2 Pietro 2 – PEV & BPH

La Parola è Vita

2 Pietro 2:1-22

Chi sono i falsi maestri?

1A quei tempi, però, ci furono anche dei falsi profeti, proprio come ci saranno anche fra voi dei falsi maestri, i quali, di nascosto, cercheranno di diffondere eresie che portano alla perdizione. Arriveranno perfino a rinnegare il Signore che li ha riscattati, ma faranno presto una fine terribile. 2Molti li seguiranno e vivranno come loro una vita corrotta e, per colpa loro, Cristo e la vera fede saranno diffamati.

3Questi maestri, per avidità di denaro, saranno pronti a dirvi qualsiasi cosa pur di sfruttarvi. Ma Dio li ha condannati già da tempo, e la loro rovina non tarderà a compiersi. 4Dio infatti non risparmiò neppure gli angeli che avevano peccato, ma li gettò nellʼinferno, confinandoli in buie caverne, in attesa del giorno del giudizio. 5E non risparmiò neppure quelli che vivevano nei tempi antichi, prima del diluvio, ad eccezione di Noè, il solo che insegnasse la giustizia di Dio; lo salvò insieme con altri sette della sua famiglia. Fu allora che il Signore mandò il diluvio sulla terra, facendo morire tutti gli uomini malvagi. 6Più tardi, Dio condannò alla distruzione le città di Sòdoma e Gomorra, che furono ridotte in cenere, perché servissero come esempio di ciò che dovevano aspettarsi tutti gli uomini increduli e malvagi.

7-8Contemporaneamente, però, il Signore salvò Lot che era un uomo giusto, rattristato dalla depravazione dei propri concittadini; lo salvò facendolo uscire da Sòdoma. Lot, infatti, era un bravʼuomo, che viveva in mezzo a quegli scellerati, assistendo giorno per giorno alle loro immoralità. 9Ciò vuol dire che il Signore può liberare i giusti dalle tentazioni e tener dʼocchio, invece, i malvagi, per punirli nel giorno del giudizio finale. 10Egli punirà soprattutto quelli che, per soddisfare le loro passioni vergognose, si abbandonano senza ritegno ai piaceri sessuali e disprezzano lʼautorità di Dio. Audaci e prepotenti, costoro non hanno paura nemmeno di insultare le glorie del mondo invisibile, 11mentre gli angeli del cielo, superiori in forza e potenza a questi falsi maestri, non osano portare davanti al Signore nessuna accusa offensiva contro di loro.

12Questi falsi maestri, come animali stupidi, agiscono per istinto e sono nati per essere catturati e distrutti. Essi offendono le cose che non conoscono, perciò periranno per la loro corruzione. Questa sarà la loro ricompensa per il male che fanno. 13Perché la loro felicità sta soltanto nel piacere del momento. Sono come tante macchie e tante vergogne fra voi, che venite ingannati, perché da una parte gozzovigliano nelle loro feste, mentre dallʼaltra partecipano ai vostri conviti fraterni, come se fossero persone oneste. 14Nessuna donna può sfuggire al loro sguardo pieno dʼadulterio, e non ne hanno mai abbastanza di peccare. Adescano le persone deboli e instabili, e hanno il cuore ormai avvelenato dallʼavidità di denaro. Sono uomini dannati e maledetti! 15Hanno lasciato la dritta via e si sono perduti, seguendo la via di Balaam, figlio di Beor, che si era lasciato affascinare dal denaro guadagnato col male, 16ma il suo folle progetto fu mandato a vuoto da unʼasina, che si mise a parlargli con voce umana e lo rimproverò.

17Costoro sono inutili come fonti senzʼacqua, promettono molto e non danno niente; sono instabili come nuvole portate dallʼuragano. Sono condannati alle tenebre più profonde. 18Sono questi falsi maestri che tengono discorsi pomposi, ma vuoti di significato e poi, facendo leva sui desideri sessuali più vergognosi e sulla libidine, adescano quelli che da poco sono sfuggiti allʼinfluenza di coloro che vivono nellʼerrore.

19«Non è con la bontà che sarete salvati», dicono, «perciò potete fare quello che vi pare, siate liberi!»

Ma questi individui che promettono la «libertà» sono essi stessi schiavi del peccato. Perché ognuno è schiavo di ciò che ha influenza su di lui. 20Infatti, dopo essere sfuggiti alle brutture del mondo, perché avevano conosciuto il nostro Signore e Salvatore Gesù Cristo, si sono lasciati di nuovo attanagliare e vincere dal peccato, perciò la loro situazione finisce per essere peggiore della prima. 21Per loro sarebbe stato meglio non aver mai conosciuto Cristo, piuttosto che averlo conosciuto, e poi aver voltato le spalle ai santi comandamenti che avevano ricevuto. 22Si è verificato per loro quello che dice il libro dei proverbi: «Il cane torna al suo vomito» e il maiale appena lavato torna a rotolarsi nel fango.

Bibelen på hverdagsdansk

2. Petersbrev 2:1-22

1Men ligesom der var falske profeter blandt Guds folk dengang, sådan vil der også komme falske lærere blandt jer. De vil gøre oprør mod Herren, som købte dem fri, og de vil infiltrere jeres fællesskab med deres falske og nedbrydende lære. Men de vil gå en brat undergang i møde. 2Mange vil følge dem i deres udsvævelser, og på grund af dem vil sandhedens vej få et dårligt ry. 3De vil i deres griskhed forkynde hvad som helst for at få fat i folks penge.

Men Gud har allerede for længe siden afsagt sin dom over dem, og straffen hænger over hovedet på dem. 4Han skånede jo heller ikke de engle, der gjorde oprør. De blev kastet i underverdenens mørke fangekældre, hvor de bliver bevogtet indtil dommens dag. 5Han undlod heller ikke at straffe de mennesker, der levede før syndfloden. Selvom Noa fortalte dem om Guds vilje og den kommende dom, ville de ikke høre på ham. Derfor udryddede Gud den oprørske verden gennem syndfloden, mens Noa sammen med sine syv familiemedlemmer blev reddet. 6Senere straffede Gud byerne Sodoma og Gomorra og forvandlede dem til askedynger. Dermed blev de et eksempel til skræk og advarsel for alle, der senere begår tilsvarende synder. 7-8Men han reddede den uskyldige Lot ud af Sodoma, for Lot var en mand, der ønskede at gøre Guds vilje. Han led under den skamløse måde, folk opførte sig på, ja, det pinte ham dybt dag efter dag at skulle være vidne til alle de forfærdelige ting, der skete omkring ham.

9På tilsvarende måde vil Herren redde dem, der tror på ham, ud af deres prøvelser, mens han vil straffe de ulydige og holde dem i forvaring indtil dommens dag. 10Først og fremmest vil han straffe dem, der i deres urene begær lever i seksuel synd, og dem, der gør oprør mod hans autoritet.

De falske lærere vil være utrolig selvsikre og arrogante. De vil ikke engang vige tilbage for at håne stærke åndsmagter, 11som selv englene, der i magt og styrke står over menneskene, aldrig har vovet at afsige en forhånende dom over på Guds vegne. 12De falske lærere forstår ikke, hvem det er, de håner, og de vil gå til grunde som fornuftløse dyr, der af natur er bestemt til at blive fanget og dræbt. 13De vil få løn som forskyldt. De elsker at deltage i overdådige fester dagen lang. De er en skamplet og en skændsel for jer, når de fremturer i deres vildfarelser ved jeres selskabelige sammenkomster. 14De er hele tiden på udkig efter anledninger til synd og utroskab. De forfører ubefæstede sjæle og kender kunsten at skrabe til sig. Guds dom venter på dem! 15De har forladt den lige vej og er gået vild som Bileam, Beors søn, der gerne tog sig betalt for sine onde handlinger, 16men blev standset i sin galskab og irettesat, da hans æsel talte til ham med menneskestemme.

17De falske lærere udretter intet af værdi, for de er som udtørrede kilder eller som skyer, der drives af sted af vinden uden at give regn. Der venter dem en plads i det yderste mørke. 18Med tomme løfter og drevet af deres eget begær lokker de mennesker, der ellers lige var sluppet fri af dårligt selskab, og leder dem tilbage i synden. 19De lover dem frihed, men er selv slaver af deres umoralske liv. For det, som man er besejret af, er man også slave af. 20Når nogen er undsluppet det verdslige livs umoralitet og har lært vores Herre og Frelser, Jesus Kristus, at kende, men igen bliver indfanget og kontrolleret af de gamle synder, er deres situation blevet værre end før. 21Det ville have været bedre, om de mennesker ikke havde lært sandhedens vej at kende frem for først at se den og så vende ryggen til det hellige bud, som blev dem betroet. 22Et gammelt ordsprog siger: „Som en hund, der slikker sit eget bræk i sig.”2,22 Ordsp. 26,11, men ikke citeret fra LXX, så det var nok et af datidens alment kendte jødiske ordsprog ligesom det følgende. Og et andet lyder: „En renvasket so vælter sig straks i sølet igen.” Det samme kan siges om dem, der vender tilbage til deres gamle synder.