Job 32 – OL & BPH

O Livro

Job 32:1-22

Eliú

1Os três homens recusaram continuar a responder a Job, por este insistir na sua inocência. 2Então Eliú, filho de Baraquel, o buzita, da família de Rão, irritou-se, porque Job recusava admitir que tinha pecado e não queria admitir que Deus o castigava com razão. 3Por outro lado, estava também zangado com os três amigos de Job porque, tendo sido incapazes de responder aos seus argumentos, continuavam, contudo, a condená-lo. 4Eliú esperou até esta altura para falar, porque os outros eram todos mais velhos que ele. 5Quando viu que não tinham mais nada a responder-lhe, tomou a palavra, com indignação.

6E disse: “Eu sou jovem e vocês mais velhos que eu;

por isso, me mantive retirado e calado,

sem ousar dizer o que pensava.

7Visto que os mais velhos são mais sabedores,

a experiência fala mais alto.

8Mas a sabedoria e a inteligência que o homem tem

é o espírito que há no homem,

o sopro do Todo-Poderoso que lhe proporciona entendimento.

9Nem sempre os idosos são sábios,

nem os mais velhos têm sempre conhecimento do que é mais certo.

10Portanto, escutem-me e permitam-me que expresse a minha opinião.

11Esperei todo este tempo,

para ver se nas vossas palavras rebuscadas

encontrava alguma explicação profunda.

12Escutei-vos com muita atenção,

mas nenhum de vocês foi capaz de refutar a Job,

nem ao menos de responder adequadamente às suas afirmações.

13E não me venham dizer: ‘Descobrimos a sabedoria!’

Pois somente Deus, e não um homem, lhe pode responder.

14Se Job tivesse discutido comigo,

nunca lhe teria respondido com esse tipo de lógica!

15Agora aí estão vocês, desiludidos,

esgotada a vossa capacidade de resposta.

16Haveria eu de continuar a esperar em silêncio? Não!

17Vou também dar já a minha resposta.

18O meu espírito me pressiona;

estou cheio de palavras.

19Sou como um barril de vinho, fechado, sem ventilação!

Estou pronto a rebentar com palavras!

20Sou obrigado a falar, para poder respirar;

por isso, deixem-me dizer tudo o que preciso, como resposta.

21Não serei parcial a favor de alguém,

e a ninguém lisonjearei.

22Se eu fosse hábil na lisonja,

o meu Criador logo me castigaria.

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs Bog 32:1-22

Elihu blander sig i samtalen

1De tre venner besluttede, at de ikke ville sige mere, for Job blev ved med at hævde sin uskyld.

2Men der var en fjerde ven, som havde lyttet til samtalen uden at sige noget. Han hed Elihu og var søn af Barakel af Rams slægt fra byen Buz. Han var opbragt over, at Job ville retfærdiggøre sig selv overfor Gud. 3Han var også vred på de tre venner, fordi de fordømte Job uden at kunne svare på hans spørgsmål. 4Fordi Elihu var yngre end de andre, ventede han, mens de talte med Job. 5Men da de tre venner ikke kunne give ham svar på tiltale, kunne Elihu ikke længere beherske sin vrede. Han sagde:

6„Jeg er meget yngre end jer,

så derfor holdt jeg mig tilbage

og tøvede med at sige min mening.

7Jeg tænkte: ‚Lad de ældre tale,

for livserfaring giver visdom.’

8Men det er Guds Ånd, der giver indsigt,

når det drejer sig om åndelige ting.

9Altså er det ikke kun et spørgsmål om alder.

De ældre er ikke nødvendigvis de klogeste.

10Derfor siger jeg: ‚Hør også på mig.

Lad mig sige, hvad jeg er kommet frem til.’

11Jeg ventede altså, mens I talte,

og lyttede til jeres kloge kommentarer,

mens I ledte efter ordene.

12Jeg lyttede meget opmærksomt,

men ingen af jer kunne overbevise Job

eller besvare hans spørgsmål.

13Sig nu ikke: ‚Han er for snedig for os.

Det bliver Guds sag at overbevise ham.’

14Hvis Job havde henvendt sig til mig,

ville jeg bestemt ikke have svaret ham, som I gjorde.

15Men nu er jeres ord sluppet op,

og I aner ikke, hvad I skal svare.

16Skal jeg da pænt sidde og vente på,

at I finder på noget at sige?

17Nej, nu vil jeg fortælle jer, hvad jeg mener,

sige, hvad selv en ung som jeg er klar over.

18Jeg er fuld af ord, der presser sig på,

og ånden i mit indre må have luft.

19Jeg er som en vinsæk, der er ved at sprænges

på grund af kraften fra den gærende vin.

20Jeg må give luft for mine indestængte ord,

åbne min mund og tale frit fra leveren.

21Jeg vil ikke tage parti for nogen af jer,

og jeg vil ikke smigre folk.

22Nej, jeg vil ikke gøre brug af smiger,

for så ville Gud straffe mig.