Job 41 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Job 41:1-34

1»¿Puedes pescar a Leviatán con un anzuelo

o atarle la lengua con una cuerda?

2¿Puedes ponerle un cordel en la nariz

o perforarle la quijada con un gancho?

3¿Acaso amablemente va a pedirte

o suplicarte que le tengas compasión?

4¿Acaso va a comprometerse

a ser tu esclavo de por vida?

5¿Podrás jugar con él como juegas con los pájaros

o atarlo para que tus niñas se entretengan?

6¿Podrán los mercaderes ofrecerlo como mercancía41:6 como mercancía. Alt. en un banquete.

o cortarlo en pedazos para venderlo?

7¿Puedes atravesarle la piel con lanzas

o la cabeza con arpones?

8Si llegas a ponerle la mano encima,

¡jamás te olvidarás de esa batalla

y no querrás repetir la experiencia!

9Vana es la pretensión de llegar a someterlo;

basta con verlo para desmayarse.

10No hay quien se atreva siquiera a provocarlo.

¿Quién, pues, podría hacerme frente?

11¿Y quién tiene alguna cuenta que cobrarme?

¡Mío es todo cuanto hay bajo los cielos!

12»No puedo dejar de mencionar sus extremidades,

su fuerza y su elegante apariencia.

13¿Quién puede despojarlo de su coraza?

¿Quién puede acercarse a él y ponerle un freno?

14¿Quién se atreve a abrir el abismo de sus fauces,

coronadas de terribles colmillos?

15Tiene el lomo41:15 lomo (véanse LXX y Vulgata); orgullo (TM). recubierto de hileras de escudos,

todos ellos unidos en cerrado tejido;

16tan juntos están uno al otro

que no dejan pasar ni el aire;

17tan prendidos están uno del otro,

tan unidos entre sí, que no pueden separarse.

18Resopla y lanza deslumbrantes relámpagos;

sus ojos se parecen a los rayos de la aurora.

19Ascuas de fuego brotan de su hocico;

chispas de lumbre salen disparadas.

20Lanza humo por la nariz,

como olla hirviendo sobre un fuego de juncos.

21Con su aliento enciende los carbones

y lanza fuego por la boca.

22En su cuello radica su fuerza;

ante él, todo el mundo pierde el ánimo.

23Los pliegues de su piel son un tejido apretado;

firmes son e inconmovibles.

24Duro es su pecho, como una roca;

sólido, cual piedra de molino.

25Cuando se yergue, los poderosos tiemblan;

cuando se sacude, emprenden la huida.

26La espada, aunque lo alcance, no lo hiere;

tampoco lo hieren los dardos

ni las lanzas y las jabalinas.

27Al hierro lo trata como a paja

y al bronce como a madera podrida.

28No lo hacen huir las flechas;

ve como paja las piedras de las hondas.

29Al mazo lo considera paja;

se burla del silbido de la jabalina.

30Sus costados son dentados tiestos

que en el fango van dejando huellas de rastrillos.

31Hace hervir las profundidades como un caldero;

agita los mares como un frasco de ungüento.

32Una estela brillante va dejando tras de sí,

cual si fuera la blanca cabellera del abismo.

33Es un monstruo que a nada teme;

nada hay en el mundo que se le parezca.

34Mira con desdén a todos los poderosos;

¡él es rey de todos los soberbios!».

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs Bog 41:1-26

1Det er håbløst at forsøge at fange den.

Synet af den er nok til, at modet forsvinder.

2Når ingen tør kæmpe mod dette mægtige dyr,

hvem tør da kæmpe imod mig?

3Hvem tør sige, at jeg skylder dem noget?

Alt i hele verden tilhører mig.

4Lad mig beskrive Livjatans krop.

Den er velformet med enorme lemmer og vældig styrke.

5Hvem kan flå huden af den

eller trænge ind under dens panser?

6Hvem kan åbne munden på den,

så man ser de frygtindgydende tænder?

7Ryggen er dækket af rækker af plader,

der beskytter den fuldstændigt som skjolde.

8Pladerne sidder så tæt,

at intet kan trænge ind imellem dem.

9De overlapper hinanden,

og det er umuligt at skille dem ad.

10Når den fnyser, er det som lysglimt,

øjnene gløder som en solopgang.

11Flammer står ud af munden på den,

et fyrværkeri af gnister.

12Damp kommer ud ad dens næsebor

som fra en kedel med kogende vand.

13Dens ånde får kul til at gløde,

fra gabet spruder den ild.

14Halsmusklerne er utroligt stærke,

den skaber rædsel overalt, hvor den kommer.

15Dens bug er hård og fast,

den kan modstå ethvert angreb.

16Dens hjerte er hårdt som sten,

urokkeligt som en møllesten.

17Går den til angreb, gyser de stærkeste helte,

de løber rædselsslagne deres vej.

18Det er nytteløst at kæmpe imod den med sværd,

hverken spyd, pil eller lanse kan bruges.

19Den bøjer jernstænger, som var det strå,

bronze splintrer den som råddent træ.

20Pile kan ikke jage den på flugt,

og sten preller af som ingenting.

21Stridskøller har ingen virkning,

og kastespyd ler den blot ad.

22Dens bug er dækket af skarpe skæl,

som sætter dybe spor i jorden.

23Flodvandet pisker den i kog,

det bobler som i en gryde.

24Kølvandet er som en glinsende sti,

en stribe af sølvhvidt skum.

25Der findes ingen skabning på jorden,

der er så frygtløs som den.

26Den har intet at være bange for,

den er det stolteste dyr på jorden.”