โยชูวา 15 – TNCV & BPH

Judas territorium

1Ved lodtrækning fik klanerne af Judas stamme tildelt jord i det område, der mod sydøst grænser op til Edom og strækker sig helt ned i Zins ørken.

2-4Sydgrænsen gik fra Det Døde Havs sydvestlige kant, syd om Akrabbimpasset, videre gennem Zins ørken, syd om Kadesh-Barnea til Hetzron. Så gik den op til Addar, drejede imod Karka og videre til Atzmon, indtil den nåede Egyptens Bæk, som den fulgte helt ud til Middelhavet.

5Østgrænsen gik langs Det Døde Hav op til Jordanflodens udløb.

Nordgrænsen begyndte ved bugten, hvor Jordanfloden løber ud i Det Døde Hav, 6gik nordpå til Bet-Hogla og videre vestpå nord om Bet-ha-Araba til Bohans sten, opkaldt efter Rubens søn. 7Derfra løb den gennem Akors dal til Debir, hvor den drejede mod nordvest til Gelilot,15,7 Den hebraiske tekst har her Gilgal, sikkert en variant af Gelilot i 18,17. som ligger over for Adummimpasset på dalens sydside. Derfra løb grænsen videre til kilderne ved En-Shemesh og videre til En-Rogel, 8hvorfra den løb gennem Hinnoms dal og fulgte den sydlige side af Jebus-højdedraget, hvor Jerusalem ligger, derpå mod vest over bjergene på den anden side af Hinnoms dal og ved den nordlige ende af Refaimdalen. 9Fra bjergkammen fortsatte den til Neftoakilden og videre til byerne på Efrons bjerg, før den drejede i en bue op til Ba’ala, som Kirjat-Jearim også kaldes. 10-11Fra Ba’ala løb den videre til Seirs bjerge forbi byen Kesalon på Jearimbjergets nordlige skråning helt ned til Bet-Shemesh, hvorfra den fortsatte til Timna. Herfra gik grænsen videre til højdedraget nord for Ekron. Her drejede den i en bue mod nord til Shikkaron og videre til Ba’alabjerget, hvorfra den fortsatte til Jabne’el og ud til Middelhavet.

12Vestgrænsen var Middelhavet.

Kalebs andel

13Herren havde givet Josva befaling om at overdrage et stykke af Judas territorium til Kaleb. Så han fik lovning på byen Hebron. 14Senere drev han de tre anakitter, Sheshaj, Ahiman og Talmaj, bort derfra.15,14 Se Dom. 1,10ff. 15Derefter angreb han byen Debir, der tidligere hed Kirjat-Sefer.

16Kaleb havde forinden sagt: „Den, der indtager Kirjat-Sefer, får min datter Aksa til kone.” 17Otniel, der var søn af Kalebs bror, Kenaz, erobrede byen og fik som belønning Aksa til kone.

18Efter brylluppet bad Aksa sin mand om tilladelse til at tage hjem til sin far og bede om et stykke agerjord. Da hun kom derhen og stod af sit æsel, spurgte Kaleb hende: „Hvad kan jeg gøre for dig?” 19„Velsign mig med en afskedsgave. Du har jo bortgiftet mig til det tørre sydland, så jeg har brug for nogle vandkilder.” Så gav Kaleb hende de øvre og de nedre kilder.

20Judas stamme fik altså følgende område: 21Alle byerne, der lå langs Edoms grænse i sydlandet: Kabtze’el, Eder, Jagur, 22Kina, Dimona, Adada, 23Kedesh, Hatzor, Jitnan, 24Zif, Telem, Ba’alot, 25Hatzor-Hadatta, Kerijjot-Hetzron, som også kaldes Hatzor, 26Amam, Shema, Molada, 27Hatzar-Gadda, Heshmon, Bet-Pelet, 28Hatzar-Shual, Be’ersheba, Bishotja 29Ba’ala, Ijjim, Esem, 30Eltolad, Kesil, Horma, 31Ziklag, Madmanna, Sansanna, 32Lebaot, Shilhim, Ajin og Rimmon—i alt 29 større byer med tilhørende landsbyer.

33Judas stamme fik også følgende byer på bakkeskråningerne mod vest: Eshtaol, Zora, Ashna, 34Zanoa, En-Gannim, Tappuach, Enam, 35Jarmut, Adullam, Soko, Azeka, 36Sha’arajim, Aditajim, Gedera og Gederotajim—i alt 14 større byer med tilhørende landsbyer.

37Desuden fik Judas stamme Senan, Hadasha, Migdal-Gad, 38Dilan, Mitzpe, Jokte’el, 39Lakish, Botzkat, Eglon, 40Kabbon, Lahmas, Kitlish, 41Gederot, Bet-Dagon, Na’ama og Makkeda—i alt 16 større byer med tilhørende landsbyer. 42Desuden var der Libna, Eter, Ashan, 43Jifta, Ashna, Nesib, 44Keila, Akzib og Maresha—i alt ni større byer med tilhørende landsbyer.

45Desuden fik de Ekron med småbyer og landsbyer, 46og på vejen fra Ekron til Middelhavet fik de alle byerne på Ashdodsiden med tilhørende landsbyer, 47samt selve Ashdod med småbyer og landsbyer, Gaza med de småbyer og landsbyer, der lå langs Middelhavet hele vejen ned til Egyptens Bæk.

48Judas stamme fik tillige følgende byer i bjerglandet med tilhørende landsbyer: Shamir, Jattir, Soko, 49Danna, Kirjat-Sanna, som også kaldes Debir, 50Anab, Eshtemoa, Anim, 51Goshen, Holon og Gilo—i alt 11 byer med tilhørende landsbyer. 52De fik også Arab, Duma, Eshan, 53Janim, Bet-Tappuach, Afek, 54Humta, Kirjat-Arba, som også kaldes Hebron, og Sior—i alt ni byer med tilhørende landsbyer. 55Desuden fik de Maon, Karmel, Zif, Jutta, 56Jizre’el, Jakdam, Zanoa, 57Kain, Gibea og Timna—i alt 10 byer med tilhørende landsbyer. 58De fik Halhul, Bet-Zur, Gedor, 59Ma’arat, Bet-Anot og El-Tekon—i alt seks byer med tilhørende landsbyer. Desuden Tekoa, Efrat, som også kaldes Betlehem, Peor, Etam, Kulon, Tattam, Sores, Kerem, Gallim, Beter og Menoho—i alt 11 byer med tilhørende landsbyer.15,59 Sidste halvdel af verset er faldet ud af den hebraiske tekst, og er her oversat fra LXX. 60Dernæst Kirjat-Ba’al, som også kaldes Kirjat-Jearim, og Rabba, to byer med tilhørende landsbyer.

61Endelig fik de følgende seks byer med tilhørende landsbyer i ødemarken: Bet-ha-Araba, Middin, Sekaka, 62Nibshan, saltbyen Ir-ha-Melach og En-Gedi.

63Men Judas stamme kunne ikke fordrive jebusitterne fra Jerusalem, og derfor bor jebusitterne endnu i dag iblandt dem.