Slovo na cestu

Matouš 12:1-50

Učedníci vymílají v sobotu obilí

1Jednou v sobotu, sváteční den židů, procházel Ježíš se svými učedníky obilným polem. Učedníci měli hlad, trhali klasy a jedli zrní. 2Farizejové to viděli a žalovali Ježíšovi: „Podívej se, tvoji žáci dělají, co je v sobotu zakázáno!“

3Ježíš na to: „Cožpak jste nečetli, co učinil král David, když on a jeho družina byli hladoví? 4Jak vešli do chrámu a jedli posvátné chleby, které směli jíst jen kněží? 5Nebo jste nečetli v Mojžíšově zákoně, že kněží v chrámu pracují v sobotu? Porušují sobotní klid, a přesto jsou bez hříchu. 6Ale říkám vám, že je tu někdo, kdo je víc než chrám. 7Kdybyste rozuměli biblickému slovu ‚Nejde mi o oběti, ale chci, abyste byli milosrdní!‘ pak byste nikoho neodsuzovali neprávem. 8Kristus je pánem i nad sobotou.“

Ježíš v sobotu uzdravuje muže s ochrnutou rukou

9Odtud šel do synagogy. 10Tam byl člověk s ochrnutou rukou. Farizejové hledali nějakou záminku, aby mohli Ježíše obžalovat, a proto se ho otázali: „Je dovoleno v sobotu uzdravovat?“ 11On jim na to řekl: „Kdyby někdo z vás měl jedinou ovci a ta by spadla v sobotu do rokle, nepodnikli byste vše, abyste ji vytáhli? 12Oč cennější je člověk! Proto je správné dělat dobro i v sobotu.“ 13Obrátil se k postiženému a řekl mu: „Natáhni ruku!“ On to udělal a byla zdravá jako ta druhá. 14Farizejové odešli a radili se, jak by Ježíše zneškodnili.

Velké zástupy následují Ježíše

15Ježíš to poznal a odešel odtud. Mnozí ho však následovali a on uzdravil všechny nemocné. 16Ale přikázal jim, aby o něm moc nemluvili. 17Tak se naplnilo Izajášovo proroctví:

18„To je můj služebník,

ten, pro kterého jsem se rozhodl,

můj milovaný, potěšení mé duše.

Dám mu svého Ducha a bude soudit národy.

19Nebude se přít, ani nikoho překřikovat,

nebude dělat hluk na ulicích,

20nalomené stéblo nedolomí,

doutnající knot neuhasí,

dokud všechno nenapraví.

21Stane se nadějí všech národů.“

Náboženští vůdcové obviňují Ježíše z posedlosti

22Pak přivedli k Ježíšovi slepého a němého člověka. Ježíš ho uzdravil, takže viděl a mluvil. 23Lidé užasli a říkali: „On je snad opravdu Boží král z rodu Davidova!“ 24Ale slyšeli to farizejové a namítali: „Vždyť neuzdravuje jinak než s pomocí temných sil!“

25Ježíš však poznal, co si myslí, a proto řekl: „Rozdělené království končí v ruinách a žádné město nebo domov vnitřně rozdvojené neobstojí. 26Tak nemůže satan vyhánět satana. Jak by pak obstálo jeho království? 27Já, podle vás, odstraňuji temnotu ve jménu duchovní tmy. I mezi vámi jsou lidé, kteří bojují proti temným silám. Zeptejte se jich, jakou mocí to činí. 28Jestliže já ovšem vyháním zlo v moci Božího Ducha, pak už k vám přišlo Boží království. 29Když chce někdo ukrást věci z domu silného člověka, musí ho nejdříve svázat, a pak si to může odnést. Tak i ze satanovy moci může vysvobodit jen ten, kdo je silnější než on.

30Kdo není se mnou, je proti mně, kdo se mnou neshromažďuje, rozhazuje.

31-32Co mluvíte proti mně, to vám může být odpuštěno. Ale pozor – nemluvte proti moci Ducha, který působí skrze mne. To vám Bůh nikdy neodpustí.

33Jaký strom vypěstujete, takové ponese ovoce. Dobrý dobré, planý plané. 34Vy podvodníci! Jak byste mohli mluvit dobré, když jste zlí? Čím srdce oplývá, tím ústa přetékají. 35Dobrý člověk rozdává z dobrého pokladu svého srdce a zlý člověk ze zlého. 36Počítejte s tím, že budete skládat účty z každého neupřímného slova. 37Vaše slova o vás rozhodnou: buď vás ospravedlní, nebo odsoudí.“

Náboženští vůdcové žádají, aby Ježíš učinil zázrak

38Potom žádali farizejové a učitelé zákona Ježíše, aby se prokázal nějakým zázrakem. 39On jim však odpověděl: „Vězíte v hříchu a zatvrzelosti, a proto vyžadujete další důkazy. Nedostanete je! 40Tak jako věříte, že byl Jonáš tři dny a tři noci v útrobách mořského živočicha, tak budete muset uvěřit, že Syn člověka třetí den vstane z hrobu.

41Lidé z Ninive vystoupí na soudu proti vám a usvědčí vás, protože oni vzali vážně Jonášovu zvěst. A k vám mluví ten, kdo je víc než Jonáš.

42Královna ze Sáby vystoupí na soudu jako další svědek proti vám. Neváhala přijet z daleké země, aby poznala Šalomounovu moudrost. A tady je někdo větší než Šalomoun.

43-45Když je z člověka vyhnán nečistý duch, hledá, kde jinde by se zabydlel. Ale nechce se snadno vzdát prvního hostitele. Když vidí, že srdce toho člověka je sice vyčištěné a upravené, ale zůstává prázdné, nastěhuje se tam zpět se sedmi společníky horšími, než je sám. Takový člověk je na tom potom hůř než předtím. To nebezpečí hrozí i vám.“

Ježíš říká, kdo tvoří jeho rodinu

46Ježíš ještě mluvil v přeplněném domě, když přišla jeho matka a bratři. Čekali venku, protože s ním chtěli mluvit. 47Když ho jeden z davu upozornil, že na něho čekají, 48řekl: „Kdo je má matka a moji bratři?“ 49Ukázal na své učedníky se slovy: „To je moje rodina. 50Každý, kdo poslouchá mého nebeského Otce, je můj bratr, sestra i matka!“

En Levende Bok

Matteus 12:1-50

Disiplene plukker aks på hviledagen

1På en hviledag12:1 I grunnteksten: Sabbaten. Jødene sin hviledag er den sjuende dagen i deres uke, altså lørdagen. Den dagen utfører ikke jødene noe unødvendig arbeid. Hviledagen ble innstiftet av Gud allerede i Første Mosebok 2:3. gikk Jesus og disiplene langs noen kornåkrer. Disiplene var sultne og begynte å plukke aks for å spise.

2Noen fariseere12:2 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. De var svært nøye med å følge hele Moseloven og hadde for øvrig lagt til egne regler og forskrifter. fikk se det og protesterte: ”Se hva de gjør! Det er jo forbudt å høste på hviledagen i følge Moseloven12:2 Moseloven, eller den jødiske loven, finnes skrevet ned i Første til Femte Mosebok..”

3Jesus sa til dem: ”Har dere aldri lest om det kong David gjorde da han og mennene som fulgte han, ble sultne?12:3 Se Første Samuelsbok 21:1-6. 4Han gikk inn i Guds hus, og både han og de som var med ham spiste av de spesielle brødene som bare prestene har lov til å spise. De brøt også loven. 5Har dere heller ikke lest i loven at prestene som gjør tjeneste i templet, får arbeide på hviledagen? 6Jeg kan forsikre dere at her finnes en som er større enn templet! 7Dersom dere forsto det som menes med ordene: ’Jeg vil heller at dere viser hverandre kjærlighet, enn at dere ofrer til meg’12:7 Se Hosea 6:6., da ville dere ikke dømme dem som er uskyldige. 8For jeg, Menneskesønnen12:8 ”Menneskesønnen” er et hebraisk ord for å si ”av mennesker”. Det var en tittel på Messias, den lovede kongen, hentet fra Daniel 7:13-14., har rett til å avgjøre hva som er tillatt på hviledagen.”

Jesus helbreder en syk på hviledagen

9Litt etter gikk Jesus videre og kom inn i synagogen deres12:9 Synagogen er jødenes bygg for gudstjenester.. 10Der fikk han se en mann som hadde en handikappet hånd. Fariseerne12:10 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. De var svært nøye med å følge hele Moseloven og hadde for øvrig lagt til egne regler og forskrifter. spurte ham da: ”Tillater Moseloven12:10 Moseloven, eller den jødiske loven, finnes skrevet ned i Første til Femte Mosebok. at noen kan bli helbredet på hviledagen12:10 I grunnteksten: Sabbaten. Jødene sin hviledag er den sjuende dagen i deres uke, altså lørdagen. Den dagen utfører ikke jødene noe unødvendig arbeid. Hviledagen ble innstiftet av Gud allerede i Første Mosebok 2:3.?” De håpet naturligvis at han skulle svare ”ja”, for da kunne de få noe å anklage ham for. 11Han svarte: ”Om noen av dere har en sau og den faller i en grøft på hviledagen, griper han ikke da inn og drar opp sauen samme dagen? Selvfølgelig gjør han det! 12Tenk på hvor mye mer verd et menneske er, enn en sau! Det er altså tillatt å gjøre godt på hviledagen.” 13Så sa han til mannen: ”Rekk fram hånden din.” Da mannen gjorde det, ble hånden frisk, og like sterk som den andre!

14Fariseerne gikk ut og begynte å legge opp planer om hvordan de kunne få Jesus arrestert og drept.

Guds tjenere

15Da Jesus fikk greie på dette, dro han bort fra stedet der. Mange mennesker fulgte etter ham, og han helbredet alle de som var syke blant dem. 16For ikke å vekke mistanker om hvem han var, forbød han dem strengt å fortelle om det som skjedde. 17Gjennom dette ble det som Gud hadde sagt ved profeten Jesaja, til virkelighet:

18”Dette er min utvalgte tjener!

Han er min elskede,

mitt hjertes glede.

Jeg skal fylle ham med min Ånd,

og han skal bevise for folket hva som er rettferdighet.

19Han griper ikke til vold eller skriker,

stemmen hans skal ikke bli hørt på gatene!

20Han slår ikke ned de svake

eller slukker ut det håp som er i ferd med å svinne bort.

En dag skal han la rettferdigheten seire.

21Han skal være verdens håp.”12:21 Se Jesaja 42:1-4.

Jesus blir beskyldt for å være i kompaniskap med djevelen

22De førte til han en besatt som var både blind og stum. Jesus helbredet ham, slik at han kunne se og snakke. 23Folk ble helt forundret og sa: ”Kanskje Jesus likevel er den som skal arve kong Davids trone12:23 På gresk: Davids sønn. Det var en tittel som jødene ga Messias, den lovede kongen.?” 24Da fariseerne12:24 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene. fikk høre om miraklet, sa de: ”Han driver sikkert ut de onde åndene med hjelp av Satan12:24 I den greske grunnteksten: ”Beelsebul”, et hebraisk navn på en avgud som har blitt et synonym til Satan. Se også i v.27., som er høvding for de onde åndene.”

25Jesus, som forsto hva fariseerne tenkte, sa til dem: ”Et rike som kommer i strid med seg selv, går under, og en by eller en familie som er i innbyrdes konflikt med hverandre, vil snart opphøre å eksistere. 26Dersom Satan nå driver ut sine egne onde ånder, da strider han jo mot seg selv. Hvordan skal han da kunne fortsette å styre riket sitt? 27Dersom jeg driver ut de onde åndene ved hjelp av Satan, hvilken kraft er det da deres egne tilhengere bruker når de driver dem ut? Kanskje dere selv kan svare på anklagene deres! 28Dersom det er med Guds Ånd jeg driver ut de onde åndene, har jo Gud kommet for å regjere blant dere.12:28 På gresk: da har jo Guds rike kommet til dere. 29På denne måten er det: Satan er som en sterk mann. Om noen vil gå inn i huset til den sterke mannen og rane ham for det han eier, da må de først binde ham. Etterpå kan de gå inn og rane hjemmet hans. 30Den som ikke er med meg, er imot meg, og den som ikke hjelper meg i mitt arbeid, han motarbeider meg.

31Jeg advarer dere: All synd og spott12:31 Å spotte er å håne og tale dårlig om noe som er hellig. kan bli tilgitt, men spott mot Guds Hellige Ånd blir ikke tilgitt. Det er en utilgivelig synd. 32Den som sier noe mot meg, Menneskesønnen12:32 ”Menneskesønnen” er et hebraisk ord for å si ”av mennesker”. Det var en tittel på Messias, den lovede kongen, hentet fra Daniel 7:13-14., kan få tilgivelse, men den som sier noe mot Guds Hellige Ånd, kommer aldri til å bli tilgitt, det være seg i denne verden eller i den kommende.

33Et tre blir kjent igjen på frukten sin. Enten er treet godt og bærer god frukt, eller så er det dårlig og bærer dårlig frukt. 34Ormeyngel! Hvordan kan dere som er onde, si noe godt? Munnen uttrykker jo det hjertet er fullt av. 35Ordene fra et godt menneske viser den godhet som bor i hjertet, mens ordene fra et ondt menneske avslører det onde hjertet. 36Jeg sier dere at på dommens dag skal dere få stå til rette for hvert unyttig ord dere har snakket. 37De ordene dere nå bruker, skal avgjøre skjebnen for dere da. Enten kommer dere til å bli frikjent ved dem, eller så blir dere dømt ved dem.”

De religiøse lederne ber Jesus om et tegn

38En dag kom noen av de skriftlærde12:38 Fariseerne var eksperter på loven, som er et annet navn for hele den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. sammen med fariseerne12:38 Fariseerne var et religiøst parti blant jødene., og ba om å få se et tegn som skulle bevise at Jesus virkelig var Messias, den lovede kongen.

39Jesus svarte: ”Denne onde og gudløse slekten krever et tegn, det eneste tegnet de skal få se, er det som skjedde med profeten Jona12:39 Se Jona bok i Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.. 40På samme måten som Jona var i den store fisken i tre døgn, kommer jeg, Menneskesønnen12:40 ”Menneskesønnen” er et hebraisk ord for å si ”av mennesker”. Det var en tittel på Messias, den lovede kongen, hentet fra Daniel 7:13-14., til å være i jordens indre i tre døgn12:40 I det greske språket, og på mange andre språk, regner de den dagen som noe skjer, som dag nummer en. Jesus døde på en fredag og sto opp på søndagen. Men det viktige i denne sammenhengen er at Gud lar Jesus vende tilbake til livet, på samme måten som han lot Jona vende tilbake til livet.. 41Innbyggerne i Ninive skal på dommens dag stå opp fra de døde sammen med dere og dømme dere. De ga opp sin onde livsstil og vendte seg om til Gud da de hørte Jona holde fram Guds budskap. Og her finnes en som er større enn Jona, men dere nekter å tro på ham. 42Også dronningen fra Syden12:42 Dronningen av Saba, nåværende Jemen. Se Første Kongebok 10:1. skal på dommens dag stige fram som vitne mot denne slekten og dømme den. Hun kom jo helt fra et fjernt land for å høre på visdommen til Salomo. Og her finnes en som er større enn Salomo, men dere nekter å tro på ham.

43-45Denne onde slekten kommer til å bli rammet av samme skjebnen som mange besatte gjør: Når en ond Ånd blir drevet ut av et menneske, flakker den urolig omkring i ørkenen og leter etter et nytt offer. Om den ikke finner noe, sier den: ’Jeg vender tilbake til det menneske der jeg kom fra.’ Og når den gjør det, finner den hjertet tomt, rent og pyntet. Da leter den etter sju ånder til, enda verre enn seg selv. Sammen tar de kontrollen over mennesket, og det får det langt verre enn det hadde før.”

Jesu virkelige familie

46-47Mens Jesus fortsatt talte til folket, kom moren og brødre hans dit og ville snakke med ham, men de stanset utenfor huset. Noen sa til han: ”Moren din og brødrene dine står utenfor og vil treffe deg.” 48Men han svarte: ”Moren min og brødrene mine! Hvem er det?” 49Så pekte han på disiplene og sa: ”Dette er moren min og brødrene mine. 50Hver og en som lyder min Far i himmelen, er broren, og søsteren og moren min!”