Anden Krønikebog 2

Til arbejdet udskrev han 80.000 mænd til at hugge stenblokke i bjergene, 70.000 mænd til at transportere stenene og 3600 arbejdsformænd.

Salomon sendte følgende brev til kong Hiram[a] af Tyrus: „Send mig noget cedertræ, som det du sendte til min far, da han byggede sit palads. Jeg skal nemlig til at bygge et tempel til ære for Herren, min Gud. Der vil jeg brænde røgelse for ham, fremlægge de hellige brød og ofre brændofre hver morgen og aften, samt på sabbatten, ved nymånefesten og de andre årlige fester som Herren, vores Gud, har fastlagt. Han har sagt, at vi altid skal holde disse fester. Det skal være et prægtigt tempel, som passer til en mægtig Gud, der er større end alle andre guder. Og dog, hvordan skulle jeg kunne bygge en bolig, som er Gud værdig, når ikke engang Himlen kan rumme hans storhed? Det eneste, jeg kan bygge for Gud, er et sted, hvor vi kan bringe ofre og tilbede ham.

Send mig derfor en dygtig kunsthåndværker, som kan arbejde i guld, sølv, bronze og jern, som kan fremstille blåt, rødt og purpurfarvet klæde, og som er god til gravering. Han skal arbejde side om side med de kunsthåndværkere i Jerusalem og Judas land, som min far David udpegede. Send mig ceder-, cypres- og sandeltræ fra Libanons skove. Jeg vil sende nogle af mine folk, som kan hjælpe dine fortræffelige skovhuggere med arbejdet. Der er brug for en stor mængde tømmer, for jeg har i sinde at bygge et stort og prægtigt tempel. Til at bespise skovhuggerne vil jeg så give dig 20.000 sække hvede, 20.000 sække byg, 20.000 ankre[b] med vin og 20.000 ankre med olivenolie.”

Kong Hiram svarede med følgende brev: „Når Herren har gjort dig til konge, må det være, fordi han elsker sit folk! Lovet være Herren, Israels Gud, som skabte himlen og jorden, og som har givet David en intelligent og dygtig søn til at bygge et tempel til Herren og et palads til sig selv.

Jeg sender dig en dygtig kunsthåndværker ved navn Huram-Abi. Denne fremragende mand er søn af en jødisk kvinde fra Dan i Israel, men hans far er her fra Tyrus. Han er uddannet til at arbejde med guld, sølv, bronze, jern, sten, træ og linned, samt blåt, rødt og purpurfarvet klæde. Han har erfaring inden for al slags gravering og kan udføre enhver opgave, han præsenteres for. Han kan hjælpe dine kunsthåndværkere og dem, min herre David udpegede. Du må gerne sende den hvede, byg, olivenolie og vin, du tilbød, så skal vi straks i Libanons bjerge hugge alt det tømmer, du har brug for, og sende det ned langs kysten som tømmerflåder til Jafo, hvorfra du kan fragte det videre til Jerusalem.”

Salomon foretog derefter en optælling af alle udlændinge, som boede i landet, sådan som hans far tidligere havde gjort. Det samlede antal udlændinge var 153.600, og Salomon gav dem som før nævnt følgende opgaver: 80.000 skulle hugge stenblokke i bjergene, 70.000 skulle transportere stenene og 3600 skulle være arbejdsformænd.


Footnotes
  1. 2,2 Eller: „Huram”. Stavemåden varierer i de forskellige håndskrifter.
  2. 2,9 Vi har oversat det hebraiske kor, som svarer til ca. 220 liter, med „sæk”, og det hebraiske bat, som svarer til ca. 22 liter, med „anker”.

Read More of Anden Krønikebog 2

Anden Krønikebog 3

Salomon bygger templet

I kong Salomons fjerde regeringsår i årets anden måned begyndte byggeriet af Herrens tempel. Det blev bygget på toppen af Morijabjerget[a] i Jerusalem. Det var dér, Herren havde vist sig for David, hvorefter David havde købt bjergtoppen af jebusitten Ornan, der brugte den som tærskeplads.

Fundamentet var 27 m langt og 9 m bredt efter gammelt mål. Foran indgangen til templet blev der bygget en forhal, 9 m på den lange led svarende til templets bredde og 9 m i højden.

Templet blev indvendigt belagt med rent guld. I det største rum i templet blev der først lagt et lag af cyprestræ. Væggene blev dekoreret med udskårne palmetræer og kædemønstre og belagt med rent guld. Templet blev desuden smykket med kostbare ædelsten, og det guld, der blev brugt, var importeret fra Parvajim. Alle templets vægge, loftsbjælker, døre og karme blev belagt med guld, og væggene blev dekoreret med udskårne keruber.[b]

Det inderste og allerhelligste rum i templet målte 9 gange 9 m. Til beklædningen af dette rum gik der over 20 tons guld, og de guldsøm, der blev brugt, vejede over et halvt kilo hver. De øvre rum blev også beklædt med rent guld.

I det allerhelligste rum anbragte Salomon to udskårne keruber, som også var belagt med guld. De to keruber stod oprejst med ansigtet mod indgangen og med vingerne udspændt på tværs af rummet, så vingespidserne rørte hinanden. Keruberne havde et vingefang på 4,5 m, så de tilsammen kunne nå fra den ene væg til den anden. Foran indgangen til det allerhelligste rum hængte han et blåt, rødt og purpurfarvet klæde dekoreret med billeder af keruber.

Foran templet blev der rejst to søjler med en højde på 8,1[c] m og et søjlehoved på 2,25 m. Øverst på søjlerne blev der hængt et fletværk af kæder, hvorpå der blev anbragt 100 granatæbler. Efter at søjlerne var blevet opstillet foran indgangen til templet, gav han den mod syd navnet Jakin og den mod nord navnet Boaz.


Footnotes
  1. 3,1-2 Hvor Abraham skulle til at ofre Isak, jf. 1.Mos. 22,2. Bjerget eller bakken har flere navne gennem historien. Se også 2.Sam. 24,16ff.
  2. 3,7 Keruber nævnes første gang i 1.Mos. 3,24. I modsætning til almindelige engle har de vinger.
  3. 3,15 Teksten her siger 35 alen, men det må være en fejlkopiering, da der skulle stå 18 alen, som svarer til 8,1 m. Se 1.Kong. 7,15.

Read More of Anden Krønikebog 3

Anden Krønikebog 4

Huram-Abi laver de øvrige ting til templet

Huram lavede et stort bronzealter, 9 m langt, 9 m bredt og 4,5 m højt. Han støbte også en stor, rund vandbeholder, bronzehavet, 2,25 m dyb, 4,5 m i diameter og 13,5 m i omkreds. På ydersiden lige under kanten hele vejen rundt blev der lavet to rækker okselignende[a] udsmykninger med ca. 5 cm mellem hver, formet i ét med resten af bronzehavet. Den stod på 12 bronzeokser, der vendte halerne mod hinanden, således at okserne tre og tre så i retning af de fire verdenshjørner. Beholderens tykkelse var en håndsbred, og kanten var bølgeformet som toppen af en liljeblomst. Den rummede 3000 bat.[b]

Derefter lavede han ti store vandfade til brug under rengøringen af offerdyrene. De blev anbragt tæt ved det store bronzehav, fem på hver side. Præsterne brugte bronzehavet, når de skulle vaske sig i forbindelse med den ceremonielle renselse.

Så støbte han ti guldlysestager efter de anvisninger, han havde fået. De blev anbragt inde i tempelrummet—fem langs hver væg. Han lavede desuden ti borde og placerede dem langs templets væg, fem på sydsiden og fem på nordsiden. Han støbte også 100 stænkeskåle i guld.

Dernæst blev præsternes indre forgård og den ydre forgård gjort færdige. Dørene til begge forgårde blev belagt med bronze. Bronzehavet blev placeret ved templets sydøstlige hjørne.

Det var også Huram, der lavede alle de forskellige redskaber til brug ved offerhandlingerne: askebakker, skovle og stænkeskåle. Således fuldførte han den opgave, kong Salomon havde pålagt ham: De to søjler; de to liljeformede søjlehoveder med tilhørende fletværk og de 400 granatæbler; rullebordene med tilhørende vandfade; bronzehavet og dets fundament bestående af 12 okser; askebakkerne, skovlene, kødgaflerne og de øvrige redskaber. Alle disse genstande var lavet af blankpoleret bronze[c] og støbt i lerforme i Jordandalen mellem Sukkot og Zereda. Totalvægten af den bronze, der blev brugt, vides ikke; der gik simpelt hen så meget bronze til, at man opgav at veje det.

Salomon fik al inventaret til brug inde i selve templet belagt med rent guld—både redskaberne, røgelsesalteret, bordet til de hellige brød, lysestagerne til lamperne, som skulle brænde i rummet foran det allerhelligste ifølge forskrifterne, blomsterdekorationerne, lamperne, tængerne, vægesaksene, stænkeskålene, fadene og bakkerne til gløder. Både dørene ind til det allerhelligste rum og dørene ved templets hovedindgang blev belagt med guld.


Footnotes
  1. 4,3 Der skulle nok have stået „græskarlignende” som i 1.Kong. 7,24. (Fejlen skyldes sikkert, at de to hebraiske ord ligner hinanden meget.)
  2. 4,5 Sandsynligvis en kopieringsfejl. Der skulle nok have stået „2000 bat” som i 1.Kong. 7,26. En bat er som før nævnt ca. 22 liter.
  3. 4,16 Eller: „kobber”. Det er det samme ord på hebraisk.

Read More of Anden Krønikebog 4

Anden Krønikebog 5:1

Da Herrens hus stod færdigt, tog Salomon de gaver af sølv og guld og andre kostbarheder, som hans far havde givet til Herren, og placerede det hele i skatkammeret i Guds hus.

Read More of Anden Krønikebog 5