Levítico 22 – OL & BPH

O Livro

Levítico 22:1-33

1O Senhor disse a Moisés: 2“Diz a Aarão e aos seus filhos que tenham muito cuidado em não profanar o meu santo nome, ao não consagrarem as ofertas sagradas do povo. Eu sou o Senhor.

3Daqui em diante e para sempre, se um sacerdote que está cerimonialmente impuro sacrificar animais trazidos pelo povo, ou se manusear ofertas consagradas ao Senhor, será desqualificado do seu sacerdócio. Eu sou o Senhor!

4Nenhum sacerdote que for leproso ou tiver um corrimento poderá comer das coisas sagradas enquanto não estiver curado. Qualquer sacerdote que tocar em alguma coisa tornada impura pelo contacto com um morto ou um homem que teve uma emissão seminal, 5ou tocar num réptil ou em qualquer outra coisa proibida, ou que tocar mesmo noutro indivíduo cerimonialmente impuro por uma razão qualquer, 6esse sacerdote será impuro até ao cair da noite, e não deverá comer dos sacrifícios santos antes de se ter lavado nessa noite. 7Depois do pôr-do-sol, estará novamente puro e poderá comer do alimento santo, pois trata-se daquilo que o faz viver. 8Não poderá comer nenhum animal encontrado morto ou que tenha sido despedaçado por outro, porque isto torná-lo-ia impuro. Eu sou o Senhor.

9Avisa os sacerdotes que sigam cuidadosamente estas instruções pois correm o risco de serem considerados culpados e de virem a morrer por terem violado estas regras. Eu sou o Senhor que vos santifica.

10Ninguém poderá comer dos santos sacrifícios a não ser um sacerdote; ninguém que esteja, por exemplo, de visita a um sacerdote poderá comer desse alimento; tão-pouco alguém que esteja a trabalhar por sua conta. 11Há contudo uma exceção; se o sacerdote comprar um escravo com o seu próprio dinheiro, esse escravo poderá comer disso, assim como os filhos dos escravos que nascerem na sua casa. 12Se a filha de um sacerdote se casar fora da sua tribo, não poderá comer mais desses sacrifícios. 13Mas se enviuvar ou se se tiver divorciado, e não tiver nenhum filho que a mantenha, e se tiver regressado à casa do seu pai, pode então tornar a comer do alimento do pai. Fora disto, ninguém que não pertença às famílias sacerdotais poderá comer deste alimento.

14Se alguém vier a comer dos sacrifícios sagrados, sem se dar conta do que está a fazer, deverá devolver ao sacerdote o equivalente daquilo que tomou, acrescido da quinta parte; 15porque os sacrifícios sagrados trazidos pelo povo de Israel não devem ser profanados ao serem comidos por pessoas não indicadas para tal, porque se trata de coisas oferecidas ao Senhor. 16Quem quer que seja que violar esta lei será culpado de algo que exige uma reparação, pois comeu das ofertas sagradas. Porque eu sou o Senhor que santifica essas ofertas.”

Os animais para o sacrifício

17O Senhor disse a Moisés: 18“Diz a Aarão e aos seus filhos e a todo o povo de Israel que se um israelita ou outra pessoa que viver entre vocês fizer um sacrifício de holocausto ao Senhor, seja para cumprir uma promessa ou como oferta espontânea, 19só será aceitável se for um animal macho sem defeito; deverá ser um novilho, um cordeiro ou uma cabra. 20Nada que tenha defeito deverá ser ofertado, porque não seria aceite. 21Alguém que faça uma oferta de paz ao Senhor tirada do rebanho das vacas ou das ovelhas, seja para cumprir um voto ou como uma oferta voluntária, deverá escolher um animal sem defeito, ou então não será aceite. 22Um animal cego, com um membro partido ou aleijado, que tenha verrugas, sarna ou uma doença de pele qualquer, não deverá ser oferecido ao Senhor. 23Se o boi ou o cordeiro apresentado ao Senhor tiver alguma parte do corpo ou um membro maior ou mais pequeno que os outros pode ser oferecido como oferta voluntária, mas não para cumprimento de um voto. 24Um animal que seja ferido, esmagado, partido ou cortado não deverá ser oferecido ao Senhor em nenhuma altura. 25Estas restrições aplicam-se aos sacrifícios feitos tanto pelos estrangeiros que estão no vosso meio como pelos que vocês mesmos fazem, pois nenhum animal defeituoso será aceite para este sacrifício.”

26E o Senhor disse a Moisés: 27“Quando nascer um boi, um cordeiro ou uma cabra, ficará sete dias com a sua mãe, mas a partir do oitavo dia poderá ser apresentado como oferta queimada ao Senhor. 28Não degolarás a mãe com a sua cria, no mesmo dia, quer se trate de um boi ou de gado miúdo.

29Quando oferecerem ao Senhor um sacrifício de gratidão, deverão fazer isso corretamente, 30comendo o animal do sacrifício no mesmo dia em que for morto. Não deixem nada para o dia seguinte. Eu sou o Senhor.

31Guardem todos os meus mandamentos. Eu sou o Senhor.

32Não devem tratar as coisas que me dizem respeito como se fossem comuns e vulgares. Reverenciem-me e santifiquem-me, porque eu, o Senhor, vos fiz santos, 33e vos resgatei do Egito para que sejam o meu povo. Eu sou Senhor.”

Bibelen på hverdagsdansk

3. Mosebog 22:1-33

De hellige offergaver

1Herren sagde til Moses: 2„Sig til Aron og hans sønner, at de må passe på ikke at krænke min hellighed ved at behandle folkets hellige offergaver skødesløst, for jeg er Herren. 3Derfor gælder følgende regel for jeres efterkommere, fra slægt til slægt: Hvis en præst er uren, men alligevel påtager sig at ofre dyr eller andre offergaver, som folket bringer til Herren, skal han dø,22,3 Eller: „må han aldrig igen bringe ofre ved alteret.” for jeg er Herren.

4Hvis en præst er uren på grund af en smitsom sygdom eller udflåd, må han ikke spise af offergaverne, før han er helbredt. Hvis han er uren efter at have rørt ved noget, som har været i nærheden af en død person, eller er uren som følge af sædafgang, 5eller hvis han rører ved et krybdyr eller ved en person, der af en eller anden grund er blevet uren, 6skal han regnes for uren indtil aften, og han må derfor ikke spise af offergaverne, før han har badet samme aften. 7Efter solnedgang vil han være renset, og da må han igen spise af offergaverne, for det er dem, han lever af. 8Han må ikke spise selvdøde dyr eller dyr, der er blevet dræbt af de vilde dyr, for gør han det, bliver han uren. Jeg er Herren. 9Du skal indprente overfor præsterne, at hvis de ikke følger mine instrukser meget omhyggeligt, skal de straffes med døden, for jeg er Herren, som gør dem hellige.

10Ingen uden for præstens egen familie må spise af de hellige offergaver, heller ikke hvis de bor hos ham eller arbejder for ham. 11En slave, som præsten selv har købt, må imidlertid gerne deltage i måltidet. Det samme gælder alle slaver, der er født i præstens hus. 12Hvis en præstedatter gifter sig med en mand uden for præsteslægten, afskærer hun dermed sig selv fra at tage del i måltidet. 13Men hvis hun bliver enke eller fraskilt og ikke har nogen sønner til at støtte sig økonomisk, og hun vender tilbage for at bo i sin fars hus, har hun lov til at spise af offergaverne igen. Grundreglen er altså, at kun medlemmer af præstens familie må deltage i måltidet.

14Hvis nogen uforvarende skulle komme til at spise af offergaverne, skal han godtgøre det, han har spist, ved at erstatte det med et tillæg på 20 procent. 15Præsterne skal sørge for at de hellige offergaver, som Israels folk bringer til Herren, ikke bliver vanhelliget ved, at nogle, som ikke er berettiget til det, spiser af dem, 16for gør de det, pådrager de sig skyld. Jeg er Herren, som gør dem hellige.”

17Og Herren sagde til Moses: 18„Sig til Aron og hans sønner og hele Israels folk, at hvis en israelit eller en fremmed iblandt jer gerne vil give en gave som et brændoffer til Herren, uanset om det er for at opfylde et løfte, han har givet Herren, eller det er et spontant, frivilligt offer, 19-20vil offeret kun blive godkendt af Herren, hvis det er et handyr uden skavanker. Det skal være enten en tyr, en vædder eller en gedebuk.

21Hvis nogen ønsker at bringe et takoffer fra hornkvæget eller småkvæget som indfrielse af et løfte eller som et frivilligt offer, må dyret for at kunne være et acceptabelt offer ikke have fysiske defekter. 22Det må hverken være blindt, skadet eller lemlæstet, og det må ikke have sår eller udslæt eller lide af nogen hudsygdom. 23Et stykke hornkvæg eller småkvæg, der er lidt vanskabt, må imidlertid godt bringes som et frivilligt offer, men ikke som et løfteoffer. 24Et dyr med beskadigede kønsdele, eller som er blevet kastreret, må under ingen omstændigheder ofres til Herren. Det vil jeg ikke tillade i det land, jeg vil give jer. 25I må heller ikke hos de fremmede, der bor iblandt jer, købe og bringe offerdyr med skavanker. Sådanne dyr kan ikke bruges som ofre til jeres Gud.”

26Herren sagde til Moses: 27„Efter at en kalv, et lam eller et kid er født, skal det nyfødte dyr blive hos sin mor i syv dage. Men fra den ottende dag kan det bruges som et offer til Herren. 28Afkommet må ikke slagtes samme dag som moderen, hvad enten moderen er en ko, et får eller en ged. 29-30Når I ofrer et taknemmelighedsoffer til Herren, skal I gøre det på behørig vis ved at spise offerdyret samme dag, det er slagtet. Intet af kødet må levnes til næste dag. Jeg er Herren.

31I skal nøje overholde alle mine befalinger, for jeg er Herren. 32I må ikke krænke mig ved at være ulydige. I skal vise mig ærefrygt og respekt, for jeg er Herren, der gør jer hellige. 33Jeg førte jer ud af Egypten, for at I skulle tilbede mig som jeres Gud. Jeg er Herren!”