Salmos 109 – OL & BPH

O Livro

Salmos 109:1-31

Salmo 109

Salmo de David. Para o diretor do coro.

1Ó Deus, tu que és o objeto do meu louvor,

não permaneças calado!

2Os perversos e mentirosos caluniam-me;

dizem mentiras a meu respeito.

3Eles não têm razão para me odiar

e estar cerradamente contra mim, como fazem.

4Em paga pelo meu amor são meus inimigos;

quanto a mim, só me resta fazer-te oração!

5Pagam-me o bem com o mal,

o amor com o ódio.

6Nomeiem um juiz corrupto

e que haja um acusador contra ele à sua direita!

7Seja julgado e condenado!

Que a sentença seja infalivelmente a sua condenação!

Que até as suas orações sejam consideradas um pecado!

8Que os dias da sua vida sejam poucos e breves

e que venha outro tirar-lhe o trabalho!

9Que os seus filhos fiquem órfãos

e a sua mulher viúva!

10Que sejam expulsos das ruínas do seu lar

e os seus descendentes obrigados a mendigar o pão,

por terras distantes!

11Que os credores lancem mão de tudo o que era dele

e que estranhos fiquem com tudo o que ganhou!

12Que ninguém tenha misericórdia dele

nem dó dos seus órfãos!

13Que a sua posteridade venha a desaparecer

e que ninguém se lembre dele, passada uma geração!

14Que o Senhor se lembre da maldade dos seus pais

e não os tenha por inocentes!

15Que o Senhor tenha esses pecados sempre presentes;

que ninguém se lembre que existiram esses homens!

16Pois recusou ser bondoso para com o seu próximo;

chegou ao ponto de perseguir os que estavam aflitos,

os necessitados e os que viviam com o coração angustiado;

perseguiu-os até os liquidar!

17Visto que teve alegria na maldição dos outros,

venha agora a maldição sobre ele!

Se nunca quis a tua bênção,

por que razão haveria agora de ser abençoado por ti?

18A maldição era algo que lhe era tão habitual,

como a própria roupa que se veste

ou a água que normalmente se bebe

ou como óleo para os ossos.

19Que essas mesmas maldições que distribuiu

se voltem agora contra ele!

Que se lhes peguem como a roupa ao corpo!

Que o apertem como o cinto que tem à cintura!

20Seja esse o castigo do Senhor aos meus inimigos,

aos que dizem toda a espécie de mentiras a meu respeito

e querem a destruição da minha alma.

21Mas tu, Senhor, meu Deus, age em meu favor,

para que o teu nome seja honrado!

Livra-me, porque sei que é grande a tua bondade!

22Estou aflito e necessitado;

o meu coração vai desfalecendo.

23Vou resvalando pela encosta da vida,

em direção à sombra da morte;

em breve a vida me sacudirá como se sacode um gafanhoto.

24Os meus joelhos estão esfraquecidos de tanto jejuar;

sou só pele e osso!

25Sou já, para toda a gente,

como que a própria imagem do fracasso;

olham para mim e abanam a cabeça.

26Ajuda-me, Senhor, meu Deus!

Salva-me, porque és cheio de bondade!

27Para que toda a gente constate

que intervéns na minha vida.

28Eles podem amaldiçoar, é certo,

mas que importa se és tu quem me abençoará?

Bem podem levantar-se para me destruir;

mas que eles sejam envergonhados,

e que o teu servo se alegre!

29Que fracassem em tudo o que fizerem!

Que a desgraça se lhes cole à vida como a roupa ao corpo!

30Quero agradecer ao Senhor com todas as forças;

contarei a toda a gente o que fez por mim.

31Pois ele permanece à direita do pobre,

para o livrar dos que pretendem destruir a sua alma.

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 109:1-31

Bøn under forfølgelse

1Til korlederen: En sang af David.

Gud, jeg lovsynger dig.

Forbliv ikke tavs og afvisende,

2mens onde mennesker lyver om mig,

bagtaler mig med deres falske anklager.

3De taler ondskabsfuldt om mig,

hader mig, skønt jeg intet har gjort.

4Jeg elsker dem og går i forbøn for dem,

men alligevel anklager de mig groft.

5De gengælder mig ondt for godt,

belønner min venlighed med had.

6Lad en anklager stå frem

og føre sag mod min fjende i retten.

7Lad ham blive kendt skyldig,

lad hans selviske bønner blive afsløret.

8Gør hans livstid kort,

lad en anden overtage hans lederfunktion.

9Lad hans børn blive faderløse

og hans hustru enke.

10Lad dem tigge sig til dagligt brød

og blive jaget fra hus og hjem.

11Lad hans kreditorer overtage hans ejendom,

lad fremmede røve hans formue.

12Lad ingen vise ham barmhjertighed

eller have ondt af hans efterladte børn.

13Lad hans slægt dø ud,

så hans navn for altid er glemt.

14Husk hans forfædres ondskab,

tilgiv ikke hans mors synd.

15Herre, husk altid på hans synder,

men lad hans slægt blive glemt.

16Han havde ikke tanke for andres vel,

men forfulgte de fattige, pinte de fortvivlede til døde.

17Han elskede at forbande,

så lad ham være forbandet.

Han brød sig ikke om din velsignelse,

så lad være med at velsigne ham.

18At forbande andre var en livsstil for ham,

det gennemtrængte ham fuldstændigt.

19Lad hans forbandelser ramme ham selv og dække ham

som det tøj, han har på, det bælte, han bærer.

20Det skal være din straf mod de fjender,

der udslynger løgne og dødstrusler imod mig.

21Herre, frels mig for din æres skyld.

Lad mig opleve din nåde og godhed.

22For jeg er i stor nød,

mit hjerte hamrer af angst.

23Mit liv er kortvarigt som en skygge, der forsvinder,

det bliver viftet væk som en flue.

24Jeg er så udmattet af at faste, at mine knæ ryster,

jeg er kun skind og ben.

25Folk ser på mig med foragt,

de ryster på hovedet, når de ser mig.

26Hjælp mig, min Herre og Gud,

red mig, for du er trofast.

27Så vil de se, at det er dig, der griber ind.

De vil forstå, Herre, at det var dig, der reddede mig.

28Lad dem bare forbande,

for du velsigner mig.

Deres angreb vil mislykkes,

så de ydmyges, mens jeg fryder mig.

29Lad mine fjender blive gjort skamfulde,

lad ydmygelsen omgive dem som en kappe.

30Da vil jeg takke dig, Herre, af hele mit hjerte.

Jeg vil prise dig i alles påhør.

31For du er på de svages side,

du forsvarer dem overfor deres fjender.