Slovo na cestu

Matouš 25:1-46

Ježíš vypráví podobenství o deseti družičkách

1„Můj druhý příchod se bude v určitém smyslu podobat svatbě. Ti, kteří mne budou očekávat, jsou jako deset družiček, které vyhlížely ženicha, aby ho přivítaly světlem svých lamp. 2-4Jenom pět z nich bylo prozíravých a vzalo si s sebou nádobky s olejem na doplnění svítilen. Ostatní dívky na to lehkomyslně zapomněly. 5Ženich dlouho nešel, a tak všechny družičky zmohla únava a usnuly. 6O půlnoci je vytrhl ze spánku křik: ‚Ženich jde! Pojďte ho přivítat!‘

7-8Dívky vyskočily a rychle si upravovaly svítilny. Ty lehkomyslné, které si nevzaly dost oleje, žadonily na ostatních: ‚Dejte nám trochu svého oleje, světlo nám již zhasíná!‘ 9Ale ty rozumné jim odpověděly: ‚Když se rozdělíme, nevystačí olej nám ani vám. Zkuste to raději u kupce!‘

10Sotva však odběhly pro olej, přišel ženich a ty dívky, které byly připraveny, šly s ním na svatební hostinu. 11Dalších pět družiček přišlo už k zavřeným dveřím. Volaly: ‚Pane, otevři nám!‘ 12Ale on odpověděl: ‚Je pozdě, už vás nemohu přijmout.‘

13A tak buďte vždycky připraveni, protože nevíte, ve které chvíli přijdu.

Ježíš vypráví podobenství o svěřených penězích

14-15Dám vám jiný příklad. Jeden člověk si před odjezdem na dalekou cestu zavolal své zaměstnance a svěřil jim svůj majetek. Každému podle jeho schopností: jednomu pět tisíc, druhému dva a dalšímu jeden. Potom odcestoval. 16Zaměstnanec, který dostal pět tisíc, začal obchodovat a vydělal dalších pět tisíc. 17Ten, který dostal dva tisíce, také sumu zdvojnásobil. 18Ale ten, kterému byl svěřen jeden tisíc, vykopal v zemi jámu a do ní peníze ukryl. 19Po delší době se zaměstnavatel vrátil a chtěl, aby mu podřízení předložili účty. 20První přinesl peníze a řekl: ‚Pane, svěřil jsi mi pět tisíc a tady máš zisk dalších pět tisíc.‘ 21Pán ho pochválil za dobrou práci a řekl mu: ‚Osvědčil ses v malém úkolu, proto ti mohu svěřit mnohem víc. A nyní tě zvu na oslavu svého návratu.‘

22Přišel druhý a řekl: ‚Pane, svěřil jsi mi dva tisíce a odevzdávám ti čtyři.‘ – 23‚Velmi dobře!‘ řekl pán, ‚jsi pilný a spolehlivý. Splnil jsi malý úkol, svěřím ti větší. I tebe zvu na hostinu.‘

24Pak skládal účty ten poslední: ‚Pane, vím, že jsi přísný a záleží ti na zisku, 25ale já jsem měl strach, abych neprodělal, a proto jsem raději peníze zakopal a tady ti je v pořádku vracím.‘ – 26Pán zvolal: ‚Ty lenochu! Ty ničemo! Věděl jsi, oč mi jde. 27Měl jsi svěřené peníze uložit a vynesly by mně aspoň úrok! 28Vezměte od něho ty peníze a dejte je prvnímu. 29Protože tomu, kdo dobře využívá, co mu bylo svěřeno, bude ještě přidáno. Kdo se ani trochu nesnaží, přijde o všechno. 30Toho lenocha vyžeňte ven do tmy. Zbyde mu jen pláč a pozdní lítost.‘

Ježíš mluví o konečném soudu

31Až přijdu v královském majestátu, v doprovodu všech andělů, zasednu k soudu, 32-33kam se dostaví všichni lidé. To bude chvíle konečného rozdělení lidstva. Jako pastýř vybírá ze stáda ty, které si ponechá a které vyřadí, 34tak i já řeknu svým věrným po pravici: ‚Pojďte, sám Otec vás zve do království, které je pro vás připraveno od počátku světa. 35Měl jsem hlad, a dali jste mi najíst, žíznil jsem, a dali jste mi pít, neměl jsem střechu nad hlavou, a vy jste mne přijali, 36neměl jsem co na sebe, a vy jste mne oblékli, v nemoci jste o mne pečovali, a když jsem byl ve vězení, přišli jste za mnou.‘ 37-39Ti věrní namítnou: ‚Nevzpomínáme si, že bychom měli někdy příležitost se takto o tebe postarat.‘

40Tehdy jim odpovím: ‚Co dobrého jste udělali pro jednoho z mých nepatrných bratrů, to jste udělali pro mne.‘

41Těm shromážděným po levici řeknu: ‚Pryč ode mne, propadli jste ohni zatracení, který je připraven pro satana a pro jeho pomocníky! 42-43Vždyť když jsem měl hlad, nedali jste mně najíst, žíznil jsem, a nedali jste mi pít, neměl jsem střechu nad hlavou, a zavřeli jste přede mnou, neměl jsem co na sebe, a neoblékli jste mne, v nemoci jste o mne nepečovali, a když jsem byl ve vězení, nepřišli jste za mnou.‘

44Budou se obhajovat: ‚Pane, jak jsme ti mohli pomoci, když jsme tě nikdy neviděli?‘

45Řeknu jim: ‚Teď už na tom nic nezměníte. Co jste zůstali dlužni tomu nejposlednějšímu, upřeli jste mně.‘

46Ti postavení na levici budou odsouzeni na věky, ale ti na pravici budou žít věčně.“

En Levende Bok

Matteus 25:1-46

Fortellingen om de ti brudepikene

1Jesus fortsatte: ”Når Gud kommer for å regjere over alle folk, skal det bli som i denne fortellingen:25:1 På gresk: Da skal himmelriket ligne… Ti unge jenter som var brudepiker ved et bryllup, tok sine oljelamper og gikk ut for å møte brudgommen. 2-4Fem av dem var kloke og tok med seg krukker med ekstra olje til lampene sine. De andre fem var uforstandige og glemte å ta med olje.

5Da brudgommen drøyde med å komme, ble de trette og la seg ned for å sove. 6Men ved midnatt ble de vekket av et rop: ’Brudgommen kommer! Kom ut og hils ham velkommen!’

7Alle jentene skyndte seg straks opp og gjorde i stand lampene sine. 8Men de fem som ikke hadde ekstra olje, tigget og ba om at de med ekstraforsyning måtte dele med dem fordi lampene deres hadde sloknet. 9Da svarte de andre: ’Vi har ikke så mye olje at det rekker både til dere og oss. Gå av sted til dem som selger olje og kjøp det dere trenger!’

10Men mens de var borte og kjøpte olje, kom brudgommen. De som var beredt, fikk da følge med ham inn til bryllupsfesten, og porten ble stengt.

11Etter en stund kom også de fem andre tilbake og stilte seg utenfor porten og ropte: ’Herre, Herre, du må åpne for oss!’

12Men da ropte han tilbake: ’Gå deres vei! Jeg kjenner dere ikke!’

13Hold dere derfor våkne og var beredt, for dere vet ikke hvilken dag eller time jeg kommer tilbake.

Fortellingen om de tre forvalterne

14Når jeg kommer igjen, blir det nemlig som i denne fortellingen om en mann som reiste til utlandet: Mannen samlet tjenerne sine og ga dem i oppdrag å forvalte formuen hans mens han var borte. 15Til den ene ga han fem sekker med mynter av gull25:15 På gresk: talenter. En talent veide omkring 34 kilo og tilsvarte flere årslønninger., til den andre to sekker og til den tredje en sekk, alt etter som de var dyktige. Etterpå reiste han. 16Tjeneren som hadde fått fem sekker med mynter, begynte straks å kjøpe og selge og tjente snart fem sekker til. 17Han som hadde fått to sekker med mynter, gjorde det samme og tjente to sekker til. 18Men den som bare hadde fått en sekk med mynter gikk og gravde et hull i jorden og gjemte pengene til herren sin for at de skulle ligge trygt forvart uten noen risiko.

19Etter en lang tid kom herren deres tilbake fra reisen og kalte inn tjenerne. Han ba dem avlegge regnskap for det de hadde gjort med pengene. 20Den tjeneren som hadde fått fem sekker med mynter av gull, kom og ga ham ti sekker tilbake og sa: ’Herre, du ga meg fem sekker med mynter. Her har jeg tjent fem til.’

21’Bra!’, sa herren hans. ’Du er en god og pålitelig tjener. Du har trofast forvaltet den summen du fikk. Derfor skal du få ansvaret for mye mer. Kom inn og del gleden med meg!’

22Så kom den tjeneren fram som hadde fått to sekker med mynter av gull, og han rapporterte: ’Herre, du ga meg to sekker med mynter til å forvalte, og jeg har tjent to til.’

23’Bra!’, sa herren hans. ’Du er en god og pålitelig tjener. Du har trofast forvaltet den summen du fikk. Derfor skal du få ansvaret for mye mer. Kom inn og del gleden med meg!’

24Til sist kom den tjeneren fram som bare hadde fått en sekk med mynter, og han sa: ’Herre, jeg vet at du er en streng mann. Du høster der du ikke har sådd og samler der du ikke har plantet. 25Derfor våget jeg ikke å gi meg inn i noen forretninger. Jeg gravde bare ned pengene i jorden for ikke å ta noen risiko. Her får du dem tilbake!’

26Herren svaret ham: ’Du er en lat og udugelig tjener! Når du visste at jeg tenkte å kreve mer tilbake enn du hadde fått, 27burte du jo i det minste ha satt pengene mine inn i banken. Da hadde jeg fått renter på dem. 28Ta fra ham pengene og gi dem til tjeneren som har ti sekker med mynter. 29For den som bruker rett det han har fått, han skal få mer, og han skal leve i overflod. Men den som ansvarsløst bruker det han har fått, skal bli tatt ifra til og med det lille han har. 30Kast den udugelige tjeneren ut i mørke utenfor. Der skal han gråte av angst og fortvilelse.’ ”

Den endelige dommen

31Jesus fortsatte: ”Når jeg, Menneskesønnen25:31 ”Menneskesønnen” er et hebraisk ord for å si ”av mennesker”. Det var en tittel på Messias, den lovede kongen, hentet fra Daniel 7:13-14., kommer i kongelig makt sammen med alle mine engler, da skal jeg sette meg på tronen for å regjere. 32Alle folk skal samle seg om meg, og jeg skal dele dem i to grupper, slik en gjeter gjør når han skiller sauene fra geitene. 33Sauene skal jeg plassere på min høyre side og geitene på min venstre.

34Da skal jeg, kongen, si til dem som står på min høyre side: ’Kom alle dere som min Far i himmelen har frelst for evigheten. Gå inn i den nye verden25:34 På gresk: det rike. som helt fra jordens skapelse av har blitt gjort i stand til dere. 35Jeg var sulten, og dere ga meg mat. Jeg var tørst, og dere ga meg vann. Jeg var en fremmed, og dere åpnet hjemmet deres for meg. 36Jeg var naken, og dere ga meg klær. Jeg var syk, og dere tok hånd om meg. Jeg var i fengsel, og dere besøkte meg.’

37Da kommer de som har fulgt Guds vilje til å stille spørsmålet: ’Herre, når så vi deg sulten og ga deg mat, eller tørst og ga deg noe å drikke? 38Når så vi deg som fremmed og var deg til hjelp, eller naken og ga deg klær? 39Når så vi deg syk eller i fengsel og besøkte deg?’

40Kongen skal svare dem: ’Jeg forsikrer dere at når dere gjorde dette mot en av mine minste brødre og søstrer25:40 Den mest vanlige tolkningen er at Jesus viser til dem som tror på ham., da gjorde dere det mot meg!’

41Etter dette skal kongen vende seg mot dem som står på hans venstre side og si: ’Gå bort fra meg alle dere som er dømt til å bli straffet. Gå bort til den evige ilden som har blitt gjort i stand til djevelen og englene hans. 42Jeg var sulten, men dere ga meg ingen mat. Jeg var tørst, men dere ga meg ikke noe å drikke. 43Jeg var fremmed, men dere nektet å gi meg husrom. Jeg var naken, men dere ga meg ingen klær. Jeg var syk og i fengsel, men dere besøkte meg ikke.’

44Da kommer også de til å stille spørsmålet: ’Herre, har vi noen ganger sett deg sulten eller tørst, eller at du var en fremmed, eller at du var naken eller syk eller i fengsel uten at vi var deg til hjelp?’

45Og kongen skal svare dem: ’Jeg forsikrer dere at når dere nektet å hjelpe noen av mine minste, da nektet dere også å hjelpe meg.’ 46Disse skal gå bort til evig straff, men de som fulgte Guds vilje, skal leve evig.”