tilhører os!” sagde de. Isak kaldte kilden Esek[a] på grund af den strid, som opstod om den.

Isak satte sine folk til at grave en ny brønd et andet sted. Da de lokale hyrder også gjorde krav på den, kaldte han den Sitna.[b] Så flyttede han også væk derfra og lod grave en ny brønd et nyt sted, og da de ikke skændtes om den, kaldte han den Rehobot[c] for—som han sagde: „Endelig har Herren givet os plads, så vi kan brede os i landet.”

Senere flyttede han sin lejr til Beʼersheba. Samme nat, han kom dertil, åbenbarede Herren sig for ham og sagde: „Jeg er din far Abrahams Gud. Vær ikke bange! Jeg er med dig for at velsigne dig! Jeg vil gøre dig til et stort folk, sådan som jeg lovede Abraham, fordi han var lydig imod mig.” Da byggede Isak et alter og tilbad Herren. Han slog lejr der, og hans slaver gravede en ny brønd.

Isaks pagt med Abimelek

En dag kom kong Abimelek til Beʼersheba sammen med sin rådgiver Ahuzzat og sin hærfører Pikol.

„Hvorfor kommer I her?” spurgte Isak. „Det er næppe et venskabsbesøg, siden I jog mig bort.”

„Vi ser tydeligt, at Herren på en særlig måde er med dig,” svarede de. „Derfor har vi tænkt, at vi burde lave en aftale med hinanden, sådan at du ikke vil gøre os fortræd, ligesom vi ikke har gjort dig fortræd, men kun har behandlet dig godt og ladet dig rejse i fred. Du er og bliver jo under Herrens særlige velsignelse.”

Da holdt Isak en stor fest for sine gæster, hvor de spiste og drak. Næste morgen aflagde de højtidelige løfter, der skulle besegle fredsaftalen. Så tog Isak afsked med dem, og de skiltes i al fordragelighed.

Samme dag kom Isaks slaver hjem og fortalte, at de havde fundet vand i brønden, de havde gravet. Derfor kaldte han brønden Shiba[d]—og byen, som blev grundlagt der, kaldte han Beʼersheba,[e] og det hedder den stadigvæk.

Esau tager sig to koner fra et ugudeligt folk

Esau var 40 år gammel, da han giftede sig med en pige, der hed Judit og var datter af hittitten Beʼeri. Han giftede sig også med Basemat, en datter af hittitten Elon. Det var Isak og Rebekka meget skuffede over.


Footnotes
  1. 26,20 Det betyder: „strid”.
  2. 26,21 Det betyder: „fjendskab”.
  3. 26,22 Det betyder: „albuerum”.
  4. 26,33 Det betyder: „ed” eller „syv” og hentyder til den ed, hvormed deres fredspagt blev beseglet.
  5. 26,33 Det betyder: „pagtsbrønd”.

Read More of 1 Mosebog 26