Slovo na cestu

1. Korintským 3:1-23

Pavel odsuzuje rozdělení v církvi

1-2Bratři, jestli jsem k vám mluvil jako k malým dětem, mělo to svůj důvod. Nemohl jsem přece od vás v duchovních záležitostech očekávat chápavost vyspělých křesťanů, když vaše víra byla teprve v plenkách. 3Mám dokonce dojem, že z nich dosud nevyrostla a že stále ještě u vás převládají tělesné sklony. Řekněte sami – nejsou vaše spory a žárlivost až příliš lidské? 4Když někdo tolik zdůrazňuje „já jsem s Pavlem“ a jiný zase „já s Apollem“, nelpíte příliš na osobě? 5Vždyť kdo je Apollo? A kdo je Pavel? Pouze služebníci, kteří vám pomohli dospět k víře – každý zase jen tou měrou, jak mu uložil Bůh. 6Já jsem zasadil, Apollo zaléval, ale vzrůst dal Bůh. 7-9To on dává vznik životu, a ne ten, kdo sází nebo zalévá. On své pomocníky odmění podle jejich práce, ale jinak jsou si všichni rovni v tom, že jsou jen pouhými pomocníky na Božím díle.

Odpovědnost před Bohem

10Z Božího pověření jsem jako zkušený v tomto směru mohl položit základy, na kterých dál staví už jiný. Dávejte však pozor, jak staví! 11-12Základem je Ježíš Kristus, jiný základ už položit nelze. Ale i potom je možno na ten základ stavět buď solidní budovu, jež přetrvá věky, nebo slepit chatrč, kterou rozhází první nápor větru. 13Kvalita stavby se musí osvědčit ve zkouškách – teprve ty ukáží, co kdo vlastně postavil. 14Když dílo vydrží, dostane stavitel odměnu. 15Komu se jeho dílo sesype, ten se sice sám zachrání, ale nic po něm nezůstane. 16Nezapomeňte, že ve vás působí Boží Duch, že jste Božím příbytkem. 17Kdo by ničil Boží chrám, který je nedotknutelný, toho zničí Bůh.

18Nežijte v sebeklamu. Kdo si o sobě myslí, že všechno umí vysvětlit rozumem, jak se to dnes požaduje, ten má nejvíc zapotřebí stát se pro svět „pošetilcem“. Jen to je cesta k opravdové moudrosti. 19Všechno vědění, jímž se svět pyšní, je v Božích očích směšné. Stojí přece v Písmu: „On chytá rozumáře do léčky, kterou si sami nastraží“, 20anebo „Pán dobře zná výpočty moudrých: nejsou k ničemu“. 21Ať si tedy nikdo nezakládá na lidech. 22Pavel nebo Petr nebo Apollo – všichni jsou „vaši“ stejným dílem. Vám patří i svět, život i smrt, všechno v přítomnosti a všechno v budoucnosti. Všechno je vaše, 23vy Kristovi a Kristus Boží.

En Levende Bok

1. Korinter 3:1-23

Paulus ber om enhet i menigheten

1Da jeg først begynte å undervise dere, kjære søsken, kunne jeg ikke tale til dere som til troende som virkelig har lært Gud å kjenne og blir drevet av hans Ånd. Nei, jeg måtte tale til dere som til mennesker som fortsatt blir drevet av sin menneskelige natur. Dere hadde begynt å tro på Kristus, men var i modenhet som nyfødte barn. 2Derfor måtte jeg gi maten i form av melk og begynne med en grunnleggende undervisning. Fast føde klarte dere ikke å ta til dere. Ja, dere klarer ennå ikke å fordøye den mer grundige undervisningen. 3Dere blir fortsatt styrt av den gamle naturen. Dersom dere er misunnelige på hverandre, krangler og splitter dere opp i grupper, da viser dere at dere fortsatt blir drevet av den gamle naturen og lever på samme vis som dem som ikke kjenner Gud? 4Er det ikke den gamle naturen som får dere til å si: ”Jeg tilhører Paulus” eller ”Jeg tilhører Apollos”?

5Hverken Apollos eller jeg er noe særlig. Gud har bare brukt oss for å hjelpe dere til å begynne å tro. Hver og en av oss har utført det oppdraget vi fikk fra Herren Jesus.

6Jeg plantet Guds budskap i hjertene deres. Så kom Apollos og vannet med sin undervisning. Men det var Gud som fikk troen til å spire. 7Hverken den som planter eller den som vanner, er avgjørende i denne sammenhengen. Den eneste som er viktig, er Gud, for det er bare han som kan få troen til å spire. 8-9Både den som planter og den som vanner, er medarbeidere til Gud. De arbeider sammen på Guds åker, som er hans menighet. Hver for seg skal alle få lønn for arbeidet sitt.

Menigheten er Guds bygning

Menigheten kan også bli sammenlignet med et hus som Gud holder på å bygge. 10Gud ga meg den forrett å bli en erfaren byggmester. Ved å fortelle det glade budskapet om Jesus har jeg lagt selve fundamentet for dere. Senere bygger andre videre med sin undervisning. Hver og en som bygger en menighet, må tenke på hvordan han bygger. 11Han kan aldri legge et nytt fundament. Grunnvollen for menigheten er og blir Jesus Kristus selv. 12Derimot kan han undervise på ulike måter om den grunnvollen som allerede er lagt. Billedlig talt bygger vi på denne grunnvollen med gull, sølv og edelsteiner, eller med tre, gress og halm. 13Når Jesus kommer igjen for å dømme alle, vil det vise seg om byggmesteren brukte rett materiale. Om vi fortsatt bruker vår billedlige tale, vil Jesus la ilden teste om undervisningen hadde varig verdi eller ikke. 14Den byggmester som bygget med et materiale som består testen gjennom ild, skal få lønn for arbeidet sitt. 15Dersom han har bygget med materialer som ikke tåler ilden, blir han uten lønn. Selv skal han bli frelst, men hele livsverket hans går opp i røyk.

Ikke ødelegg menigheten på grunn av splittelse

16Forstår dere ikke at dere til sammen, billedlig talt, utgjør Guds tempel, etter som Guds Ånd bor i dere? 17Dersom noen ødelegger Guds tempel, skal Gud straffe ham. Guds hus er jo hellig, etter som det tilhører ham. Dere er hans tempel. 18Ikke bedra dere selv. Den som er vis og klok på denne verdens måter, må endre sin visdom dersom han skal kunne forstå Guds visdom. 19Denne verdens visdom er jo bare nonsens for Gud. Det står i Skriften3:19 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.: ”Han lar de kloke vikle seg inn i sine egne utspekulerte tanker”,3:19 Se Job 5:13. 20og: ”Herren vet hvordan menneskene tenker. Han vet at de mangler forstand.”3:20 Se Salmenes bok 94:11. 21-23Skryt derfor ikke over at dere er sympatisører til spesielle personer. Dere tilhører jo Kristus, og Kristus tilhører Gud. Derfor eier dere alt som tilhører Gud, Paulus, Apollos, Peter og hele verden. Det spiller ingen rolle om dere lever eller dør. Nåtiden og framtiden er deres. Ja, alt er deres, etter som dere tilhører Kristus.