Slovo na cestu

Matouš 3:1-17

Jan Křtitel připravuje cestu Ježíšovi

1V té době vystoupil Jan Křtitel a kázal lidem, kteří za ním přicházeli na Judskou poušť: 2„Obraťte se od svých hříchů k Bohu, protože přichází jeho vyvolený král.“

3O Janovi prorok Izajáš předpověděl:

„Z pouště zazní hlas:

Připravte cestu pro Pána

a odstraňte všechny překážky.“

4Jan měl oděv z velbloudí srsti přepásaný koženým pásem. Živil se tím, co poskytovala poušť: kobylkami a medem divokých včel. 5Scházeli se k němu lidé z Jeruzaléma, z celého Judska a ze Zajordání. 6Dávali se od něho křtít v řece Jordánu, aby tím veřejně vyznávali svá provinění.

7Když Jan uviděl, že ke křtu přicházejí mnozí horliví a nejvznešenější Židé – farizejové a saducejové, řekl jim: „Myslíte si, že se z Božího soudu vykroutíte jako hadi? 8Dokažte změnou svého života, že jste se obrátili od svých vin. 9Nemyslete si, že vám pomůže, budete-li říkat: ‚Jsme potomci Abrahamovi, Boží vyvolený národ.‘ Vždyť Bůh si může proměnit i ty, se kterými vy pohrdáte. 10Sekera Božího soudu je už přiložena ke kořeni stromu. Každý člověk, který nežije novým životem, je jako strom, který nenese dobré ovoce; bude poražen a spálen. 11Já křtím vodou ty, kteří cítí svá provinění jako břemeno a vyznávají je. Avšak po mně přijde někdo daleko mocnější než já; nejsem hoden ani toho, abych mu vyčistil obuv. On vás bude křtít Duchem svatým a ohněm. 12Jako se prohazováním odděluje zrno od plev – zrno do sýpky, plevy na oheň, tak i on rozsoudí lidi – jedny k životu a druhé ke smrti.“

Jan křtí Ježíše

13Tehdy přišel Ježíš z Galileje k Jordánu, aby se dal od Jana pokřtít. 14Ten se velmi zdráhal: „Já bych měl být pokřtěn od tebe a ty jdeš ke mně.“ 15Ježíš mu odpověděl: „Jen to, prosím, udělej. Musíme splnit Boží vůli.“ A tak ho Jan pokřtil.

16Když Ježíš vystoupil z vody, uviděl, jak se na něj z nebe snáší Boží Duch v podobě holubice. 17Současně se ozval hlas: „Toto je ten můj milovaný Syn, moje radost.“

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 3:1-17

Johannes Døber og hans budskab

Mark. 1,1-8; Luk. 3,1-18; Joh. 1,19-28

1Mange år senere begyndte Johannes Døber at prædike ude i Judæas ødemark. Hans budskab lød sådan her: 2„I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!” 3Det er ham, der tales om i profeten Esajas’ bog, dér hvor der står:

„Der lyder en stemme i ødemarken:

‚Ban vej for Herren!

Gør jer klar til hans komme!’ ”3,3 Citat fra Es. 40,3.

4Johannes’ profetkappe var vævet af kamelhår, og han havde et læderbælte om livet. Hans mad bestod af græshopper og honning fra vilde bier. 5Folk fra Jerusalem og hele egnen omkring Jordanfloden—ja fra hver eneste del af Judæa—kom ud i ødemarken for at høre ham. 6Og dem, der bekendte deres synder, døbte han i Jordanfloden.

7Men da han så, at mange farisæere og saddukæere3,7 Mens farisæerne var datidens konservative jøder, som satte den ydre fromhed over hjertets indstilling, var saddukæerne datidens liberale rationalister, der nægtede at tro på noget overnaturligt. De skriftlærde var datidens teologer, nogle var farisæere, andre saddukæere. „Skriften” henviser her og andre steder til det Gamle Testamente. også kom for at blive døbt, råbte han til dem: „Slangeyngel! Hvem har bildt jer ind, at I kan slippe for Guds straf? 8Bevis med jeres liv, at I virkelig har taget afstand fra jeres synder. 9Det hjælper jer ikke at sige: ‚Vi er da børn af Abraham.’3,9 Udtrykket „barn af Abraham” er en hebraisk talemåde, som betyder, at man er ligesom Abraham. Abraham var kendt for sin tro og lydighed, men disse farisæere og saddukæere kender hverken til tro eller lydighed. Nu skal jeg fortælle jer noget: Gud kan forvandle de sten her til børn af Abraham! 10Øksen ligger allerede klar ved foden af træerne, og det træ, som ikke bærer god frugt, skal hugges om og kastes i ilden. 11Jeg døber med vand, for at det skal føre til en ændret indstilling, men snart kommer der en, som har større magt, end jeg har. Jeg er ikke engang værdig til at bære hans sandaler. Han vil døbe med3,11 Eller: „i Helligånden”. Det græske ord, der her oversættes „med”, kan også oversættes „i”. Det samme gælder der, hvor ordet står i forbindelse med dåben i vand. Man kan vælge oversættelsen døbe med eller i vand. Helligåndens kraft3,11 Se noten til 1,18. „Ild” er i Bibelen dels symbol på renselse fra urenheder som her, dels symbol på den endelige straf over de ugudelige som i næste vers. og med ild. 12Han har kasteskovlen i hånden for at rense kornet for avner. Kernerne samler han i sin lade, men avnerne vil blive brændt i en uudslukkelig ild.”

Jesus bliver døbt med vand og Helligånd

Mark. 1,9-11; Luk. 3,21-22

13Jesus ankom nu fra Galilæa til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. 14Men Johannes ville ikke gøre det: „Det er jo mig, der trænger til at blive døbt af dig!” protesterede han. „Hvorfor kommer du så til mig?”

15„Gør det nu,” sagde Jesus, „for på den måde gør vi Guds vilje.”

Johannes gjorde da, som Jesus ønskede.

16I samme øjeblik Jesus efter dåben steg op af vandet, blev himlen pludselig åbnet, og Guds Ånd kom over ham som en due, der dalede ned ovenfra. 17Samtidig lød der en stemme fra himlen: „Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt ud tilfreds med.”3,17 Kan muligvis også oversættes „Jeg glæder mig over ham.” Det græske ord, som her er brugt, betyder egentlig „acceptere nogen eller noget som værende godt”. Det henviser ofte til at gøre Guds vilje, at gøre det, som Gud fuldt ud kan acceptere og stå bag ved.