Levítico 19 – OL & BPH

O Livro

Levítico 19:1-37

Repetição de diversas leis

1O Senhor disse também a Moisés 2que comunicasse o seguinte ao povo de Israel: “Sejam santos, porque eu, o Senhor, vosso Deus, sou santo.

3Devem respeitar as vossas mães e os vossos pais. Deverão também guardar a lei do meu sábado. Porque eu sou o Senhor, vosso Deus.

4Não façam nem adorem ídolos, deuses de metal fundido. Eu sou o Senhor, o vosso Deus.

5Quando vierem oferecer uma oferta de paz ao Senhor, façam-no de modo voluntário e corretamente, para que seja aceite. 6Comam-no no mesmo dia em que o oferecerem, ou o mais tardar no dia seguinte. O que ficar para o terceiro dia deve ser queimado, 7porque aquilo que viesse a ser comido no terceiro dia seria repulsivo para mim, e eu não o aceitaria. 8Portanto, se comerem disso no terceiro dia serão culpados, porque assim será profanada a santidade de Senhor, e serão excomungados do povo do Senhor.

9Quando fizerem as colheitas nas vossas terras, não ceifem os cantos dos campos completamente, nem apanhem as espigas que forem caindo no chão. 10E o mesmo também durante as vindimas; não apanhem tudo até ao último bago, nas vinhas, nem tão-pouco apanhem os que caírem no chão. Deixem-nos para os pobres e para os que viajem através da terra. Porque eu sou o Senhor, o vosso Deus.

11Não roubem, não mintam, não usem de falsidade para com o vosso semelhante; 12não pronunciem juramentos falsos a coberto do meu nome, trazendo assim desonra sobre ele, pois eu sou o Senhor.

13Não explores nem oprimas ninguém; deverás pagar prontamente aos que trabalham por tua conta.

Se lhes deves alguma coisa, não a guardes sequer para o dia seguinte.

14Não amaldiçoes um surdo; não ponham tropeços no caminho dos cegos. Teme o teu Deus. Eu sou o Senhor!

15Os juízes devem ser sempre justos nas suas sentenças, sem estar a considerar se se trata de um pobre ou de um rico. Devem ser absolutamente retos.

16Não sejas mexeriqueiro. Nunca acuses falsamente o teu próximo. Porque eu sou o Senhor.

17Não tenhas pensamentos de ódio para com o teu irmão.

Não deixes de repreender todo aquele que pecar. Não permitam que continue nesse caminho, pois serão tão culpados como ele.

18Não procures a vingança, não alimentes a má vontade contra ninguém. Ama o teu próximo como a ti mesmo, porque eu sou o Senhor.

19Guardem as minhas leis.

Não juntem animais de diferentes espécies.

Não semeiem espécies diferentes de semente ao mesmo tempo.

Não usem roupa feita metade de lã metade de linho.

20Se um homem seduzir uma rapariga escrava que estiver comprometida para casar com outro, deverão ser trazidos a tribunal, mas não mortos, porque ela não é livre. 21O homem culpado deverá trazer a sua oferta de culpa ao Senhor, à entrada da tenda do encontro; terá de ser um carneiro. 22O sacerdote fará expiação com o carneiro, diante do Senhor, pelo pecado que o homem cometeu, e será perdoado.

23Quando se instalarem na terra e tiverem plantado toda a espécie de árvores de fruto, não deverão comer as três primeiras colheitas, porque são consideradas impuras. 24E ao quarto ano todo o fruto colhido será dedicado ao Senhor, em louvor a ele. 25Finalmente, no quinto ano comerás do que colheres, e assim a vossa colheita aumentará. Eu sou o Senhor, o vosso Deus!

26Não devem comer nada com o seu sangue.

Nunca recorram a leitura de sinas, nem a bruxarias ou coisas semelhantes.

27Não cortem o cabelo, arredondando-o nos cantos da cabeça, nem cortem também os cantos da barba, como fazem os pagãos.

28Tão-pouco devem dar golpes na vossa carne ou fazer marcas na pele a título de ritos funerários, por causa de alguém que tenha morrido. Eu sou o Senhor.

29Não violem a santidade da vossa filha, levando-a a prostituir-se, porque a terra se encheria de maldade.

30Guardem os meus sábados e reverenciem o meu tabernáculo. Eu sou o Senhor.

31Não se sujem, voltando-se para os médiuns e adivinhos. Eu sou o Senhor, o vosso Deus.

32Devem honrar e respeitar os mais velhos, os que têm os seus cabelos já brancos, porque assim respeitarão também a Deus. Eu sou o Senhor.

33Não explorem o estrangeiro que vier instalar-se na vossa terra; não o oprimam. 34Ele deve ser tratado como qualquer outro cidadão. Amem-no como a vocês mesmos; não se esqueçam que foram também estrangeiros no Egito. Eu sou o Senhor, o vosso Deus.

35Devem ser imparciais quando julgarem. Usem medidas corretas para medir o comprimento, para pesar, para calcular o volume. 36Que as balanças não sejam fraudulentas e que as vossas medidas sejam sempre exatas, porque eu sou o Senhor, o vosso Deus, que vos tirou da terra do Egito.

37Guardem todos os meus mandamentos e leis, obedecendo-lhes cuidadosamente. Eu sou o Senhor.”

Bibelen på hverdagsdansk

3. Mosebog 19:1-37

Love af religiøs og social karakter

1-2Herren befalede også Moses at sige følgende til Israels folk: „I skal være hellige, for jeg, Herren, jeres Gud, er hellig! 3Enhver iblandt jer skal respektere sin mor og sin far og overholde loven om sabbatten, for jeg er Herren, jeres Gud. 4I må hverken dyrke afguderne eller lave afgudsbilleder, for jeg er Herren, jeres Gud.

5Når I bringer et takoffer til mig, skal I ofre det på behørig vis, så jeg kan acceptere jeres offer. 6Det vil sige, at I skal spise offerkødet samme dag, I ofrer det, eller senest den næste dag, for alt, hvad der levnes til tredjedagen, skal brændes. 7Det, der spises på tredjedagen, er i mine øjne afskyeligt og helt uacceptabelt. 8Hvis nogen alligevel spiser det på tredjedagen, har han vanhelliget det, som jeg har gjort helligt, og han skal dø.

9Når I høster jeres marker, skal I lade noget af kornet langs kanten stå, og de få aks, som høstfolkene overser, skal I lade ligge på marken. 10Det samme gælder vinhøsten: Du må ikke ribbe vinstokkene for de sidste druer, og du må ikke samle de druer op, som falder på jorden under arbejdet. De skal blive tilbage, så de fattige og fremmede, som ikke ejer nogen jord, også har noget at spise. Jeg er Herren, jeres Gud.

11I må hverken stjæle, lyve eller bedrage. 12I må ikke sværge falsk, for derved krænker I Herren, jeres Guds, navn.

13I må ikke undertrykke eller udbytte nogen. Når dagens arbejde er forbi, skal I straks udbetale løn til jeres daglejere.

14Tal ikke ondt om en, der er døv, og få ikke en blind til at snuble. Ved at handle retfærdigt viser I Herren, jeres Gud, ære.

15Jeres dommere skal fælde retfærdige domme og ikke skele til, om en person er rig eller fattig. Enhver skal dømmes retfærdigt.

16I må ikke sprede sladder eller bringe andres liv i fare.

17I må ikke hade jeres næste, men I bør irettesætte en ven, der begår en synd, så I ikke drages med ind under hans dom. 18Tag ikke hævn over nogen og bær ikke nag. Elsk din næste som dig selv, for jeg er Herren.

19Adlyd mine love: I må ikke parre to forskellige arter husdyr med hinanden, og I må ikke blande to forskellige kornarter sammen, når I tilsår jeres mark. Gå ikke med tøj vævet af to forskellige slags materialer.

20Hvis en mand forfører en slavepige, som en anden har købt for at have hende som medhustru, skal han straffes. Dog skal de ikke straffes med døden, fordi hun er slave og ikke en fri kvinde. 21Manden, som har forbrudt sig, skal bringe en vædder som skyldoffer til Herrens alter ved indgangen til åbenbaringsteltet, 22hvorefter præsten skal ofre vædderen og skaffe soning for mandens synd. Så skal han få tilgivelse.

23Efter at I er kommet ind i landet og har tilplantet det med alle slags frugttræer, må I ikke høste de tre første afgrøder. 24Fjerde års høst skal indvies til Herren og gives til ham under jublende lovsang. 25Men femte års høst skal tilhøre jer. På den måde vil I få et større høstudbytte. Jeg er Herren jeres Gud.

26I må ikke spise kød, uden at blodet først er løbet fra. I må ikke have noget at gøre med spådomskunst eller trolddom.

27I må ikke klippe håret kort i siderne, I må ikke barbere kindskægget af,19,27 Meningen er uklar. Nogle fortolkere antager på grundlag af det følgende vers, at det er nogle religiøse skikke blandt kana’anæerne i forbindelse med dødsklager, som israelitterne ikke må efterligne. 28og I må ikke lade jer tatovere eller skære jer i huden i forbindelse med en dødsklage. Jeg er Herren.

29Gør ikke jeres døtre urene ved at lade dem deltage i religiøs prostitution, for det kan betyde, at folket vender sig til afguderne, og landet fyldes af umoralitet.

30Hold loven om sabbatten, og hav ærefrygt for helligdommen, for jeg er Herren.

31Spørg ikke spåkoner til råds og søg ikke kontakt med de døde, for derved gør I jer urene. Jeg er Herren, jeres Gud.

32I skal vise hensyn og respekt over for de ældre. Derved ærer I jeres Gud. Jeg er Herren.

33I må ikke undertrykke de fremmede, som bor iblandt jer, 34men I skal behandle dem som alle andre borgere i landet: Elsk dem som jer selv, for I var jo selv engang fremmede i Egyptens land. Jeg er Herren, jeres Gud.

35-36Sørg altid for at bruge korrekte mål, hvad enten det drejer sig om længdemål, rummål, mønt eller vægt, og gør målet fuldt, for jeg er Herren, som førte jer ud af Egypten. 37Derfor skal I adlyde alle mine love og forskrifter, så I omhyggeligt overholder dem, for jeg er Herren.”