Daniel 3:13-30

Nebukadnezar blev rasende og lod straks Shadrak, Meshak og Abed-Nego hente. Da de blev ført frem for ham, sagde han: „Shadrak, Meshak og Abed-Nego, er det for at trodse mig, at I ikke vil dyrke min gud og tilbede den statue, jeg har ladet opstille? Jeg giver jer én chance mere! Hvis I falder på knæ og tilbeder min statue, når orkestret med alle dets instrumenter om lidt begynder at spille igen, så vil jeg tilgive jer. Men hvis I ikke gør det, bliver I omgående kastet i den gloende ovn. Og hvilken gud kan så redde jer?”

„Ærede Kong Nebukadnezar,” svarede de tre judæere, „vi har ikke gjort noget forkert over for Dem. Men hvis vi alligevel bliver kastet i den gloende ovn, skal De vide, Deres Majestæt, at den Gud, vi tjener, har magt til at redde os. Og skulle han ikke redde os, vil vi dog under ingen omstændigheder dyrke Deres gud eller tilbede den statue, De har ladet opstille.”

Da Nebukadnezar hørte det svar, skar han tænder af raseri og befalede, at ovnen skulle gøres syv gange varmere end normalt. Derefter befalede han nogle af sine stærkeste soldater at binde Shadrak, Meshak og Abed-Nego og kaste dem i den gloende ovn.

De tre judæere blev bundet med alt tøjet på og ført hen til den gloende ovn. Fordi kongen i sit raseri havde forlangt at få ovnen ekstra ophedet, slikkede store flammer ud og brændte soldaterne ihjel, da de skubbede judæerne ind i ovnen. De tre mænd faldt ned i bunden af ovnen.

Kong Nebukadnezar sad og iagttog det hele. Pludselig sprang han op og udbrød bestyrtet til sine rådgivere: „Var det ikke kun tre mænd, vi smed bundne ind i ovnen?”

„Jo,” svarede de.

„Jamen, se!” råbte Nebukadnezar. „Der er jo fire! Og de er ikke bundne! De går omkring i ilden helt uberørt af flammerne! Og den fjerde ligner en gud!”

Da gik Nebukadnezar så tæt hen til ovndøren, som han kunne, og råbte: „Shadrak, Meshak og Abed-Nego, I er den højeste Guds tjenere. Kom ud igen! Skynd jer!”

Så trådte de tre mænd ud af ilden, og alle statholderne, generalerne, administratorerne og rådgiverne stimlede sammen om dem og så, at ilden ikke havde gjort dem noget. Deres tøj var uskadt, der var ingen brandlugt ved dem, og ikke et hår på deres hoved var svedet!

Da sagde Nebukadnezar: „Priset være Shadraks, Meshaks og Abed-Negos Gud! Han sendte sin engel for at frelse sine tjenere, der i tillid til ham trodsede en kongelig befaling og var villige til at dø frem for at tjene eller tilbede nogen anden gud end deres egen. Derfor befaler jeg nu, at hvis noget menneske, uanset hvilket land eller folkeslag de kommer fra, siger et ondt ord om judæernes Gud, bliver han skåret i småstykker og hans hus jævnet med jorden. For ingen gud kan gribe ind og frelse, som denne Gud har gjort!”

Derefter genindsatte kongen de tre judæere i deres stillinger i provinsen Babylon.

Read More of Daniel 3

Daniel 4:1-18

Jeg, Nebukadnezar, levede en magelig og ubekymret tilværelse her i mit palads. Men en nat havde jeg en drøm, som forfærdede mig, og de syner, jeg så, gjorde mig skrækslagen. Jeg tilkaldte alle Babyloniens astrologer, præster og vismænd, for at de skulle fortælle mig, hvad drømmen betød, og de kom alle sammen. Men da jeg fortalte dem, hvad jeg havde drømt, var der ingen af dem, der kunne tyde drømmen for mig. Til sidst kaldte jeg Daniel ind, ham som jeg har opkaldt efter min gud og givet navnet Belteshazzar. Han har de hellige guders ånd[a] i sig.

„Belteshazzar,” sagde jeg til ham, „du er den klogeste af alle mine vismænd! Jeg ved, at de hellige guders ånd er i dig, og at du kan løse ethvert mysterium. Lad mig fortælle dig min drøm, så du kan tyde den for mig:

Jeg så et stort træ, som stod midt på jorden. Det var meget højt, og det blev ved med at vokse, til toppen nåede himlen. Det kunne ses af alle ud over jorden. Bladene var friske og grønne, og grenene var fulde af frugt, så der var mad nok til alle. De vilde dyr søgte ind i træets skygge, fuglene byggede rede i dets grene, og alle levede af træets frugt.

Derefter så jeg i drømmen en budbringer, en engel, komme ned fra Himlen, og han råbte: ‚Fæld træet, så dyrene flygter, og fuglene flyver væk! Hug grenene over! Riv bladene af og spred frugterne! Men lad stubben med rødderne være. Lad den stå i græsset med en lænke af jern og bronze omkring.

Han skal leve under åben himmel og gå rundt på græsmarkerne sammen med dyrene. Tag hans menneskeforstand fra ham, så han lever som et dyr i syv år.

Denne dom er bragt af engle, for at alle mennesker kan forstå, at den højeste Gud er Konge over alle konger, og at han ønsker ydmyge ledere.’

Ja, Belteshazzar, det var, hvad jeg så i min drøm. Fortæl mig nu, hvad det betyder. Ingen af vismændene i mit rige kunne tyde min drøm. Men du kan, for de hellige guders ånd er i dig.”

Daniel tyder drømmen

Daniel, som jeg kaldte Belteshazzar, stod længe tavs og med et forfærdet udtryk i ansigtet. Til sidst sagde jeg: „Belteshazzar, du skal ikke være bange for at fortælle mig betydningen!”

Belteshazzar svarede: „Deres Majestæt, gid det forfærdelige, som denne drøm forudsiger, gjaldt Deres fjender og ikke Dem! Det træ, De så, og som voksede sig stort og nåede himlen, så alle på jorden kunne se det, som havde friske grønne blade og frugt nok til føde for alle, i hvis skygge dyrene hvilede, og i hvis grene fuglene byggede rede,


Footnotes
  1. 4,5 Eller: „Den hellige Guds Ånd”. Også i næste vers.

Read More of Daniel 4