Slovo na cestu

Jan 14:1-31

Ježíš je cesta k Otci

1„Nebuďte smutní, věříte v Boha, věřte i ve mne. 2U mého Otce je domov pro všechny. Odcházím, abych vám připravil místo. 3Až ho připravím, přijdu, vezmu si vás k sobě a zůstanete se mnou. Kdyby to nebyla pravda, já bych vám to neřekl. 4Znáte cíl i cestu.“

5„Pane, nevíme, kam jdeš,“ namítl Tomáš, „jak bychom mohli znát cestu?“

6Ježíš mu na to řekl: „Já jsem cesta k Bohu, pravda o Bohu a život s Bohem. Proto k mému Otci můžete přijít jen skrze mne. 7Kdo zná mne, zná i Otce a vidí ho.“

8„Ukaž nám Otce a budeme spokojeni,“ řekl Filip.

9Ježíš ho pokáral: „Filipe, tak dlouho s vámi žiji a ty jsi mne ještě nepoznal? Jak se tak můžeš ptát? Kdo vidí mne, vidí Otce. Proč mne tedy žádáš, abych ti ho ukázal? 10-11Nevěříš, že mezi mnou a Otcem je dokonalá jednota? Vždyť všechno, co říkám a dělám, pochází z mého Otce.

12V těch, kteří mi uvěří, bude moje dílo pokračovat a rozmáhat se, protože já odcházím k Otci. 13-14Tam se postarám o to, aby vaše modlitby v zájmu mého díla došly naplnění. Tak bude oslaven Otec i Syn.

Ježíš slibuje Ducha svatého

15Milujte mne a nebude vám zatěžko mne poslouchat.

16Přimluvím se u Otce, aby vám seslal za mne Zástupce, který by s vámi navždy zůstal. 17Bude to Boží Duch, který vás povede k pravdě. Lidem, kteří dají jen na své smysly a pocity, zůstane skryt. Vám nebude cizí, protože bude s vámi a ve vás.

18Vrátím se k vám a nenechám vás opuštěné. 19Zanedlouho mne svět ztratí z očí, ale vy mne budete vidět očima víry a budete mít podíl na mém životě. 20Pak budete prožívat skutečnou jednotu se mnou.

21Svou lásku mi dokážete tím, že mne budete poslouchat. A kdo mne miluje, zachová si Otcovu lásku. I já ho budu milovat a dám se mu poznat.“

22„Pane, proč tě smíme poznat jen my a ostatní ne?“ zeptal se Juda.

23„Kdo mne miluje oddanou láskou, také můj Otec mu vyjde vstříc; přijdeme k němu a budeme u něho. 24Kdo mě nemiluje, nedbá na moje slova a pohrdá Bohem.

25Řekl jsem vám vše, co jsem vám tu na zemi měl říci. 26Až odejdu, Otec vám pošle Ducha svatého, který mne zastoupí. Ten vás všemu naučí a bude vám připomínat, co jsem vám kdy řekl.

27Odkazuji vám svůj pokoj. Dávám jiný pokoj, než slibuje svět, a tak se nebojte a nedejte se zastrašit. 28Vždyť jsem řekl: odcházím a zase přijdu. Milujete-li mne, pak se z mého odchodu budete radovat spolu se mnou. Vždyť odcházím k Otci, který je větší než já. 29Odhalil jsem vám to, co se stane, abyste uvěřili, až se mé předpovědi splní.

30-31Nezbývá už mnoho času k rozmluvě, protože přichází zlý vládce tohoto světa. Proti mně však nic nezmůže, protože se podřizuji Otcově vůli. Činím to z lásky k Otci a na svědectví světu. Pojďme, přátelé!“

Bibelen på hverdagsdansk

Johannesevangeliet 14:1-31

Jesus er vejen til Faderen

1Jesus fortsatte sin tale til disciplene: „I skal ikke være bange eller urolige. I tror på Gud. Tro også på mig.14,1 Kan også oversættes: „Tro på Gud, og tro på mig.” 2I min Fars hus er der masser af boliger. Hvis ikke, ville jeg have sagt det til jer, for14,2 Nogle håndskrifter mangler ordet „for”. En anden mulig oversættelse er: „Hvis ikke, ville jeg så have sagt jer, at jeg er på vej hen for at gøre en plads klar til jer?” Men det har Jesus ikke sagt før nu. jeg er på vej hen for at gøre alt klar til, at I kommer. 3Når alt er parat, kommer jeg tilbage for at hente jer, så I altid kan være sammen med mig der, hvor jeg er. 4Og I kender vejen, der fører til det sted, hvor jeg skal hen.”

5„Nej, Herre,” indvendte Thomas. „Vi ved hverken, hvor du går hen, eller hvordan vi skal finde vej derhen.”

6Jesus svarede: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet. Ingen kan komme til Faderen uden gennem mig. 7Havde I forstået, hvem jeg er, ville I også have forstået, hvem min Far er.14,7 Nogle håndskrifter siger i stedet: „Har I lært mig at kende, vil I også lære min Far at kende.” Men I skal snart forstå, hvem han er, og I har set ham.”

8„Herre, vis os Faderen!” bad Filip. „Det er alt, hvad vi ønsker.”

9„Er du stadig ikke klar over, hvem jeg er, Filip?” spurgte Jesus. „Og det efter, at jeg har været så lang tid sammen med jer! Den, som har set mig, har set Faderen. Hvorfor siger du så: ‚Vis os Faderen’? 10Tror du da ikke, at jeg er ét med Faderen, og at Faderen er ét med mig? Det jeg siger til jer, kommer ikke fra mig selv, men fra Faderen, som bor i mig. Og det er også ham, der gør sine gerninger gennem mig. 11Tro mig, når jeg siger, at jeg er ét med Faderen, og Faderen er ét med mig. Men vil I ikke tro det, så tro på grund af de undere, I har set mig gøre.

12Det siger jeg jer: De, der tror på mig, skal gøre de samme undere, som jeg har gjort; ja, de skal gøre endnu mere, for jeg er på vej til Faderen. 13-14Hør godt efter: Hvad I end beder om i mit navn,14,13-14 Udtrykket „i mit navn” er en hebraisk talemåde, som ikke er umiddelbart forståelig på dansk. Men da det er meget brugt, har vi beholdt det i denne sammenhæng. Det betyder at bede med den autoritet, som Jesus giver, eller på den måde, som Jesus selv ville have gjort det, og det forudsætter en stærk samhørighed med Jesus selv. det vil jeg gøre. På den måde vil Faderen blive æret gennem Sønnen.

Jesus går bort, men vil sende Helligånden i stedet

15Hvis I elsker mig, vil I gøre det, jeg beder jer om. 16Jeg vil bede Faderen om at sende jer en anden Vejleder,14,16 Det græske ord paraklætos kan også oversættes med hjælper, ven, støtte, rådgiver eller forsvarer. Ordet forekommer desuden i Joh. 14,26; 15,26 og 16,7. I 1.Joh. 2,1 er der tale om hjælp i form af forbøn. som altid skal være hos jer. 17Det er sandhedens Ånd, som denne verdens mennesker ikke er i stand til at tage imod, for de ser ham ikke, og de kender ham ikke. Men I kender ham, for han er hos jer og skal være i jer.

18Jeg er nødt til at forlade jer, men jeg lader jer ikke i stikken—og jeg kommer tilbage til jer igen. 19Denne verdens mennesker ser mig snart for sidste gang. Men I skal få mig at se igen, for jeg har evigt liv—og det har I også. 20Når I ser mig igen, skal I forstå, at jeg er ét med min Far, og at I er ét med mig, ligesom jeg er ét med jer.

21De, der elsker mig, holder fast ved mine befalinger og adlyder dem. Og de, der elsker mig, vil blive elsket af min Far, og jeg vil elske dem og åbenbare mig selv for dem.”

22Judas (ikke Iskariot, men den anden discipel af samme navn) sagde til ham: „Herre, hvordan kan det være, at du vil åbenbare dig selv for os og ikke for mennesker ude i verden?”

23Jesus svarede: „Fordi de, der elsker mig, vil gøre det, jeg siger til dem. Derfor vil min Far også elske dem, og vi vil komme og tage bolig i dem. 24Men de, der ikke elsker mig, retter sig ikke efter, hvad jeg siger. Det, jeg siger til jer, udspringer ikke af mine egne tanker, men stammer fra Faderen, som sendte mig.

25Jeg kan fortælle jer de her ting, fordi jeg endnu er hos jer, 26men det bliver Helligånden, den nye Vejleder, som Faderen vil sende til jer i mit sted, som skal vejlede jer i alle ting og minde jer om alt det, jeg har sagt til jer.

27Jeg giver jer min fred, og det er en bedre fred, end den mennesker kan tilbyde. I skal ikke være bange eller modløse! 28Jeg har fortalt jer, at jeg er nødt til at forlade jer, men at jeg kommer tilbage til jer igen. Hvis I virkelig elsker mig, vil I glæde jer over, at jeg nu skal hjem til min Far, for han er større end jeg. 29Jeg har sagt jer det alt sammen på forhånd, for at I må tro på mig, når det sker.

30Jeg kan ikke sige mere her og nu, for denne verdens fyrste er på vej herhen. Han har overhovedet ingen magt over mig, 31men jeg gør det her, for at mennesker må kunne forstå, at jeg elsker min Far. Derfor gør jeg, hvad han har befalet mig. Kom, lad os rejse os og gå herfra.”