Oséias 7 – OL & BPH

O Livro

Oséias 7:1-16

1Eu queria perdoar Israel, mas os seus pecados são grandes demais! Ninguém consegue sequer viver em Samaria sem se tornar também ladrão, salteador, falsificador!

2O seu povo parece que não sabe reconhecer que os vigio. As suas ações pecaminosas cercam-nos por todos os lados; vejo-as a todas. 3O rei está satisfeito com a sua maldade; os governantes riem-se com as suas mentiras. 4São todos adúlteros! Tal como o forno do padeiro está constantemente aceso, exceto enquanto amassa a farinha e espera que levede, assim está esta gente acesa com a luxúria.

5No dia do aniversário do rei, os governantes embebedam-no; faz-se passar por idiota e bebe na companhia dos que troçam dele. 6Os seus corações incendeiam-se com as intrigas. As suas combinações tramam-se durante a noite e pela manhã ateiam-se como um fogo intenso.

7Todos eles ardem como um forno e devoram os seus governantes. Matam os seus reis, uns após outros, e ninguém clama a mim por socorro.

8Efraim mistura-se com gente pagã, copiando-lhes os maus caminhos; tornam-se assim uns inúteis, como um pão que não foi virado no forno!

9O prestar culto a deuses estranhos tirou-lhes a força e não se apercebem disso. Começam a aparecer cabelos brancos a Efraim e não se dá conta de como vai enfraquecendo e se torna decadente. 10O orgulho que tem noutros deuses condena-o abertamente; mesmo assim, não se volta para o Senhor, seu Deus, nem tenta sequer encontrá-lo.

11Efraim é como uma pomba sem juízo e tonta que procura o Egito e voa para a Assíria. 12Durante o seu voo, lançarei a rede sobre ela e a farei descer; castigá-la-ei por todos os seus atos pecaminosos.

13Ai do meu povo, que fugiu de mim! Sejam destruídos, pois pecaram contra mim! Quis redimi-los, mas os seus duros corações não aceitaram a verdade. 14Ali estão, o sono a fugir-lhes por causa da angústia, sem querer pedir-me auxílio. Em vez disso, adoram os ídolos dos povos pagãos, dirigindo-lhes orações a pedir vinho novo e boas searas.

15Socorri-os, fortaleci-os e agora voltam-se contra mim!

16Olham para todo o lado exceto para o céu, para o Deus altíssimo. São como um arco defeituoso que lança flechas errando sempre o alvo. Os seus chefes perecerão pela espada do inimigo, por causa da sua insolência para comigo, e todo o Egito se rirá deles.

Bibelen på hverdagsdansk

Hoseasʼ Bog 7:1-16

Et fordærvet samfund

1Når jeg prøver at kurere Israel, kommer Efraims ondskab klart til syne, og Samarias synder kommer frem i lyset, for de er fulde af løgn og bedrag. Der begås indbrud i husene, og man bliver overfaldet på gaden. 2De tænker ikke på, at jeg ser dem. Deres syndige handlinger tårner sig op omkring dem og stirrer mig i øjnene. 3Kongen støtter dem i deres ondskab, og lederne opmuntrer dem til at lyve. 4De brænder alle for deres utroskab. De er som en ophedet bageovn, hvor bageren ikke behøver at rode op i ilden eller komme mere brænde på, fra han lægger dej til brødet og indtil dejen er hævet.

5På kongens festdag drikker lederne sig fulde. De bliver øre af vinen som af feber, og kongen tager del i deres tåbeligheder. 6De er opslugt af intriger som en ovn, der ulmer natten lang og blusser op næste morgen. 7I deres brændende lidenskab myrder de den ene konge efter den anden, men ingen af kongerne råber til mig om hjælp.

8Efraim er blandet op med gudløse folkeslag. Mit folk er som en brændt pandekage, der ikke blev vendt på panden. 9De fremmede folkeslag tapper mit folks styrke, uden at mit folk lægger mærke til det. Israels folk er udbrændt som en gammel, gråhåret mand, men de ved det ikke. 10Deres selvsikre hovmod vidner imod dem. Men alligevel vender de sig ikke til mig, deres Gud, for at få hjælp.

11Israel er som en due uden forstand, der først kalder på Egypten for at få hjælp og siden sender bud til Assyrien. 12Men jeg kaster mit net over den i flugten og fanger den, for jeg vil straffe mit folk for deres onde handlinger.

13Stakkels mit folk, som har vendt mig ryggen. De styrer mod afgrunden, for de har gjort oprør imod mig. Jeg vil gerne redde dem, men de er fulde af falskhed og løgn. 14De søger mig ikke af et oprigtigt hjerte, men ligger og jamrer på deres senge. De skærer sig selv til blods for at få afguderne til at give dem korn og vin. 15Jeg underviste dem og gjorde dem stærke, men de vendte sig imod mig. 16De søger hjælp alle vegne, bare ikke hos mig.7,16 Meningen er omstridt. De er som en slap bue, der ikke kan bruges til noget. Landets ledere vil falde for sværdet på grund af deres oprør mod mig, og egypterne vil godte sig over deres skæbne.”