La nascita di Gesù
1Gesù nacque nella cittadina di Betlemme, in Giudea, durante il regno di Erode.
In quel periodo alcuni magi arrivarono a Gerusalemme dallʼOriente e chiesero:
2«Dovʼè il re dei Giudei appena nato? Abbiamo visto la sua stella nei lontani paesi dʼOriente e siamo venuti qui per adorarlo».
3Il re Erode rimase turbato da queste parole, e con lui gli abitanti di Gerusalemme. 4Egli riunì tutti i capi religiosi.
«Ci hanno mai detto i profeti dove sarebbe nato il Messia?» chiese il re.
5«Sì, a Betlemme», risposero, «così infatti scrisse il profeta Michea: 6“O piccola Betlemme, tu non sei la meno importante fra i villaggi della Giudea, perché da te sorgerà un principe, che guiderà il mio popolo Israele”».
7Allora Erode chiese di parlare in privato con i magi. Durante questo colloquio, scoprì il momento esatto in cui la stella era apparsa e disse loro: 8«Andate a Betlemme a cercare il bambino. Quando lʼavrete trovato, venite ad avvertirmi, così anchʼio potrò andare ad adorarlo!»
9Dopo questo incontro, i magi ripresero il loro viaggio. Ed ecco: la stella che avevano visto in oriente li precedeva finché non si fermò proprio sul luogo dovʼera il bambino, sopra Betlemme.
10La loro gioia non conobbe limiti!
11Entrarono nella casa dove erano il bambino e Maria, sʼinginocchiarono e lo adorarono. Poi presentarono i loro doni e glieli offrirono: oro, incenso e mirra. 12Ma nel viaggio di ritorno verso il loro paese, non passarono più per Gerusalemme ad informare Erode, perché Dio li aveva avvertiti in sogno di seguire unʼaltra strada.
13Partiti i magi, un angelo del Signore apparve in sogno a Giuseppe. «Àlzati e fuggi in Egitto col bambino e sua madre», disse lʼangelo, «e restaci finché non ti dirò di ritornare, perché il re Erode cercherà di uccidere il bimbo!» 14Quella notte stessa Giuseppe partì con Maria e il bambino per lʼEgitto, 15dove rimasero fino alla morte di Erode. Così sʼavverava la predizione del profeta: «Ho chiamato mio figlio dallʼEgitto».
La strage degli innocenti
16Erode andò su tutte le furie quando venne a sapere che i magi si erano presi gioco di lui. Mandò i suoi soldati a Betlemme e ordinò loro di uccidere tutti i bambini maschi al di sotto dei due anni, sia in città che nelle campagne circostanti, perché i magi gli avevano detto che la stella era apparsa loro due anni prima. 17Con questa brutale azione di Erode si avverava la profezia di Geremia: 18«Grida di dolore si odono da Rama, un pianto irrefrenabile; è Rachele sconsolata che piange per i suoi figli, perché sono morti».
19Dopo la morte di Erode, un angelo del Signore apparve in sogno a Giuseppe in Egitto e gli disse: 20«Àlzati e riporta il bambino e sua madre in Israele, perché ormai quelli che volevano uccidere il bimbo sono tutti morti».
21E Giuseppe ritornò immediatamente in Israele con Gesù e sua madre. 22Ma, sulla via del ritorno, apprese con timore che il nuovo re era Archelao, figlio di Erode. Sempre in sogno, fu avvertito di non tornare in Giudea; si stabilirono allora tutti e tre in Galilea, 23a Nazaret. Si realizzava così la predizione del profeta concernente il Messia: «Egli sarà chiamato Nazareno».
Jesus hyldes som en kongesøn
1Jesus blev født i Betlehem i Judæa, mens Herodes den Store var konge. Nogen tid efter ankom nogle stjernetydere fra Østen til Jerusalem. De spurgte: 2„Hvor er jødernes nyfødte konge? Vi har set hans stjerne i Østen, og nu er vi kommet her for at bringe ham vores hyldest.”
3Kong Herodes blev skrækslagen, og Jerusalem begyndte at summe af rygter. 4Han sammenkaldte derfor ypperstepræsterne2,4 Ordet „ypperstepræst” betegner den øverste eller ledende præst, som blandt andet var formand for det højeste jødiske råd, Synedriet, med 70 medlemmer blandt præsterne, de skriftlærde og øvrige jødiske ledere. Selv om der kun var én fungerende ypperstepræst på et bestemt tidspunkt, havde de tidligere ypperstepræster stadig stor indflydelse og blev taget med på råd. Derfor møder vi ofte ordet i flertal som her. og alle jødernes skriftlærde til et møde og spurgte: „Har profeterne sagt noget om, hvor Messias skal fødes?”
5„Ja,” svarede de, „i Betlehem. For en af profeterne har skrevet:
6‚Du Betlehem i Judas land!
Du er langtfra den ringeste blandt Judas byer.
Fra dig skal en hersker udgå,
han skal blive leder for mit folk, Israel!’ ”2,6 Frit citat fra Mika 5,1.
7Derefter tilkaldte Herodes i al hemmelighed stjernetyderne, og de fortalte ham det nøjagtige tidspunkt, da de første gang havde set stjernen. 8„I skal søge efter barnet i Betlehem,” sagde han. „Når I har fundet det, skal I komme tilbage og fortælle mig, hvor han er. Så vil jeg også tage derhen og hylde ham.”
9-10Da stjernetyderne havde talt med kongen, tog de af sted. Kort efter fik de til deres store glæde igen øje på den stjerne, de havde set i Østen. Og de fulgte den, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.
11De gik ind i huset, og der så de Jesus sammen med hans mor, Maria. De knælede ned foran ham og bøjede i ærefrygt hovedet mod jorden. Derefter åbnede de for deres medbragte kostbarheder og gav ham både guld, røgelse og myrra.
12Senere advarede Gud dem i en drøm imod at tage tilbage til Herodes. Derfor rejste de en anden vej hjem.
Flugten til Egypten
13Da stjernetyderne var taget af sted, viste en engel sig for Josef i en drøm. „Stå op og flygt til Egypten med barnet og dets mor,” sagde englen. „Kong Herodes leder efter barnet for at slå det ihjel. Bliv i Egypten, indtil jeg siger til.” 14Samme nat tog Josef af sted med Maria og barnet, og de bosatte sig i Egypten, 15indtil Herodes var død. Sådan gik det i opfyldelse, som Herren havde talt gennem en af sine profeter:
„Jeg kaldte min søn ud af Egypten.”2,15 Hos. 11,1.
Massakren på børnene i Betlehem
16Herodes blev rasende, da han opdagede, at stjernetyderne havde narret ham. Han sendte straks soldater til Betlehem og omegn for at dræbe alle drengebørn på to år og derunder ud fra de oplysninger, stjernetyderne havde givet ham.
17Med den massakre opfyldtes profeten Jeremias’ ord:
18„I Rama høres der skrig,
jamren og højlydt gråd.
Det er Rakel, der græder over sine børn.2,18 Rakel døde lidt uden for Betlehem under jamren og højlydt gråd, da hun fødte sønnen Benjamin, jf. 1.Mos. 35,16-20. Derfor betragtes Betlehems indbyggere som Rakels „børn”. Der står et monument over Rakels grav lidt uden for Betlehem den dag i dag. Byen Rama var en af de vigtigste byer i Benjamins stammeområde, nord for Jerusalem. Der blev et ramaskrig dengang 25.000 krigere fra Benjamins stamme blev dræbt af de øvrige israelitter og byerne nedbrændt. Kun 600 krigere fra Benjamins stamme undslap ved at flygte, jf. Dom. 20,46-48. Der blev også et ramaskrig, da det meste af befolkningen blev ført i eksil til Babylon, jf. Jer. 31,15.
Hun vil ikke lade sig trøste,
for børnene er borte.”
Hjemrejsen fra Egypten
19Efter at Herodes var død, viste englen sig igen i en drøm for Josef i Egypten og sagde: 20„Rejs tilbage til Israel sammen med barnet og hans mor. De, som ville slå barnet ihjel, er selv døde.” 21Josef begav sig da på vej tilbage mod Israel med Jesus og Maria. 22Men da han hørte, at Herodes’ søn, Arkelaos, var blevet konge i Judæa efter sin far, var han bange for at tage derhen. Desuden blev han advaret i endnu en drøm og besluttede derfor at tage til Galilæa, 23hvor han bosatte sig i den by, der hedder Nazaret. På den måde opfyldtes det profetiske ord om, at Messias skulle kaldes „nazaræer”.2,23 Dette ord har intet med „naziræer” at gøre, men henviser til Es. 11,1, som taler om et rodskud fra Isajs stub. Isaj var far til kong David, og Davids kongerige sammenlignes med et træ, som er fældet med kun en stub tilbage. Fra denne stub kom der et nyt skud. Det hebraiske ord for „rodskud” er netzer, og de kristne blev fra begyndelsen på hebraisk kaldt for notzrim eller netzrim dvs. „rodskudsfolket”. Man ved nu, at ordet Nazaret egentlig på hebraisk blev stavet med tz som i „Natzaret”, og det hjælper til at klargøre forbindelsen til netzer.
