Slovo na cestu

Římanům 14:1-23

„Slabí“ a „silní“ věřící

1Lidi, kteří mají příliš úzkostlivou víru, přijímejte mezi sebe, ale ne proto, abyste kritizovali a vyvraceli jejich názory. 2Jeden je přesvědčený, že je nutno dodržovat celou řadu náboženských zákazů a příkazů, například nejí jídla, která pokládá za nečistá. 3Jiný naopak věří, že na tom tolik nezáleží, že může jíst všechno. Kdo jí všechno, ať se nedívá spatra na toho, kdo třeba nejí vůbec maso. A kdo nepožívá maso, ať nekritizuje toho, kdo ho jí bez zábran: vždyť také on byl přijat Bohem. 4Jakým právem chceš odsuzovat toho, jehož pánem nejsi ty, ale Bůh? Je jen Boží záležitostí, zda člověk stojí nebo padá – a i v pádu ho Bůh dokáže zadržet.

5-6Někdo zase činí rozdíl mezi dny v týdnu, zatímco pro jiného je den jako den. Důležité je, aby v těchto věcech každý jednal podle svého přesvědčení a s touhou oslavit Boha. 7-8Vždyť nikdo z nás nežije ani neumírá jen pro sebe. 9Proto Kristus zemřel a zase vstal, aby si podmanil vše živé i mrtvé. Tak tedy v životě i ve smrti náležíme jemu. 10Proč tedy odsuzovat bratra a pohrdat jím? Všichni se přece budeme muset postavit před Boží soud. 11Vždyť je psáno:

„Každé koleno přede mnou poklekne,

každý jazyk mě bude velebit.“

12Každý sám za sebe bude skládat účty Bohu.

Ohleduplnost – základ pokojného soužití

13Nechte už tedy vzájemného kritizování; raději se mějte na pozoru, aby váš bratr neklopýtl a nepadl vaší vinou. 14-16Vím a jsem o tom plně přesvědčen – tak mi to dal poznat Ježíš, že nic není nečisté samo o sobě. Nečistými se stávají věci jen tomu, kdo je za nečisté považuje. Ale rozhodujícím hlediskem ať je vždy láska. I když nám svědomí v tom či onom nebrání, důležitější je nepohoršit bratra. Co samo o sobě ještě není špatné, může vyvolat špatnou odezvu. 17V Božím království nejde přece o jídlo a pití, ale o spravedlnost, pokoj a radost, jak je dává Duch svatý. 18Kdo v tomto duchu slouží Kristu, líbí se Bohu a váží si ho i lidé. 19Usilujme tedy především o to, co slouží všem k pokoji a ke vzájemnému duchovnímu prospěchu. 20Nepoškozujme Boží dílo kvůli podružnostem a vyhýbejme se všemu, co by mohlo oslabit víru bratra. 21Je lepší odepřít si, co vadí mému bratru, než někoho zranit. 22-23Své přesvědčení však nezrazujme; Bůh o něm ví. Budeme šťastni a bez výčitek, když uposlechneme hlas svého svědomí. Neřídit se jím a zapřít své přesvědčení je hřích.

En Levende Bok

Romerne 14:1-23

Omtanke og hensyn

1Aksepter alle som vil dele fellesskapet med dere, også de som er svake i troen. Ikke driv å diskutere de minste ting. Tving ikke noen til å gjøre det de anser for å være galt ut fra sine forutsetninger. 2Troen er kanskje hos noen så sterk at de mener det er greit å spise hvilken som helst mat, mens hos andre er troen så svak at de bare våger å spise grønsaker.14:2 Noen spiste bare grønt, etter som de var redde for å spise kjøtt som var ofret til avguder. Se Første brev til Korinterne 8. 3Da skal den som drister seg til å spise alt, ikke dømme den som ikke våger. Og den som bare spiser utvalgt mat, skal ikke dømme den som spiser alt. Gud har jo akseptert begge parter! 4Hvilken rett har du til å dømme dem som tjener Herren Jesus? De står bare ansvarlige for ham. Da må det være Gud som underviser i spørsmålet om de handler rett eller galt. Herren skal hjelpe alle til å gjøre det som er rett.

5På samme måten sier noen at spesielle dager er mer betydningsfulle enn andre, mens andre mener at alle dagene er like. Her må hver og en følge sin egen samvittighet. 6Den som gjør forskjell på ulike dager, gjør det altså for Herren Jesus skyld. Og den som spiser hva som helst av mat, gjør det for å ære Herren. Han takker jo Gud for maten. Den som avstår fra enkelte matretter, gjør det også for å ære Herren. Han takker jo Gud for maten! 7Vi lever altså ikke for vår egen skyld, og når vi dør, angår ikke det bare oss selv. 8Nei, mens vi lever, vil vi ære Herren Jesus, og når vi dør, da vil vi også ære Herren Jesus. Enten vi lever eller dør, tilhører vi Herren. 9Kristus døde, og ble levende på nytt, nettopp for at han skulle være Herre over både levende og døde.

10Hvorfor dømmer du da dine troende søsken og ser ned på dem? Husk på at hver og en av oss en dag skal stå for Guds domstol. 11Det står i Skriften14:11 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.:

”Så sant jeg lever, sier Herren,

skal alle mennesker falle på kne for meg,

og alle skal bekjenne at jeg er Gud.”14:11 Se Jesaja 45:23.

12Altså skal hver og en stå til rette for sine egne handlinger ovenfor Gud. 13Slutt derfor med å dømme hverandre. Si i stedet til dere selv: ”Vi skal aldri mer gjøre noe som kan få en troende bror eller søster til å synde.”

14Selv er jeg helt overbevist om at det jeg spiser, aldri kan gjøre meg uverdig for Gud, etter som jeg lever i fellesskap med Jesus Kristus. Den som sier at det er forbudt å spise en viss type mat, han gjør opprør mot Gud dersom han spiser det likevel. Ut fra det blir det galt for ham å spise. 15Dersom du altså støter troen hos din bror eller søster ved den maten du spiser, da elsker du ikke lenger dine medmennesker. La ikke det du spiser, bli årsak til at noen som Kristus har gått i døden for, går evig fortapt.

16Dersom dere gjør det, kommer folk til å snakke nedsettende om det dere er overbevist om er rett. 17Å tilhøre Guds eget folk handler jo ikke om hva vi spiser eller drikker, men om at Guds Hellige Ånd skal fylle oss med sin godhet, slik at vi kan leve i fred og glede med hverandre. 18Dersom du tjener Kristus med denne innstillingen, gleder du Gud og blir satt pris på av andre mennesker. 19Vi må altså gjøre flid for å skape fred og hjelpe andre til å få en sterkere tro.

20Riv ikke ned det som Gud har bygget opp, bare for matens skyld! Det er tillatt å spise hva som helst, men den som sier at det er galt, vil synde mot Gud dersom han spiser. 21Avstå derfor heller fra å spise kjøtt og drikke vin eller gjøre andre ting som kan få din troene bror eller søster til å synde. 22Det du selv mener om alt dette, får være en sak mellom Gud og deg. Lykkelig er den som kan følge sin overbevisning og spise hva som helst. 23Men den som tviler på det som er rett og likevel spiser, han kommer å bli dømt av Gud, etter som han handler mot sin egen tro. Alt det vi gjør uten å være overbevist om at det er rett, er synd!