Ježíšovo narození v Betlémě
1V té době nařídil císař Augustus, aby bylo provedeno sčítání lidu v celé římské říši. 2Byl to první soupis a prováděl ho římský místodržitel v Sýrii Quirinius. 3Každý byl povinen dát se zapsat v místě, odkud pocházel jeho rod. 4-5Tak se vydal na cestu i Josef s Marií, která byla již ve vysokém stupni těhotenství. Putovali z galilejského Nazaretu do judského městečka Betléma, rodiště krále Davida; Josef totiž pocházel z jeho rodu. 6Sotva tam došli, naplnil se Mariin čas 7a porodila svého prvorozeného syna. Zabalila ho do plenek a položila do jeslí, protože v hostinci bylo plno a jinde než ve chlévě už na ně nezbylo místo.
Pastýři navštěvují Ježíše
8Nedaleko Betléma pásli pastýři ovce. V noci se střídali v hlídkách u svých stád. 9Najednou se před nimi objevil anděl a celá krajina se rozzářila odleskem Boží slávy. Velice se ho ulekli, 10ale anděl je uklidňoval: „Nebojte se, nesu vám dobrou zprávu, ze které se mohou radovat všichni lidé. 11V Betlémě, ze kterého před dávnými časy vyšel David, se vám dnes narodil Kristus, Spasitel poslaný od Boha. 12Jak ho poznáte? Najdete malé dítě v plenkách, položené do jeslí v chlévě.“ 13Potom se k andělu připojilo mnoho dalších andělů a všichni provolávali:
14„Sláva Bohu na nebi!
Pokoj lidem na zemi! Zjevil lásku všem!“
15Andělé je opustili a pastýři si řekli: „Pojďme do Betléma a přesvědčme se o tom, co nám anděl oznámil.“ 16Rychle se vydali na cestu a skutečně našli Marii s Josefem i novorozeňátko položené v jeslích. 17Když je uviděli, začali vyprávět, co jim bylo pověděno o tom dítěti. 18Všichni, kdo je slyšeli, se divili. 19Marie si to zapamatovala a přemýšlela o tom. 20Pastýři se vrátili ke svým stádům, radovali se a děkovali Bohu, že našli všechno tak, jak jim anděl oznámil.
Marie s Josefem přinášejí Ježíše do chrámu
21Osmý den dali Marie s Josefem chlapce obřezat. Dostal jméno Ježíš, jak to anděl určil ještě před jeho narozením. 22-23Mojžíšův zákon přikazoval, aby každá žena čtyřicátý den po narození chlapce přinesla oběť do chrámu. 24Proto i Marie po této době splnila tuto povinnost. Zároveň s sebou vzali i dítě, aby ho podle jiného Mojžíšova předpisu jako prvorozeného syna zasvětili Bohu. 25V Jeruzalémě žil zbožný stařec jménem Simeon. Řídil se Božími přikázáními a očekával Mesiáše. 26Byl veden Duchem svatým, který ho také ujistil, že nezemře dříve, dokud Mesiáše na vlastní oči neuzří. 27Na pokyn Ducha přišel do chrámu právě ve chvíli, kdy rodiče zasvěcovali Ježíše Bohu. 28Simeon vzal dítě do náruče a modlil se:
29„Pane, děkuji ti, že jsi splnil svůj slib.
Nyní mohu klidně zemřít,
30protože jsem na vlastní oči viděl Spasitele,
31kterého dáváš celému světu.
32Pohanům bude světlem a Izraeli slávou.“
33Josef a Marie se podivili tomu, co Simeon pověděl o dítěti. 34Potom jim požehnal a Marii ještě řekl: „Toto dítě bude příčinou pádu jedněch a vyvýšení druhých v Izraeli. On je znamení z nebe, proti kterému se mnozí postaví a tak prozradí svoje nejvnitřnější smýšlení. 35Tvé vlastní srdce pronikne bolest jako meč.“ 36-37Byla tam také prorokyně Anna, dcera Fanuelova z rodu Ašerova. Po sedmiletém manželství ovdověla a nyní jí bylo čtyřiaosmdesát let. Nevycházela už vůbec z chrámu a její dny i noci byly naplněny službou Bohu, modlitbami a častými posty. 38V tu chvíli k nim přistoupila i ona a děkovala za to dítě. Všem, kteří v Jeruzalémě vyhlíželi Spasitele, oznamovala, že očekávaný Mesiáš je již zde. 39A tak Josef s Marií splnili, co přikazoval zákon. Později se vrátili do Nazaretu v Galileji. 40Dítě rostlo, sílilo a bylo velice moudré. Všichni mohli poznat, že ho Bůh miluje.
Ježíš rozmlouvá s náboženskými učiteli
41Ježíšovi rodiče putovali každý rok do Jeruzaléma slavit velikonoční svátky. 42Když bylo Ježíšovi dvanáct let, vzali ho poprvé s sebou. 43Po slavnosti se všichni vydali na cestu domů, ale Ježíš zůstal bez vědomí rodičů v Jeruzalémě. 44Ti ho zpočátku ani nepohřešovali. Domnívali se, že zůstal někde vzadu mezi poutníky, kteří s nimi měli stejnou cestu. Protože se však celý den neukázal, sháněli ho mezi příbuznými a známými. 45Když ho nenašli, vrátili se do Jeruzaléma a hledali ho tam. 46Po třech dnech ho objevili v chrámu, jak sedí mezi učiteli zákona, naslouchá jim a hovoří k nim. 47Všichni, kdo ho slyšeli, žasli nad moudrostí, se kterou odpovídal na otázky. 48Rodiče tím byli překvapeni a matka mu vyčítala: „Chlapče, proč nám děláš takové starosti? Otec a já jsme tě hledali celí zoufalí.“ 49Ježíš jim odpověděl: „Proč jste mne hledali? Cožpak nevíte, že musím být tam, kde se jedná o záležitosti mého Otce?“ 50Ale oni nepochopili, co tím mínil. 51Ježíš se pak s rodiči vrátil do Nazaretu a poslouchal je. Jeho matka si všechny takové události dobře zapamatovala. 52S Ježíšovým věkem rostla i jeho moudrost a byl milý Bohu i lidem.
Jesus bliver født
1På den tid befalede den romerske kejser Augustus, at der skulle foretages en folketælling i hele kejserriget. 2Denne folketælling foregik før den, som fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien.2,2 De fleste oversættelser følger her en fejlkopieret grundtekst, som ikke giver mening. Forsøger man alligevel at oversætte den meningsløse tekst, får man: „Dette blev den første folketælling, mens Kvirinius var guvernør i Syrien” eller „Denne folketælling var den første, der fandt sted, mens Kvirinius var guvernør i Syrien.”
3Alle tog af sted for at lade sig indskrive på listerne i den by, de stammede fra, 4og da Josef var af Kong Davids slægt, måtte han rejse fra Nazaret i Galilæa til Betlehem i Judæa, Davids fødeby. 5Han var nødt til at tage sin forlovede, Maria, med sig, selv om hun var højgravid.
6Mens de opholdt sig i Betlehem, kom det tidspunkt, hvor hun skulle føde. 7Maria fødte sin søn, den førstefødte. Hun svøbte ham i et tæppe og lagde ham i en krybbe i staldrummet, for gæsteværelset2,7 Det græske ord, der er brugt her, betyder gæsteværelse, men er næppe en kro eller et herberg, da Lukas bruger et andet ord for kro i 10,34. Mange huse havde et gæsteværelse ovenpå, mens der var opholdsstue og staldrum i stueetagen. Josef og Maria boede sandsynligvis hos slægtninge i Betlehem, men andre tilrejsende havde åbenbart allerede optaget husets gæsteværelse. Det var almindeligt at have et rum til et par okser eller æsler i stueetagen med et alrum på et lidt højere niveau. var optaget.
Englene og hyrderne på marken
8Samme nat lå nogle hyrder under åben himmel og vogtede får på marken uden for byen. 9Pludselig stod der en engel foran dem, og hele landskabet lå badet i et strålende lys fra Guds herlighed. Hyrderne blev forskrækkede, 10men englen beroligede dem. „Vær ikke bange!” sagde han. „Jeg er kommet for at fortælle jer en stor og glædelig nyhed, som angår hele folket: 11I nat er jeres Frelser født i Davids by. Det er Messias, og han er jeres herre. 12Det her skal være et tegn for jer: I vil finde et lille barn, som ligger i en krybbe, indsvøbt i et tæppe.”
13I det samme brød himlen ud i jubel. En hær af engle lovpriste Gud med følgende sang:
14„Al ære til Gud i Himlen
og fred på jorden
til dem, der gør Guds vilje!”2,14 Teksten er åben for flere fortolkninger, og der er forskelle mellem de forskellige græske manuskripter. Ordret står der: „fred til viljes/acceptsmennesker”. Det græske ord for accept betyder egentlig at betragte noget som værende godt og efter Guds vilje. Det er uklart, om det er Gud, der accepterer mennesker, eller mennesker, der accepterer Gud, eller mennesker, der accepterer den fred, som Gud tilbyder. I alle tilfælde er der tale om, at kun de, der tror på Jesus som Messias og dermed gør Guds vilje, vil opleve den lovede fred.
15Da englene igen var vendt tilbage til Himlen, sagde hyrderne til hinanden: „Lad os gå ind til Betlehem og se, hvad der er sket, det, som Gud har fortalt os om.” 16Så skyndte de sig ind til byen, hvor de fandt det sted, hvor Maria og Josef boede, og de fandt barnet, som lå i krybben. 17Hyrderne fortalte nu, hvad englen havde sagt om barnet, 18og alle, som hørte deres beretning, var forundrede. 19Maria tog alle ordene til sig og tænkte ofte senere på, hvad der var sket den nat. 20Hyrderne vendte glade tilbage til fårene på marken, imens de lovpriste Gud for alt, hvad de havde set og hørt. Det var jo sket, som englen havde sagt.
Simeon velsigner Jesus i templet
21Da drengen en uge senere skulle omskæres, fik han navnet Jesus. Det var det navn, englen havde givet ham, før han blev undfanget i sin mors liv.
22-24Ifølge Toraen skal en kvinde, som har født, gennemgå en renselsesceremoni, og der skal bringes et offer i templet.2,22-24 Jf. 3.Mos. 12. Endvidere står der skrevet, at enhver førstefødt søn skal tilhøre Gud.2,22-24 Jf. 2.Mos. 13,12.15; 4.Mos. 18,15-16. Josef og Maria gik derfor op til templet i Jerusalem, da tiden var inde, for at bringe det foreskrevne renselsesoffer, dvs. et par turtelduer eller blot to unge duer. Samtidig tog de barnet med for at indvi ham til at tjene Gud.
25I Jerusalem boede der en mand ved navn Simeon. Han var en mand, der omhyggeligt fulgte Guds lov og længselsfuldt ventede på Israels Messias. Han var fyldt med Helligåndens kraft, 26og Ånden havde åbenbaret for ham, at han ikke skulle dø, før han havde set den Frelser, som Gud havde lovet at sende. 27Netop den dag, da Josef og Maria kom for at indvi barnet Jesus, som Toraen foreskrev, havde Helligånden givet Simeon den indskydelse, at han skulle gå op i templet, 28og der mødte han dem så. Han tog straks den lille i sine arme og begyndte at lovprise Gud på følgende måde:
29„Herre, endelig kan jeg som din tjener gå bort i fred, som du har lovet mig. 30-31For nu har jeg set ham, som skal være alle folkeslags frelser, 32ham, som er det lys, der bringer ny indsigt til mennesker og ære til dit folk, Israel.”
33Josef og Maria stod overvældede og hørte på alt det, der blev sagt om Jesus. 34-35Så velsignede Simeon dem og sagde til Maria: „Det barn vil blive årsag til fald for mange blandt Israels folk, men andre vil blive hjulpet. Han vil afsløre menneskers inderste tanker, og mange vil hade ham for det. Til sidst vil sorgen gennemtrænge dit hjerte som et sværd.”
36Der var på det tidspunkt i Jerusalem også en gammel profet ved navn Anna. Hun var datter af Fanuel og tilhørte Ashers stamme. Efter syv års ægteskab 37havde hun levet som enke, og nu som 84-årig var hun altid at finde i templet. Under faste og bøn tjente hun Gud dag og nat. 38Hun havde stået i nærheden og brød nu ud i tak til Gud. Derefter fortalte hun om barnet til alle, som længtes efter Jerusalems befrielse.
39Da Jesu forældre havde opfyldt alt, hvad der var foreskrevet i Guds lov, vendte de tilbage til deres hjemby, Nazaret, i Galilæa. 40Der voksede Jesus op, og han blev en moden og klog dreng. Det var tydeligt, at Guds velsignelse var over ham.
Jesus som tolvårig i templet
41Josef og Maria rejste hvert år til Jerusalem for at være med til påskefesten. 42Da Jesus var blevet 12 år gammel, fik han lov til at komme med for første gang. 43Da højtidsdagene var forbi, begyndte Josef og Maria på rejsen tilbage til Nazaret, men Jesus blev i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. 44Den første dag tænkte de ikke over hans fravær, fordi de regnede med, at han var sammen med nogle venner blandt de øvrige rejsende. Men da han ved aftenstid endnu ikke var dukket op, søgte de efter ham blandt familie og venner. 45Da han ikke var at finde nogen steder, vendte de om og brugte den næste dag til at rejse tilbage til Jerusalem.
46På den tredje dag fandt de ham i templet, hvor han sad fordybet i samtale med dem, der underviste i Toraen. 47De undrede sig alle over hans kloge spørgsmål og den måde, han svarede på. 48Hans forældre vidste ikke, hvad de skulle tænke, da de fandt ham siddende blandt alle de lærde, men så udbrød hans mor: „Jamen, dreng dog! Hvordan kunne du gøre sådan imod os? Din far og jeg har været så urolige for dig, og vi har ledt efter dig alle vegne!”
49„Hvorfor har I ledt efter mig alle vegne?” spurgte Jesus. „Vidste I ikke, at jeg har en opgave her i min Fars hus?” 50Men de forstod ikke, hvad han mente med det.
51Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret og var lydig imod dem. Siden hen spekulerede Maria tit på det, han havde sagt. 52Jesus voksede både åndeligt og fysisk og var vellidt af Gud og mennesker.
