Ester 2:19-23

Alle pigerne blev efterhånden overflyttet til medhustruernes fløj. Ester havde stadig ikke røbet sin jødiske herkomst, sådan som Mordokaj havde pålagt hende. Hun blev nemlig ved med at følge hans råd, selv efter at hun var blevet dronning.

Mordokaj hørte til de dommere, som sad og afgjorde mindre retssager i portrummet i kongens palads. En dag, mens han sad der, blev han klar over, at to af portvagterne, Bigtan og Teresh, var vrede på kongen og ventede på en anledning til at myrde ham. Det fortalte Mordokaj straks til dronning Ester, som sagde det videre til kongen. Sagen blev straks undersøgt, og de to skyldige mænd blev henrettet ved hængning.[a] Mens kongen så på det, blev det hele derefter nedskrevet i rigets krønikebog.


Footnotes
  1. 2,23 Eller måske dræbt ved at blive hængt op på en spids pæl.

Read More of Ester 2

Ester 3

Hamans plan om at udrydde jøderne

Kort tid efter forfremmede kong Xerxes en mand ved navn Haman[a] til premierminister, og han blev således den øverste mand i riget næst efter kongen. Alle kongens ansatte knælede ned og hyldede ham, når han gik forbi, for det havde kongen befalet. Men Mordokaj nægtede at gøre det, fordi han var jøde.

„Du må hellere adlyde kongens befaling!” sagde de andre ansatte til ham gang på gang. Men Mordokaj var ubøjelig. Til sidst fortalte de Haman, at Mordokaj ikke ville knæle ned for ham. Haman blev rasende, men i stedet for kun at hævne sig på Mordokaj bestemte han sig for at udrydde alle jøder fra det persiske rige, fordi Mordokaj var jøde.

I den første måned, der hed nisan, i kong Xerxesʼ 12. regeringsår søgte Haman ved at kaste lod om dage og måneder at finde det gunstigste tidspunkt til at gøre det af med jøderne. Loddet traf den trettende dag i den 12. måned, som hed adar.

Haman sagde derpå til kongen: „Der findes et særligt folk blandt undersåtterne i kongens rige, som har deres egne love og traditioner og nægter at overholde perserrigets love. Derfor må det være i kongens interesse, at dette folk bliver udryddet. Hvis det behager kongen, bør der udsendes en befaling til alle rigets provinser om, at jøderne skal udryddes. Jeg anslår, at kongens embedsmænd på den måde kan indsamle 10.000 sække med sølv[b] til rigets skatkammer.”

Kongen gik ind på Hamans forslag og rakte ham sin signetring. „Du må gøre, som du vil, med jøderne, og sølvet må du gerne selv beholde,” sagde han.

På den 13. dag i den første måned samlede Haman kongens sekretærer, som efter hans diktat nedskrev brevet til guvernørerne på alle de forskellige sprog, der taltes i riget. Derefter blev brevene underskrevet med kongens navn, forseglet med kongens signetring og sendt ud til alle rigets provinser. I brevet stod der, at alle jøder, unge og gamle såvel som kvinder og børn, skulle slås ihjel den 13. dag i den 12. måned, og at deres ejendom skulle konfiskeres. Brevets indhold skulle bekendtgøres som lov, så folk i hver eneste provins kunne være parat til at udføre ordren på den fastsatte dag. På kongens befaling blev bestemmelsen først offentliggjort i regeringsbyen Susa, hvorefter sendebudene skyndte sig af sted til alle rigets provinser. Kongen og Haman satte sig derefter til at drikke. Men jøderne i Susa var rædselsslagne.


Footnotes
  1. 3,1 Teksten tilføjer: „søn af agagitten Hammedata”. Sandsynligvis er Haman efterkommer af amalekitternes kong Agag (1.Sam. 15), som igen nedstammer fra Esau. Amalekitterne havde altid været fjender af Israels folk, og den sidste rest af dem blev åbenbart udryddet nu.
  2. 3,9 Ordret: „10,000 talenter”, ca. 345 tons sølv.

Read More of Ester 3

Ester 4

Mordokaj beder dronning Ester om hjælp

Da Mordokaj hørte om Hamans planer, flængede han i fortvivlelse sit tøj og klædte sig i sæk og aske. Derefter gik han rundt i byen og jamrede højt og hjerteskærende. Da han kom hen på pladsen foran paladsets port, blev han stående dér, for det var forbudt at gå ind i paladset med sørgetøj på. Ud over hele riget reagerede jøderne på samme måde: De græd og jamrede og fastede på grund af den kongelige befaling, og mange af dem klædte sig i sæk og aske.

Da Esters hofdamer og tjenere fortalte hende, at Mordokaj stod uden for porten klædt i sæk og aske, blev hun fortvivlet og skyndte sig at sende noget tøj ud til ham, så han kunne komme ind i paladset. Men han nægtede at tage det på. Så gav Ester sin tjener Hatak besked på at gå ud til Mordokaj og finde ud af, hvad der var i vejen. Hatak gik straks ud på den åbne plads foran paladsets port, og Mordokaj fortalte ham om kongens befaling og om de 10.000 sække sølv, som Haman havde garanteret til rigets skatkammer, hvis han fik lov til at udrydde jøderne. Mordokaj gav ham også en kopi af kongens skrivelse med dødsdommen over jøderne og bad ham vise den til Ester, så hun kunne gå i forbøn for sit folk hos kongen. Hatak gik straks tilbage til Ester og fortalte hende det hele, hvorefter hun sendte ham ud til Mordokaj med følgende besked:

„Hvordan skulle jeg kunne gå i forbøn hos kongen? Alle og enhver ved, at hvis nogen vover sig ind på kongens private område uden at være tilkaldt, er de dødsens, medmindre kongen rækker sit guldscepter frem og benåder dem. Og det er nu over en måned siden, at jeg sidst blev kaldt ind til kongen!”

Efter at Mordokaj havde fået den besked, bad han Hatak overbringe Ester følgende svar: „Du skal ikke tro, at du undslipper, bare fordi du er i kongens hus! Du kommer til at dele skæbne med dine landsmænd. Hvis du ikke taler med kongen, vil der komme hjælp og redning til jøderne fra anden side, men du og dine nærmeste skal dø! Hvem ved, om du ikke netop blev dronning for at kunne gøre noget i denne alvorlige situation!”

Ester sendte da følgende svar tilbage til Mordokaj: „Kald alle jøder i Susa sammen, så de kan bede og holde total faste for mig i tre dage, dag og nat.[a] Imens vil jeg og mine hofdamer gøre det samme. Derefter vil jeg gå ind til kongen, selvom det er forbudt. Jeg er parat til at dø, hvis det skal være!”

Så gik Mordokaj sin vej og gjorde, som Ester havde sagt.


Footnotes
  1. 4,16 Det svarer til ca. to døgn efter dansk målestok.

Read More of Ester 4

Ester 5

Ester finder nåde hos kongen

To dage senere[a] iførte Ester sig sin dronningekåbe og gik ind i den inderste gård og stillede sig foran indgangen til tronsalen. Derinde sad kongen på tronen, og han kunne se dem, der opholdt sig udenfor. Da han fik øje på Ester, rakte han guldscepteret frem imod hende, og hun gik frem mod ham og rørte ved spidsen af scepteret.

„Hvad har du på hjerte, dronning Ester?” spurgte han. „Fortæl mig, hvad du ønsker. Jeg vil give dig hvad som helst, du beder om—om det så er det halve kongerige!”

Ester svarede: „Hvis det behager kongen, vil jeg bede kongen og Haman om i aften at komme til en lille festmiddag, som jeg har forberedt i dag.”

Da sagde kongen til sine tjenere: „Skynd jer at få fat i Haman!”

Samme aften indfandt kongen og Haman sig til Esters festmiddag. Mens de sad og drak vin, sagde kongen til Ester: „Sig mig nu, hvad det er, du ønsker! Jeg giver dig det, om det så er det halve kongerige!”

Hun svarede: „Hvis det behager kongen at opfylde mit ønske, vil jeg bede kongen om at komme igen i morgen aften sammen med Haman til endnu en lille festmiddag, som jeg vil gøre klar til jer. Så skal jeg nok fortælle, hvad jeg har på hjerte.”

Hamans plan om at dræbe Mordokaj

Haman var glad og fornøjet, da han gik hjem efter den fine middag. Men da han gik ud af paladsets port, fik han øje på Mordokaj, der hverken rejste sig for ham eller viste det mindste tegn på ærbødighed. Det gjorde ham rasende, men han beherskede sig og skyndte sig hjem. Da han var kommet hjem, tilkaldte han sine nærmeste venner og sin kone Zeresh. Med selvtilfreds mine pralede han af sin store rigdom, sine mange sønner og den ære, kongen havde vist ham ved at forfremme ham til den næstøverste i hele perserriget.

„Nu skal I høre!” sagde han. „I dag inviterede dronning Ester mig til en privat festmiddag sammen med hende og kongen. Hun havde selv forberedt det hele til os to! Og i morgen har hun inviteret os igen!” Så tilføjede han: „Men jeg kan ikke rigtig glæde mig over det, så længe den ubehøvlede jøde, Mordokaj, sidder i paladsets portrum.”

Hans kone og venner kom straks med et godt forslag: „Du skal få lavet en 22,5 meter[b] høj galge, og i morgen kan du så bede kongen om at få Mordokaj hængt i den! Derefter kan intet forstyrre din glæde ved den kongelige festmiddag.”

Det forslag syntes Haman godt om, og han sørgede straks for at få galgen rejst.


Footnotes
  1. 5,1 På hebraisk: „på den tredje dag”, hvilket svarer til „to dage senere” på dansk.
  2. 5,14 Mere ordret: „50 alen høj”.

Read More of Ester 5