5 Mosebog 4:15-49

Men tag jer i agt, for selv om Herren talte til folket fra ilden på Horebs bjerg, fik de ham aldrig at se. Derfor må I ikke synde ved at fremstille billeder af nogen art og tilbede dem. I må ikke lave afgudsbilleder, hvad enten de forestiller mænd, kvinder, husdyr, vilde dyr, krybdyr, fugle eller fisk. Løft heller ikke blikket mod himlen for at tilbede solen, månen og stjernerne, selv om andre folk dyrker den slags. Det vil Gud ikke tillade jer at gøre, for han hentede sit folk ud af Egyptens smelteovn, for at de skulle være hans ejendomsfolk, og det er, hvad I er i dag. Herren blev vred på mig på grund af folket, og han svor, at jeg ikke skulle få lov til at gå over Jordanfloden ind i det gode land, han har givet jer som arvelod. Derfor må jeg dø her på denne side af floden.

Tag jer i agt, at I ikke bryder den pagt, som Herren, jeres Gud, har sluttet med jer! I må ikke lave afgudsbilleder; for det har Herren forbudt, og jeres Gud er en fortærende ild. Han tåler ingen rivaler!

Det her skal stå ved magt i al fremtid, også længe efter, at I er kommet ind i landet og har fået børn og børnebørn. I må ikke synde ved at lave afgudsbilleder af nogen art, eller gøre noget, som i Herrens øjne er ondt og fremkalder hans vrede. I dag kalder jeg himlen og jorden til vidne på, at hvis I trodser det her bud, vil I blive rykket op fra det land, I nu skal ind og tage i besiddelse. Herren vil da sprede jer mellem folkeslagene, og kun en rest vil overleve dér. I jeres landflygtighed vil I blive tvunget til at dyrke afguder af træ og sten, som hverken kan se eller høre eller sanse noget som helst.

Da vil I begynde at søge Herren, jeres Gud, på ny, og I vil finde ham, hvis I søger ham af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl. Til den tid vil jeres nød og ulykke tvinge jer tilbage til Herren, så I atter adlyder ham. Herren, jeres Gud, er nemlig en nådig Gud. Han slipper jer ikke og lader jer ikke gå til grunde. Han glemmer heller ikke de løfter, han har givet jeres forfædre.

Se tilbage gennem tiden, helt tilbage til begyndelsen, da Gud skabte menneskene på jorden. Spørg fra den ene ende af jordkloden til den anden: Har man nogen sinde hørt noget lignende, at et helt folk har hørt Gud tale til dem fra ilden, sådan som Israels folk oplevede det og dog forblev i live? Hvor findes et lignende eksempel på, at en gud ved hjælp af plager, undere, kamp og frygtelige straffe har frelst et folk fra dets tyranner? Sådan har Herren jeres Gud ikke desto mindre handlet med sit udvalgte folk, dengang de var slaver i Egypten, sådan som I alle ved. Han gjorde det, for at folket skulle indse, at han er Herren, og at der ikke findes nogen anden Gud end ham. Han talte med vældig røst fra Himlen for at retlede sit folk, og han lod almindelige mennesker se den guddommelige ild, og han talte til folket fra ilden.

På grund af kærlighed til sit eget folk, som han havde udvalgt, altså jeres forfædre og deres efterkommere, førte han dem med vældig magt ud af slavetilværelsen i Egypten. Og han vil drive folk på flugt foran jer, folk, der er jer overlegne i styrke, og give jer deres lande i eje. Det er allerede begyndt at ske! Kan I da være i tvivl om, at Herren er Gud både i Himlen og på jorden, og at der ikke findes nogen anden Gud end ham? Derfor skal I ubetinget adlyde de love, jeg pålægger jer i dag. Gør I det, vil det gå jer og jeres børn godt, og I vil få lov at blive boende i det land, som Herren, jeres Gud, vil give jer.”

De tre tilflugtsbyer øst for Jordanfloden

Moses udpegede nu tre byer øst for Jordanfloden, som skulle være fristed for dem, der ved et uheld kom til at slå et andet menneske ihjel. Folk fra Rubens stamme skulle søge tilflugt i Betzer i det øde højland. For Gads stamme blev det Ramot i Gilead, og for Manasses stamme blev det Golan i Bashan.

Loven bliver gentaget i lejren øst for Jordanfloden

Her følger en fortegnelse over de love og forordninger, som Moses overdrog til Israels folk, efter at de var undsluppet fra Egypten og lå i lejr i dalen øst for Jordanfloden over for Bet-Peor, et område, der havde tilhørt amoritterkongen Sihon af Heshbon. (Moses og israelitterne havde udryddet det amoritiske folk ved at slå både kong Sihon af Heshbon og kong Og af Bashan. Israelitterne havde således erobret hele området fra byen Aroer på toppen af Arnonkløften til Sions bjerg i nord, også kaldet Hermonbjerget. Mod syd strakte det sig til Det Døde Hav og øst for søen til området ved foden af Pisgas bjerg.)

Read More of 5 Mosebog 4

5 Mosebog 5

Moses kaldte hele Israels folk sammen og sagde til dem: „Lyt nu omhyggeligt til de love, Gud har givet jer, så I lærer dem og adlyder dem.

Ved Horebs bjerg sluttede Herren, vores Gud, en pagt, ikke kun med vores fædre, men med alle os, som lever i dag. Herren talte først til folket fra ilden på bjerget, men da de var bange for ilden, talte han til dem gennem mig, og jeg har givet de love, som han gav mig, videre til jer. Han sagde:

‚Jeg er Herren, jeres Gud, som reddede jer fra slaveriet i Egypten.

Du må ikke tilbede andre end mig.

Du må ikke lave afgudsbilleder af nogen art ud fra det, du ser i himmelrummet, på landjorden eller i havet. Du må ikke bøje dig for et afgudsbillede eller tilbede det, for jeg er Herren, din Gud, og jeg vil ikke dele din hengivenhed med nogen anden gud. Jeg undlader ikke at straffe dem, der hader mig, så det kan mærkes indtil tredje eller fjerde slægtled. Men jeg er også den, der er trofast gennem tusind generationer. Jeg gør godt mod dem, der elsker mig og holder mine befalinger.

Du må ikke misbruge Herren, din Guds, navn. Jeg straffer den, der misbruger mit navn.

Du skal holde hviledagen hellig, sådan som Herren, din Gud, har befalet. Du har seks dage om ugen til at udføre dit arbejde og dine daglige gøremål, men den syvende dag er en hviledag, som er indviet til Herren, din Gud. Den dag må du ikke udføre nogen form for arbejde. Det gælder også dine sønner, dine døtre, dine slaver, dine okser, æsler og andre husdyr, og eventuelle fremmede, som bor hos dig. På den dag skal dine slaver have mulighed for at hvile ud ligesom dig. Husk på, at dine forfædre var slaver i Egypten, indtil jeg greb ind og førte dem ud med magt og vælde. Derfor befaler jeg, at du holder hviledagen hellig.

Du skal ære din far og din mor, sådan som Herren, din Gud, har befalet dig, så du kan få et langt og godt liv i det land, jeg vil give dig.

Du må ikke begå drab.

Du må ikke bryde ægteskabet.

Du må ikke stjæle.

Du må ikke anklage nogen på falsk grundlag.

Du må ikke begære andre menneskers ægtefælle, hus, ejendom, slaver, husdyr eller andet, der tilhører dem.’

Herren gav de her befalinger til hele folket, da han talte til dem fra ilden på bjerget, som var omgivet af mørke og sorte skyer. Det var de eneste bud, han dengang gav folket, og han skrev dem på to stentavler og gav tavlerne til mig. Men da de hørte hans stemme og så ilden på bjergets top, kom deres ledere og bønfaldt mig: ‚I dag har Herren, vores Gud, vist os sin herlighed og storhed, så vi endog med egne ører har hørt hans stemme fra ilden, og vi har erfaret, at det er muligt at høre Guds røst, uden at man dør af det. Men vi er bange for, at den vældige ild vil fortære os, hvis Herren bliver ved med at tale til os på den måde. Trods alt er det aldrig tidligere sket, at nogen overlevede at komme så tæt på den levende Gud. Derfor skal du, Moses, fremover tale med Gud alene og bagefter fortælle os, hvad han sagde, så vi kan handle derefter.’

Herren hørte jeres bøn og sagde til mig: ‚Jeg har hørt, hvad folket har sagt, og det er rigtigt af dem at være forsigtige. Gid de må bevare denne ærefrygt for mig, så de altid af hjertet ønsker at adlyde mine befalinger. Da vil det gå dem og deres efterkommere godt i al fremtid. Gå nu ned og sig til dem, at de skal vende hjem til deres telte. Når du kommer tilbage til mig, vil jeg give dig de love, du skal lære dem, for at de kan overholde dem i det land, jeg giver dem.’ ”

Derpå sagde Moses til folket, som nu opholdt sig på Moabs sletter: „I skal følge Herren, jeres Guds, befalinger til punkt og prikke og ikke på nogen måde gå på kompromis med dem. Gør I det, vil I få et langt og godt liv i det land, I snart skal ind og tage i besiddelse.

Read More of 5 Mosebog 5