Anden Krønikebog 16

Israel optrapper krigen med Juda

I kong Asas 36. regeringsår drog kong Basha af Israel op imod Juda. Han indtog byen Rama i grænseområdet mellem de to riger og blokerede dermed de vigtigste handelsveje til og fra Judas rige. Derefter gav han sig til at udbygge Ramas fæstningsværker.

Da tog kong Asa alt det guld og sølv, der var tilbage i Herrens hus og kongepaladset, og han sendte det til den aramæiske konge, Ben-Hadad, i Damaskus med følgende besked:

„Jeg sender dig hermed noget sølv og guld. Lad os slutte pagt med hinanden, som vores fædre gjorde. Jeg beder dig om at opsige din pagt med kong Basha af Israel. Så vil han forhåbentlig opgive blokaden af mit land.”

Ben-Hadad gik nu med til at sende sin hær mod en række af Israels byer, og han indtog Ijjon, Dan og Abel-Majim samt forsyningscentrene i Naftalis land. Da kong Basha fik det at vide, indstillede han arbejdet med at befæste Rama og opgav sine angrebsplaner. Kong Asa sammenkaldte nu Judas folk og beordrede dem til at nedbryde Ramas fæstningsværker, så både stenene og tømmeret kunne genbruges andre steder. Det blev så brugt til at befæste de strategiske byer Geba og Mitzpa.

Ved den tid kom profeten Hanani til kong Asa og sagde: „Fordi du satte din lid til den aramæiske konge i stedet for til Herren, din Gud, skal du ikke få bugt med den aramæiske hær. Har du glemt, hvordan det gik med kushitternes og libyernes enorme hær på trods af alle deres stridsvogne og mange ryttere? Gav Herren dem ikke i din hånd, da du stolede på ham? Herrens blik spejder ud over hele jorden for at hjælpe dem, hvis hjerter er helt med ham. Men du har handlet tåbeligt, og derfor skal du fra nu ligge i krig.”

Asa blev så rasende over profetens ord, at han satte ham i fængsel. Fra da af begyndte Asa at fare hårdt frem mod sine undersåtter.

Resten af Asas bedrifter er beskrevet i Israels og Judas kongers krønikebog.[a] I sit 39. regeringsår fik han en alvorlig sygdom i benene, men han søgte hjælp hos lægerne frem for hos Herren. To år senere døde han og blev begravet i en klippehule, han havde ladet udhugge til sig selv i Davidsbyen. Inden begravelsen blev han lagt på en ligbåre dækket med duftende krydderier og aromatiske olier, og folket ærede hans minde ved at brænde megen røgelse.


Footnotes
  1. 16,11 Sandsynligvis en henvisning til det, vi kalder 1. og 2. Kongebog, da de behandler Judas og Israels konger under et.

Read More of Anden Krønikebog 16

Anden Krønikebog 17

Joshafat som konge over Juda

Asas søn, Joshafat, blev nu konge i Juda, og han begyndte at ruste sig til krig mod Israel. Han udstationerede garnisoner i alle Judas befæstede byer og på andre strategiske steder i landet samt i de efraimitiske byer, hans far havde erobret.

Herren var med Joshafat, fordi han adlød Gud, ligesom hans forfar David[a] havde gjort før ham. Han dyrkede ikke afguderne, men søgte hjælp hos sin fars Gud og adlød Guds befalinger—i modsætning til de israelitiske konger. Derfor styrkede Herren hans position som konge i Juda. Alle indbyggerne bragte ham gaver, og han blev både rig og højt anset. Han var helhjertet i at tjene Herren, og han fjernede de sidste rester af afgudsofferstederne og Asherapælene.

I sit tredje regeringsår begyndte Joshafat et landsdækkende uddannelsesprogram: Han sendte nogle ledende mænd på rundrejse til alle de judæiske byer for at undervise folket. Det drejede sig om embedsmændene Ben-Hajil, Obadja, Zekarja, Netanel og Mika, levitterne Shemaja, Netanja, Zebadja, Asael, Shemiramot, Jonatan, Adonija, Tobija og Tob-Adonija, samt præsterne Elishama og Joram. Disse mænd havde Herrens lovbog med sig, og de underviste i den overalt, hvor de kom frem.

Da faldt Herrens frygt på de omliggende riger, så ingen vovede at gå i krig mod Joshafat.

Selv nogle af filistrene bragte Joshafat gaver og betalte skat til ham, og araberne forærede ham 7700 væddere og 7700 gedebukke. Joshafats magt voksede, og han styrkede sit forsvar yderligere ved at bygge flere borge og forsyningscentre rundt omkring i Juda. Han havde til stadighed en stor hær i beredskab i hovedstaden Jerusalem. Soldaterne blev mønstret i henhold til deres stamme og slægt. Fra Judas stamme var der tre hærførere: For det første Adna, der havde 300.000 mand under sig, inddelt i afdelinger på 1000 mand. For det andet Johanan med 280.000 mand under sig. For det tredje Amasha, søn af Zikri, der frivilligt var trådt i kongens tjeneste og havde ansvar for 200.000 mand. Fra Benjamins stamme var der to hærførere: For det første den meget erfarne Eljada med 200.000 mand under sig, alle udrustede med buer og skjolde, for det andet Jozabad med 180.000 fuldt rustede mænd under sig. Disse fem var under kongens direkte kommando i Jerusalem, og desuden var der de officerer, som var udstationeret i de befæstede byer rundt omkring i landet.


Footnotes
  1. 17,3 Nogle håndskrifter mangler navnet „David” og siger blot: „som hans far…”.

Read More of Anden Krønikebog 17

Anden Krønikebog 18:1-27

Profeten Mika advarer kong Ahab

Som sagt var Joshafat både rig og højt agtet. Han besluttede nu at indgå en alliance med kong Ahab af Israel ved at lade sin søn gifte sig med Ahabs datter.

Nogle år senere rejste han til Samaria for at besøge Ahab. Til ære for Joshafat og hans ledsagere arrangerede Israels konge en fest og slagtede i den anledning et stort antal småkvæg og hornkvæg. Under festen søgte han at overtale Joshafat til at hjælpe sig med at erobre byen Ramot-Gilead. „Vil du hjælpe mig med at befri Ramot-Gilead?” spurgte han Joshafat. „Selvfølgelig!” svarede Joshafat. „Vi er jo forbundsfæller, du og jeg. Mine folk vil kæmpe sammen med dine.” Men så tilføjede han: „Vi bør dog først spørge Herren til råds.”

Derpå tilkaldte kong Ahab sine 400 profeter og spurgte dem: „Skal jeg gå til angreb på Ramot-Gilead eller ej?” „Du skal gå til angreb,” svarede de. „Gud vil give dig sejr!”

Men kong Joshafat var ikke tilfreds. „Er der ikke en af Herrens profeter, vi kan spørge til råds?” spurgte han. „Jo, en enkelt,” svarede Ahab, „men jeg bryder mig ikke om ham, for han profeterer altid ulykke for mig, aldrig noget godt. Manden hedder Mika, søn af Jimla.” „Sådan bør du ikke tale!” indvendte Joshafat. Kong Ahab gav derefter ordre til, at Mika straks skulle hentes.

I mellemtiden fortsatte Ahabs profeter med at profetere for de to konger, der sad klædt i deres kongekåber på hver sin trone på tærskepladsen nær ved byporten. En af profeterne ved navn Zidkija, søn af Kenaʼana, lavede nogle horn af jern og erklærede: „Herren siger: Du skal stange den aramæiske hær sønder og sammen med disse horn og udrydde den totalt!” De andre profeter sagde det samme. „Gå kun til angreb på Ramot-Gilead. Herren vil give dig sejr!”

Kongens tjener, som var blevet sendt for at hente Mika, fortalte ham, hvad de andre profeter havde sagt, og opfordrede ham til at sige det samme. Men Mika svarede: „Så sandt Herren lever: Jeg kan ikke sige andet, end det min Gud fortæller mig!”

Da Mika ankom, spurgte kong Ahab: „Mika, skal vi angribe Ramot-Gilead eller ej?” „Ja, tag endelig af sted!” svarede Mika. „Lykken er med dig. Herren vil give dig sejr!” „Hør nu her,” sagde Ahab. „Hvor mange gange skal jeg få dig til at sværge på, at du kun siger sandheden, når du taler i Herrens navn?”

Så sagde Mika: „Jeg så Israels folk spredt ud over bjergene som får, der ingen hyrde har! Og Herren sagde: Kongen er død! Send folket hjem!” Kongen vendte sig beklagende til Joshafat. „Sagde jeg det ikke nok! Aldrig profeterer han noget godt. Evigt og altid kun dårlige budskaber.”

„Så hør da Herrens ord!” afbrød Mika. „Jeg så Herren sidde på sin trone, og en hær af engle var samlet omkring ham. Så sagde Herren: ‚Hvem vil lokke Ahab i fælden, så han dør i Ramot-Gilead?’ Og efter at adskillige planer var blevet foreslået, trådte en af ånderne frem og sagde: ‚Det vil jeg gøre!’ ‚Men hvordan?’ spurgte Herren. Ånden svarede: ‚Jeg vil være en løgneånd i alle hans profeters mund!’ ‚Du kan klare opgaven,’ sagde Herren. ‚Gå bare i gang!’ ”

Mika fortsatte: „Kong Ahab, kan du ikke gennemskue dine profeter? Herren har jo fyldt dem alle med en løgnens ånd, og i virkeligheden har han planer om at få ram på dig.”

Ved de ord gik profeten Zidkija hen til Mika og gav ham en lussing. „Vil du måske påstå, at Herrens Ånd kun taler gennem dig og ikke gennem mig?” snerrede han. Mika svarede: „Svaret på det spørgsmål får du, den dag du rædselsslagen prøver at gemme dig i et baglokale i et hus.”

Efter det ordskifte gav kong Ahab ordre til at arrestere Mika. „Før ham til Amon, byens borgmester, og til min søn Joash,” sagde han. „Giv dem besked om at kaste ham i fængsel og sætte ham på vand og brød, til jeg kommer uskadt tilbage fra slaget.” „Hvis du kommer tilbage, har Herren ikke talt gennem mig!” sagde Mika. „Har I hørt det alle sammen?”

Read More of Anden Krønikebog 18