1Tu se ozvala polnice pátého anděla. Z nebe spadla na zem jiná hvězda. Dostala klíč od propasti, 2otevřela její jícen a z propasti se vyvalil dým jako z velké pece, zakryl slunce a za-mořil vzduch. 3-4Z dýmu se pak vyrojila mračna hmyzu s jedovatými žihadly. Byly to kobylky, jež však nenapadaly rostliny, ale lidi, kteří neměli Boží znamení na čele. 5-6Nesměly je usmrcovat, ale mohly je pět měsíců trápit. Bodání toho hmyzu bude tak bolestivé, že mnozí se budou chtít sami zabít, avšak nepodaří se jim to, budou toužit po smrti, ale marně. 7Zblízka ty kobylky vypadaly jako koně vystrojení do boje. Jejich hlavy ozdobené zlatými korunami měly lidské tváře, 8hřívy vlající jako rozpuštěné ženské vlasy, zuby jako lev. 9Hruď měly jako okovanou pancířem a zvuk jejich křídel připomínal rachot útočící vozby. 10Ocasy měly jako štíři a v nich žihadla, která po pět měsíců trápila lidi. 11Vedl je král propasti zvaný hebrejsky Abaddon, řecky Apollyon, to znamená Zhoubce.
12Zdálo se, že první hrůza končí, ale už se valí další. 13Zatroubil šestý anděl a od čtyř rohů Božího oltáře se ozval hlas. 14Poručil šestému trubači: „Rozvaž pouta čtyř démonů od velké řeky Eufratu!“ 15Tak byli osvobozeni čtyři spoutaní démoni, kteří čekali na svou hodinu, aby vyhladili třetinu lidstva. 16Vyrazili s jízdou v počtu dvě stě miliónů jezdců (to číslo mi bylo přesně sděleno): 17-18Jezdci měli na sobě ohnivě rudé, hyacintově modré a sírově žluté pancíře. Hlavy jejich koní byly jako hlavy lvů a z tlam jim šlehal oheň, vycházel kouř a čpěla síra. Právě tím – ohněm, kouřem a sírou – zabíjeli. 19Vražedná moc těch koní nevycházela jenom z jejich tlam, ale i z ocasů; měli totiž místo nich jedovaté hady a ti lidi kousali. 20Avšak lidé, kteří přežili tyto katastrofy, se přesto nezměnili a nečinili pokání. Boha nectili, ale dál uctívali svoje zlaté, stříbrné, měděné, kamenné nebo dokonce jen dřevěné modly, slepé, hluché a bezmocné. 21Ne, lidé se vůbec nezměnili, nepřestali se vraždit neustoupili od svých pověr, cizoložství a krádeží.
Den femte trompet
1Da den femte engel blæste i sin trompet, så jeg, at der faldt en stjerne fra himlen ned på jorden. Den fik nøglen til skakten, som fører ned til jordens indre afgrund. 2Den åbnede for skakten ned til afgrunden, og en røgsky som fra en meget stor ovn steg op og skyggede for solen, så det blev halvmørkt over det hele. 3Ud af røgskyen kom der græshopper, som spredte sig ud over jorden, og de blev udstyret med den samme gift, som skorpioner har. 4De fik at vide, at de hverken måtte angribe græs, urter eller træer, men kun de mennesker, der ikke havde Guds mærke på panden. 5De fik ikke lov til at slå dem ihjel, men til at pine dem i fem måneder. Og smerterne er, som når man bliver stukket af en skorpion. 6Det bliver så pinefuldt, at menneskene vil ønske at dø, men de dør ikke.
7Græshopperne lignede heste, der er rustet til krig. Det var, som om de havde gyldne kranse på hovederne. Deres ansigter lignede menneskeansigter. 8Deres hår var langt som en kvindes hår, og deres tænder frygtindgydende som en løves tænder. 9De var dækket af brynjer, der var lavet af jern, og lyden af deres vinger var som lyden af mange stridsvogne med heste i fuldt trav. 10De havde haler med en stikkende brod ligesom skorpioner, og med deres stik havde de magt til at plage menneskene i fem måneder. 11De havde en hersker over sig, nemlig afgrundens engel. Hans hebraiske navn er Abaddon, og hans græske navn er Apollyon.9,11 Disse navne betyder „Ødelæggeren”.
12Det var det første „ak og ve”, men der er endnu to tilbage.
Den sjette trompet
13Da den sjette engel blæste i sin trompet, hørte jeg en stemme, der kom fra hornene på det forgyldte røgelsesalter i Guds tempel. 14Stemmen råbte til den sjette engel, der havde trompeten: „Løs de fire engle, der står bundne ved den store flod Eufrat!” 15De fire engle, som var holdt i beredskab til netop denne time, dag, måned og år, blev løst, og deres opgave var at dræbe en tredjedel af alle mennesker. 16De sendte en rytterhær af sted på 20.000 gange 10.000 mand. Jeg hørte tallet blive nævnt.
17Jeg iagttog hestene såvel som de ryttere, der sad på dem. Rytterne havde ildrøde, mørkeblå og svovlgule rustninger på. Hestenes hoveder var frygtindgydende som løvehoveder, og røg og ild og brændende svovl stod ud af munden på dem. 18En tredjedel af alle mennesker blev dræbt af røgen, ilden og den brændende svovl. 19Hestene kunne dræbe både med munden og med halen. Halen lignede en slange og havde et hoved, som huggede efter folk.
20De mennesker, der overlevede disse plager, holdt dog ikke op med deres onde handlinger. De fortsatte med at dyrke onde ånder og afgudsbilleder af guld, sølv, kobber, sten og træ, afguder, der hverken kan se eller høre eller bevæge sig. 21De holdt ikke op med deres voldshandlinger, okkultisme, seksuelle synder og tyverier.
