Levítico 17 – OL & BPH

O Livro

Levítico 17:1-16

Proibição de comer sangue

1O Senhor deu a Moisés 2mais as seguintes instruções para que as transmitisse a Aarão, aos sacerdotes e a todo o povo de Israel: 3“Qualquer israelita que sacrificar um boi, um cordeiro ou uma cabra noutro sítio 4que não seja no acampamento, à entrada da tenda do encontro, para o oferecer ao Senhor, tal homem será culpado, porque fez derramar sangue; terá de ser expulso da sua nação. 5O fim desta lei é impedir que os israelitas façam sacrifícios nos campos e levá-los a trazerem-nos antes ao sacerdote, à entrada da tenda do encontro, e a oferecerem-nos como ofertas de paz ao Senhor. 6Porque desta maneira o sacerdote poderá aspergir o sangue sobre o altar do Senhor, à entrada da tenda do encontro, e queimar a gordura como um cheiro que o Senhor muito apreciará. 7E dessa forma não sacrificarão mais aos bodes,17.7 O povo sacrificava a bodes (no hebraico, seirim) que vagueavam pelo deserto e faziam parte do panteão egípcio. A razão para a censura divina é que o povo, na sua caminhada pelo deserto, oferecia sacrifícios a bodes associados a demónios. prestando-lhes um culto de zombaria. Isto será uma lei perpétua para vocês, por todas as gerações.

8Repito: Alguém, seja israelita ou estrangeiro que viva no vosso meio, que ofereça um holocausto ou um sacrifício, 9noutro sítio que não seja à entrada da tenda do encontro, onde deve ser sacrificado ao Senhor, será excomungado.

10Também me levantarei contra alguém, seja israelita, seja um estrangeiro que viva entre vocês, que coma sangue, seja de que forma for. Expulsá-lo-ei do meu povo. 11Porque a vida da carne está no sangue. Dei-vos o sangue para que seja aspergido sobre o altar como expiação pelas vossas almas. É pelo sangue que se faz a expiação, porque o sangue é a vida. 12Portanto, este é o meu decreto para o povo de Israel: que nem eles nem nenhum estrangeiro que viva entre eles coma sangue.

13Seja quem for, israelita ou estrangeiro entre eles, que vá à caça e mate um animal ou uma ave dos que é permitido comerem, deverá derramar o seu sangue e cobri-lo com terra; 14porque o sangue é a vida. É por isso que digo ao povo de Israel para nunca o comer, porque a vida de toda a ave, de todo o animal, está no seu sangue. Portanto, alguém que come sangue deverá ser expulso da comunidade de Israel.

15E também alguém, nascido na terra ou estrangeiro, que coma o corpo morto dum animal que tenha morrido por si mesmo, ou que tenha sido despedaçado por outro animal, deverá lavar a sua roupa e banhar-se, permanecendo impuro até ao cair da noite. Depois disso, será declarado limpo. 16Se tal não fizer, terá de sofrer as consequências.”

Bibelen på hverdagsdansk

3. Mosebog 17:1-16

Afgudsofre forbydes

1-2Herren gav også Moses følgende instrukser, som han skulle videregive til Aron, præsterne og hele Israels folk:

3„Hvis en israelit ofrer en ko, et lam eller en ged enten inde i lejren eller uden for lejren 4i stedet for at bringe den til indgangen til åbenbaringsteltet, hvor den kan blive ofret til Herren efter forskrifterne, skal han betragtes på lige fod med en morder, og han skal bøde med sit liv. 5Formålet med denne lov er at få Israels folk til at holde op med at ofre på uindviede steder. Fra nu af skal de altid bringe deres ofre til indgangen til åbenbaringsteltet, hvor præsten kan ofre deres takofre og andre ofre17,5 Efter den græske oversættelse, Septuaginta (LXX), som har en mere udførlig beskrivelse af ofrene her, end den hebraiske tekst har. til Herren. 6Det er nemlig kun ved at bringe ofrene til præsten, at han har mulighed for at stænke blodet på Herrens alter ved åbenbaringsteltets indgang og ofre fedtet som et lifligt offer. 7Folket skal ikke længere være mig utro. De skal holde op med at ofre til deres afskyelige afgudsgedebukke. Dette er en permanent lov, som skal gælde fra slægt til slægt. 8-9Jeg gentager: Hvis en indfødt israelit eller en fremmed, der bor iblandt jer, bringer et brændoffer eller et andet offer andre steder end ved åbenbaringsteltets indgang, hvor det kan ofres til Herren på behørig vis, skal den person lide døden.

Forbud imod at spise blod

10Jeg vil straffe alle israelitter eller fremmede iblandt jer, som spiser blod, ja, jeg vil udrydde dem fuldstændigt. 11For blodet repræsenterer livet, som er helligt, og jeg vil, at blodet skal bruges til at stænke på alteret, for at det kan bringe soning for jeres synder. 12Det er grunden til, at ingen iblandt jer, hverken israelit eller fremmed, må spise blod. 13Og enhver, hvad enten det er en israelit eller en fremmed iblandt jer, som slår et dyr eller en fugl ihjel af den slags, som det er tilladt at spise, skal lade blodet løbe fra og dække det til med jord, 14for blodet repræsenterer livet. Det er derfor, jeg har pålagt Israels folk aldrig at spise blod. Enhver, som alligevel gør det, skal dø.

15Alle israelitter, såvel som fremmede iblandt jer, der spiser selvdøde dyr eller dyr, der er blevet dræbt af andre dyr, skal vaske deres tøj og bade og regnes for urene indtil aften. 16Hvis de ikke vasker deres tøj og bader, må de selv tage ansvaret for følgerne.”