Romanos 12 – OL & BPH

O Livro

Romanos 12:1-21

Entrega da vida para o serviço

1E assim, irmãos, peço-vos, através do amor de Deus, que entreguem as vossas vidas a Deus. Que elas sejam como que um sacrifício vivo e santo, o tipo de sacrifício que ele aceitará. Quando pensamos em tudo o que fez por nós, será pedir muito? 2Não se conformem com os padrões e costumes deste mundo, mas sejam pessoas diferentes, através da renovação da vossa maneira de pensar. Dessa forma conhecerão o que Deus deseja que façam e verão como a sua vontade é realmente boa, agradável e perfeita.

3Pois digo-vos, pela graça que me foi concedida, a todos os que estão no vosso meio, que não pensem para além daquilo que devem pensar, mas que pensem na justa medida, de acordo com a medida de fé que Deus concedeu a cada um. 4Porque assim como o nosso corpo é formado de várias partes, e cada uma tem uma função própria, 5o mesmo acontece com o corpo de Cristo. Nele somos todos partes dum só corpo, e cada um tem uma função diferente a executar. Por isso, também precisamos uns dos outros e pertencemos uns aos outros.

6Deus pela sua graça ofereceu dons diferentes para realizar bem certas tarefas. Assim se ele a uns deu a capacidade de profetizar, então façam-no de acordo com a sua fé. 7E se a outros deu a capacidade de servir de uma forma prática os seus semelhantes, que o façam num verdadeiro espírito de serviço. Se alguém tiver o dom de ensinar, que o faça com toda a dedicação. 8Se um outro tem o dom de consolo, que a sua pregação seja de molde realmente a consolar. Se for uma pessoa com posses, reparta com liberalidade. Se Deus lhe deu a habilidade de governar, faça-o responsavelmente. E se tiver o dom de ser bondoso para com os necessitados, deve fazê-lo com alegria.

A prática do amor

9Que o amor que mostrarem pelos outros seja autêntico. Tenham horror ao mal. Tomem sempre posição do lado do bem. 10Amem-se uns aos outros com uma afeição verdadeira. Ponham os outros sempre em primeiro lugar. 11Não sejam nunca preguiçosos no vosso trabalho; sirvam o Senhor com todo o fervor.

12Alegrem-se na esperança de tudo aquilo que Deus tem planeado para vocês. Sejam pacientes nas dificuldades, orando a Deus de forma constante. 13Quando os filhos de Deus estiverem em necessidade, ajudem-nos. Sejam hospitaleiros.

14Abençoem quem vos persegue por serem cristãos, não o amaldiçoem; orem para que Deus venha a abençoar essa pessoa. 15Quando os outros são felizes, participem da sua felicidade. Se estão tristes, compartilhem a sua tristeza. 16Vivam em harmonia uns com os outros. Não sejam ambiciosos de grandezas; acomodem-se às coisas modestas. Não se julguem sabendo mais do que na verdade sabem.

17Não paguem o mal com o mal. Preocupem-se em fazer o que é bom à vista de todos. 18Sempre que possível e na medida em que isso dependa de vocês, tenham boas relações com toda a gente. 19Queridos amigos, não procurem vingar-se a vós mesmos, pois diz o Senhor na Escritura: “Minha é a vingança. Pertence-me e hei de exercê-la.”12.19 Dt 32.35. 20Pelo contrário, e como está escrito:

“Se o teu inimigo tiver fome, dá-lhe de comer;

se tiver sede, dá-lhe de beber.

E assim amontoarás brasas vivas sobre a sua cabeça.”12.20 Pv 25.21, 22.

21Não te deixes vencer pelo mal, mas vence o mal com o bem.

Bibelen på hverdagsdansk

Romerbrevet 12:1-21

Den nye måde at tjene Gud og hinanden på

1Kære venner, I har oplevet Guds nåde, og derfor beder jeg jer indtrængende om at give jer selv til ham som en levende offergave. Det glæder Gud, og det er den åndelige måde at tjene ham på. 2Jeres liv skal ikke styres af verdens tankegang. Lad i stedet Guds Ånd forvandle jeres tanker og vaner, så I kan glæde ham ved at leve efter hans vilje som gode og modne kristne.

3På grundlag af den nåde, som Gud har givet mig til at tjene ham, siger jeg til enhver af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end hvad der er rimeligt, men bedøm jer selv ud fra, hvor stor en tro Gud har givet hver enkelt af jer. 4Ligesom et legeme består af mange dele, og hver del har sin særlige funktion, 5således udgør alle vi, som tilhører Kristus, ét legeme. Vi hører sammen i en enhed, og vi er hver for sig dele af det samme legeme. 6Gud har i sin nåde givet os forskellige gaver, så vi kan hjælpe hinanden. De, der har profetisk gave, skal bruge den i forhold til den tro, de har fået. 7De, der har gaver til at yde praktisk hjælp, skal gøre det med tjenersind. De, der har gaver til at undervise, bør tage sig af undervisningen. 8De, der har gaver til at opmuntre andre, skal gøre dét. De, der har en givertjeneste, bør give uden bagtanke. De, der har en ledertjeneste, bør lede med omhu. De, der har en barmhjertighedstjeneste, bør tjene med glæde.

9Kærligheden skal være ægte. Tag afstand fra det onde, og gør jer til ét med det gode. 10Elsk hinanden som kristne brødre og søstre. Kom hinanden i forkøbet med at vise respekt. 11Bliv ikke sløve. Vær brændende i ånden. Tjen Herren. 12Glæd jer i det håb, I har fået. Hold ud, når I møder modstand. Bliv ved med at bede. 13Hjælp dem af jeres medkristne, som er i nød. Vær gæstfri over for de fremmede.

Velsign modstanderne og lev så vidt muligt i fred med alle

14Velsign dem, der forfølger jer. Forband dem ikke, men bed for dem. 15Glæd jer med de glade, og græd med de grædende. 16Lad ikke menneskers sociale status bestemme, hvordan I tænker om dem.12,16 Mere ordret: „Lad de tanker, I har om hinanden, være de samme.” Kan måske oversættes som: „Lev i harmoni med hinanden.” Hav ikke for høje tanker om jer selv, men vær villige til at have fællesskab selv med de mennesker, som ikke regnes for noget.12,16 Eller: „vær villige til at gå med i det arbejde, som ikke ser ud af noget.” 17Gengæld ikke ondt med ondt, men stræb efter at gøre det, som alle kan se er godt. 18Lev i fred med alle mennesker—så vidt I kan. 19Kære venner, tag ikke hævn, men lad Gud tage sig af at straffe. Der står jo skrevet: „Hævnen og gengældelsen er min, siger Herren.”12,19 5.Mos. 32,35. 20Der står også skrevet: „Er din fjende sulten, så giv ham noget at spise. Er han tørstig, så giv ham noget at drikke. På den måde gør du ham skamfuld.”12,20 Ordsp. 25,21-22. 21Lad dig ikke rive med af det onde, men overvind det onde med det gode.