Habakkuks frustration og spørgsmål

1Jeg, profeten Habakkuk, modtog en åbenbaring1,1 Eller: „byrde”, et udtryk som ofte bruges om et profetisk budskab. fra Herren i et syn. Jeg havde sagt til ham:

2„Herre, hvor længe skal jeg råbe om hjælp,

før du hører mig?

Hvor længe skal vold og ondskab vare ved,

før du griber ind?

3Hvorfor skal jeg se på al den ondskab?

Hvordan kan du holde ud at se mennesker lide?

Ødelæggelse og vold er daglig kost.

Alle steder er der konflikter og skænderier.

4Loven er sat ud af kraft,

der er ingen retfærdighed mere.

Når gudløsheden tager overhånd,

bliver sandheden undertrykt.”

Herrens svar

5Herren svarede mig:

„I bør lukke øjnene op og se på folkeslagene.

I vil blive forbavsede og stumme af undren.

For jeg gør noget i jeres samtid,

som I ikke vil tro på, når I får det fortalt.

6Jeg vil sende kaldæerne1,6 Kaldæerne nedstammer egentlig fra Kesed, en søn af Nahor, Abrahams bror, men har altid boet i det område, der kaldes Babylonien, og blev således en del af det babyloniske folk. Undertiden bruges ordet synonymt med babylonierne. imod jer,

et hidsigt og hensynsløst folk.

De strejfer omkring over hele jorden

og erobrer fremmede byer og lande.

7De er grusomme og frygtindgydende

og gør lige, hvad der passer dem.

8Deres heste er hurtigere end leoparder,

de kommer farende som ulve i tusmørket.

Deres ryttere kommer galoperende langvejsfra,

de styrtdykker som ørne over deres bytte.

9Alle er de opsat på vold

med beslutsomhed malet i ansigtet.

De tager fanger i massevis,

talløse som havets sand.

10De håner konger

og spotter fyrster.

De ler ad deres fæstningsværker

og løber dem over ende med lethed.

11De farer frem som et stormvejr

og fortsætter videre på deres vej.

Men de gør deres egen styrke til deres gud,

og det er deres største synd.”

Habakkuks indvendinger

12Men Herre, du har været vores Gud fra ældgamle tider.

Du kan da ikke udrydde dit eget folk?

Du vil bruge vores fjender til at straffe os,

men du er stadig vores redning.

13Du er jo en hellig Gud,

som ikke kan tåle, at ondskaben får overhånd.

Hvordan kan du tillade, at gudløse mennesker

tilintetgør dem, som er bedre end dem selv?

14Vi bliver som havets fisk,

som krybdyr uden en anfører.

15Fjenden vil fiske os op med kroge

eller fange os i deres vod.

Når de har fået en stor fangst,

vil de juble over deres bedrift.

16De tilbeder deres vod

og ofrer røgelse til deres net,

for det er deres net, som har gjort dem rige

og givet dem velstand i overflod.

17Herre, hvor længe får de lov at fiske?

Hvor længe får de lov at udrydde andre folkeslag?