Slovo na cestu

Matouš 15:1-39

Ježíš mluví o skryté čistotě

1Farizejové a učitelé zákona z Jeruzaléma přišli za Ježíšem s otázkou: 2„Proč tvoji žáci nedodržují staré židovské tradice? Vždyť ignorují i obřadní mytí rukou před jídlem!“ 3Ježíš jim na to odpověděl: „Proč vy pro své tradice porušujete Boží přikázání? 4Například – Boží příkaz zní: ‚Cti otce i matku; a kdo potupí otce nebo matku, ať zemře.‘ 5-6Ale vy říkáte: ‚Jestliže odkážeš svůj majetek druhému, nesmíš už z něho podporovat své rodiče, i když mají nedostatek.‘ Tak jste svými ustanoveními zrušili přímý Boží příkaz. 7Chytráci! I na vás se vztahují slova proroka Izajáše:

8‚Tento lid říká, že mne ctí,

ale jejich srdce je ode mne daleko.

9Jejich uctívání je bezcenné,

protože vyučují svým vlastním zákonům

místo Božím.‘ “

10Pak kolem sebe shromáždil lid a řekl: „Poslouchejte, co vám říkám, a snažte se porozumět: 11Vaše nitro nešpiní to, co vchází do úst, ale co z nich vychází.“

12Učedníci mu pak řekli: „Víš, že se farizejové urazili, když tě slyšeli?“ 13On odpověděl: „S příkazy je to jako s rostlinami. Co nezasel můj Otec, je plevel a podle toho s tím bude naloženo. 14Nechte je! Jsou to slepí vůdcové slepých. Když slepý povede slepého, oba spadnou do jámy.“

15Petr se Ježíše zeptal: „Jak’s to myslel s tím, co nás špiní?“

16Ježíš se podivil: „Ani vy tomu nerozumíte? 17Nechápete, že všechno, co jíme, prochází vnitřnostmi a vychází z těla? 18Ale zlá slova vznikají ve zlém srdci, a tak špiní člověka. 19Ze srdce vycházejí špatné myšlenky na vraždu, nevěru, necudnost, krádež, lež a pomluvy. 20To jsou věci, které člověka zbavují vnitřní čistoty. Ale jíst nemytýma rukama, to člověka nepošpiní.“

Ježíš vyhání démona z dívky

21Ježíš odešel do týrského a sidónského kraje. 22Jedna obyvatelka těchto pohanských končin za ním přišla a prosila: „Slituj se nade mnou, Pane, ty očekávaný Králi! Moje dcera je posedlá démonem a velmi trpí!“ 23Ale on na to nic neříkal.

Jeho učedníci na něho naléhali: „Udělej s ní něco, vždyť za námi stále volá!“ 24Tu se obrátil k té ženě a řekl jí: „Byl jsem poslán pomoci židům a ne pohanům.“

25Ale ona přišla až k němu, klaněla se mu a prosila: „Pane, pomoz mi!“

26„Není správné brát chléb dětem a házet ho štěňatům!“ řekl. 27Ona odpověděla: „Máš pravdu, ale štěňata dostávají zbytky ze stolů svých pánů.“

28„Ženo,“ řekl jí Ježíš, „máš velikou víru, tvoje přání je splněno!“ A od té chvíle byla její dcera zdravá.

Zástup se podivuje Ježíšovu uzdravování

29Pak se Ježíš vrátil a vystoupil na pahorek u jezera. 30Spousta lidí se k němu začala scházet a měli s sebou chromé, zmrzačené, slepé, němé a jinak postižené. Pokládali je před něj a on je uzdravoval. 31Jaký div! Němí mluví, chromí chodí, zmrzačení jsou zdrávi a slepí vidí. Okolostojící nad tím žasli a vzdávali díky Bohu.

Ježíš sytí čtyři tisíce

32Ježíš zavolal svoje učedníky a řekl jim: „Je mi těch lidí líto, vždyť tu jsou se mnou tři dny a nemají už nic k jídlu. Nechci je nechat odejít hladové, vždyť by ani nedošli domů!“

33Učedníci odpověděli: „Kde v takové pustině vezmeme chléb pro tolik lidí?“

34„Kolik jídla máte s sebou?“ zeptal se Ježíš.

„Sedm chlebů a několik ryb,“ odpověděli učedníci.

35Ježíš rozkázal, aby se shromáždění lidé usadili. 36Vzal těch sedm chlebů a ryby, poděkoval za ně Bohu; pak je lámal a dával učedníkům a ti je rozdávali shromážděným. 37-38Najedlo se tam dosyta čtyři tisíce mužů kromě žen a dětí – a ještě sebrali sedm košíků zbytků. 39Pak se Ježíš s nimi rozloučil, vstoupil do člunu a přeplul do Magdalské krajiny.

En Levende Bok

Matteus 15:1-39

Guds bud og menneskene sine regler

1Senere kom noen fariseere15:1 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. De var svært nøye med å følge hele Moseloven og hadde for øvrig lagt til egne regler og forskrifter. og noen av de skriftlærde15:1 Fariseerne var eksperter på loven, som er et annet navn for hele den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. fra Jerusalem for å diskutere med Jesus.

2”Hvorfor bryter disiplene dine de gamle jødiske reglene?” spurte de. ”De vasker ikke hendene før de spiser.” 3Han svarte: ”Hvorfor bryter dere selv Guds bud ved å følge egne regler? 4Gud sier for eksempel: ’Vis respekt for foreldrene dine’, og: ’Den som forbanner foreldrene sine, skal bli dømt til døden.’15:4 Se Andre Mosebok 20:12 og 21:17 og Femte Mosebok 5:16. 5-6Men dere påstår at dere slett ikke behøver å respektere foreldrene eller ta hånd om dem når de blir gamle. Dersom dere bare gir pengene som en gave til templet i stedet, påstår dere at alt er i sin skjønneste orden. På den måten gjør dere Guds klare befaling ugyldig ved å følge egne regler. 7Dere er falske mennesker som bare later som om dere er lydige mot Gud! Profeten Jesaja hadde rett da han bar fram Guds budskap om dere og sa:

8’Dette folket ærer meg med ordene sine,

men de nekter å være lydige mot meg.

9Deres tilbedelse er verdiløs,

for de budene de lærer,

er menneskene sine egne regler og ikke Guds bud.15:9 Se Jesaja 29:13.’ ”

10Så kalte Jesus til seg folket og sa: ”Lytt til det jeg sier og forsøk å forstå: 11Dere blir ikke uverdige for Gud på grunn av det dere spiser og stapper i munnen!15:11 Den jødiske loven har mange regler om hva de får og ikke får spise. Se Tredje Mosebok 11. Det er det dere sier, det som kommer ut av munnen, som gjør dere uverdige!”

12Da gikk disiplene bort til ham og sa: ”Vet du at du irriterte fariseerne med det du sa?”

13Jesus svarte: ”Hver plante som ikke er plantet av min Far i himmelen, skal bli rykket opp med roten, 14Ikke bry dere om fariseerne. De er blinde ledere som veileder andre blinde. Når en blind leder en blind, faller begge i samme grøften.”

15Peter ba at Jesus måtte forklare hva han mente med at ingen blir uverdige for Gud på grunn av det de spiser.

16”Forstår heller ikke dere det jeg mener?” spurte Jesus. 17”Innser dere ikke at det dere spiser, bare passerer gjennom magen og kommer ut igjen? 18Ordene dere sier kommer derimot fra hjertet. Derfor er det dette som gjør menneskene uverdige for Gud. 19Fra hjertet kommer onde tanker, mord, utroskap i ekteskapet, seksuell løssluppenhet, tyveri, løgn og sladder. 20Det er slikt som gjør menneskene uverdige. Ingen blir uverdig for Gud ved å spise uten først å ha vasket hendene.”

Troen hos en kvinne som ikke er jøde

21Jesus dro fra Galilea og til distriktet rundt byene Tyrus og Sidon.15:21 Tyrus og Sidon lå i Fønikia, omkring åtte mil fra Kapernaum.

22En kanaaneisk kvinne fra området der kom til ham og ropte: ”Herre, du som skal arve kong Davids trone,15:22 På gresk: Davids sønn. Det var en tittel som jødene ga Messias, den lovede kongen. ha medfølelse med meg. Min datter er besatt av en ond Ånd, og den plager henne støtt og stadig.”

23Jesus svarte henne ikke med et ord. Disiplene kom derfor og sa til ham: ”Send henne bort, hun forfølger oss jo med ropene sine.”

24Han sa til kvinnen: ”Jeg har fått i oppgave å hjelpe Israels folk, Guds tapte sauer.”15:24 Jesus virket først og fremst blant jødene, som etter døden hans og oppstandelse skulle spre budskapet om han til alle jordens folk. Men nå og da gjorde Jesus et unntak. Se 8:5-13, der han helbreder tjeneren til en romersk offiser.

25Kvinnen kom nærmere og falt på kne og ba ham på nytt: ”Herre, hjelp meg!”

26Jesus svarte: ”Det er ikke rett å ta brødet fra barna og kaste det til hundene.”

27”Det er sant, Herre”, sa hun, ”men til og med hundene har rett til å spise de smulene som faller fra bordet til herrene deres.”

28”Kvinne”, sa Jesus til henne, ”troen din er sterk. Du skal få det du ber om.” Og i samme øyeblikk ble datteren hennes helbredet.

Jesus helbreder mange syke

29Jesus vendte nå tilbake til Genesaretsjøen og gikk opp på en fjellskråning i nærheten og satte seg der. 30Snart hadde det samlet seg en stor folkemasse omkring ham. De hadde med seg handikappede, utviklingshemmede, blinde, stumme og mange andre. De la dem foran Jesus, og han helbredet dem. 31Folk var helt forundret, for de stumme begynte å snakke, utviklingshemmede ble friske, handikappede gikk, og blinde kunne se! Alle hyllet Israels Gud.

Jesus gir mat til mer enn 4 000 personer

32Senere kalte Jesus på disiplene og sa: ”Jeg har stor medfølelse med folket. De har nå vært her i tre dager og har ikke noe å spise. Jeg vil ikke sende dem sultne bort, for da vil kanskje noen svime av langs veien på grunn av utmattelse.”

33Disiplene svarte: ”Hvor skal vi få nok mat til alle her i ødemarken?”

34Jesus spurte dem: ”Hvor mye mat har dere?” ”Sju brød og noen små fisker”, svarte de.

35Jesus ba folket å slå seg ned på marken. 36Han tok de sju brødene og fiskene og takket Gud. Så brøt han dem i biter og ga til disiplene, som i sin tur delte dem ut til folket. 37Alle spiste og ble mette. Da de samlet sammen restene som var til overs, ble det sju fulle kurver. 38Det var 4 000 menn som hadde spist. I tillegg kom kvinner og barn.

39Etterpå ba Jesus folket om å gå hjem. Selv steg han ombord i en båt og seilte over sjøen til Magadan15:39 Magadan, eller Magdala, lå like sør for Kapernaum..