Ezequiel 21 – OL & BPH

O Livro

Ezequiel 21:1-32

Babilónia, a espada do Senhor

1Foi-me dada esta mensagem da parte de Deus. 2“Homem mortal, volta-te para Jerusalém e profetiza contra Israel e contra os santuários! 3Diz o Senhor: eu sou contra ti, Israel; desembainharei a minha espada e destruirei o teu povo, tanto os melhores como os piores. 4Não pouparei nem o justo, nem o ímpio; farei uma limpeza completa, desde o Negueve até às fronteiras do norte. 5Todo o mundo saberá que eu sou o Senhor. A espada está na minha mão e não voltará ao seu lugar antes de ter terminado a sua tarefa.

6Suspira e geme perante o povo, homem mortal, na tua amarga angústia; geme de pesar com o coração partido. 7Quando te perguntarem a razão disso, responde-lhes que é devido às espantosas notícias que Deus te comunicou. Quando essas coisas vierem a realizar-se, até as pessoas de ânimo mais forte se derreterão de medo; não restará mais força em ninguém; coragem, nem se saberá o que é; os joelhos tremerão. O Senhor Deus diz: A vossa condenação aproxima-se; os meus juízos cumprir-se-ão!”

8A palavra do Senhor foi-me de novo dirigida: 9“Homem mortal, fala-lhes assim diz o Senhor: Há uma espada que está a ser afiada e polida. 10Haverá uma terrível matança, serão agora capazes de rir? Outros, muito mais fortes, já pereceram debaixo das suas cutiladas. 11Agora ela já está pronta para ser posta nas mãos do algoz. 12Homem mortal, bate no peito em sinal de profunda consternação, porque essa espada matará o meu povo e todos os seus chefes. Todos, por igual, morrerão. 13Serão assim submetidos a uma dura prova e que probabilidades terão de escapar, pergunta o Senhor Deus.

14Profetiza para eles desta maneira: bate palmas vigorosamente; pega numa espada e brande-a duas vezes, mesmo três, simbolizando o grande massacre que vão enfrentar por todos os lados. 15Os seus corações vão derreter-se de terror, porque uma espada faísca à porta de cada casa; cintila como um relâmpago; está devidamente afiada para executar a matança planeada. 16Ó espada, fere à direita, fere à esquerda, golpeia em todas as direções que quiseres. 17Também eu baterei palmas e satisfarei a minha indignação, diz o Senhor!”

18Veio até mim a palavra do Senhor: 19“Homem mortal, desenha um mapa e traça dois caminhos para o rei da Babilónia seguir; um para Jerusalém e outro para Rabá, na Transjordânia. No ponto em que essa estrada, que vem da Babilónia, bifurcar nas duas direções, 20porás um marco com a indicação de ambos os caminhos a seguir. O rei da Babilónia, ao chegar ali, ficará indeciso sobre se deverá atacar Jerusalém ou dirigir-se contra a cidade amonita de Rabá. 21Chamará os seus mágicos para que adivinhem o melhor caminho a tomar e procurarão tirar à sorte a resposta, agitando as flechas dentro de uma aljava; sacrificarão animais aos seus ídolos e examinarão os fígados. 22Decidirão tomar o caminho de Jerusalém e, chegando lá, arrombarão os portais da cidade à força de aríetes, clamando que venham todos à matança. Levantarão baluartes e tranqueiras para conseguirem entrar por cima das muralhas. 23Jerusalém ficará atónita com o que considera uma traição da Babilónia. Como foi, pensarão os habitantes de Jerusalém, que os adivinhos puderam enganar-se tanto? A Babilónia é aliada de Judá, dizem, e jurou defender Jerusalém! Mas para o rei da Babilónia só contam as vezes que o povo se rebelou. Por isso, irá atacá-la e derrotar a sua população.”

24Diz o Senhor Deus: “A vossa culpa clama insistentemente contra vocês, porque o vosso pecado toda a gente o conhece e é praticado descaradamente. Para onde quer que vão, e o que quer que façam, tudo leva a marca do pecado. Por isso, chegou a altura em que serão levados cativos. 25E tu, ó rei Zedequias, ímpio chefe de Israel, chegou o dia de prestar finalmente contas. 26Tira a tua coroa cravejada de joias, diz o Senhor Deus; a ordem antiga foi alterada; agora o pobre é exaltado e o soberbo é abatido. 27Derrubarei, derrubarei, sim, derrubarei o reino, e a nova ordem que daí advirá será efetivada quando se revelar o homem a quem pertence de direito e a quem será totalmente entregue.

28Homem mortal, profetiza igualmente para os amonitas, pois riram-se do meu povo, quando proferiram as suas maldições. Diz-lhes o seguinte: Assim diz o Senhor Deus: Contra vocês está também desembainhada a minha espada reluzente; foi afiada e polida; reluz como um relâmpago. 29Os vossos mágicos e falsos profetas disseram-vos mentiras sobre pretensa segurança e vitórias, afirmando que os vossos deuses vos protegeriam do rei da Babilónia. Foram eles a causa da vossa morte e de outra gente perversa, pois quando chegar o dia do ajuste de contas serão feridos de morte.

30Mete a espada na bainha! Destruir-te-ei aí mesmo no lugar onde foste criado, na terra onde nasceste. 31Derramarei a minha ira sobre vocês; soprarei sobre o fogo da minha cólera. Hão de ser entregues nas mãos de gente cruel, hábil em arruinar tudo.

32Vocês tornar-se-ão no carburante desse fogo; o vosso sangue será derramado na vossa própria terra, donde desaparecerá até a memória da vossa presença. Sou eu, o Senhor, quem disse isto!”

Bibelen på hverdagsdansk

Ezekiels Bog 21:1-37

Dom over et land mod syd

1Herren sagde til mig: 2„Du menneske, vend dig mod syd og profetér imod sydlandets skov af mennesker. 3Profetér imod dem og sig: Hør Herrens ord: Jeg vil antænde en brand iblandt jer, så både de grønne og de udtørrede træer21,3 Et „grønt træ” er billede på et retskaffent menneske, og et „udtørret træ” er billede på et ondt menneske. „Ild” er her symbol på Guds straf. bliver fortæret af ilden. Ilden kan ikke slukkes, og hele landet bliver berørt, fra syd til nord. 4Alle vil kunne se, at det er mig, Herren, som har sendt ilden, og den kan ikke slukkes.”

5„Åh, Herre, min Gud,” udbrød jeg. „Folk beklager sig over, at jeg altid taler i gåder.”

Profeti om Nebukadnezars angreb på Juda

6Herren sagde til mig: 7„Du menneske, vend dig imod Jerusalem og profetér imod Israel og imod templet. 8Sig til Israels folk: Hør, hvad Herren siger: Nu angriber jeg jer. Jeg trækker mit sværd og udrydder både de retskafne og de onde. 9Jeg skåner ingen, men svinger sværdet mod alle fra syd til nord for at straffe mit folk. 10Da vil alle forstå, at det er mig, Herren, der har trukket sværdet, og jeg stikker det ikke tilbage i skeden.

11Du menneske, i folkets påhør skal du sukke af sorg med sønderknust hjerte. 12Og når de spørger dig, hvorfor du sørger, skal du svare: ‚Fordi Herren har givet mig dårlige nyheder om noget, der snart vil ske. Når det går i opfyldelse, vil alle tabe modet og ryste af skræk. Ja, ulykken er på vej! Det sker snart, siger Herren!’ ”

13Herren sagde til mig: 14-16„Sig til dem: Sværdet er pudset, så det blinker i lyset. Det er slebet skarpt og klar til at dræbe. Mit folks konge giver ingen glæde, og sværdet vil hugge alle ned.21,14-16 Teksten er uklar, også i v. 18. „Sværdet” står for den babyloniske hær. Nu er sværdet parat til at slagte. Det lægges i bøddelens hænder. 17Begynd at sukke og jamre, du menneske, for sværdet er rettet mod mit folk, og alle Israels ledere bliver slået ned. Vis bare din store fortvivlelse. 18Mit folk bliver hårdt prøvet, og det er slut med Judas kongerige, for sværdet rammer alle, siger Herren. 19Profetér, du menneske, og slå hænderne sammen som tegn på start. Sværdet vil slå til igen og igen. Det er et dræbende sværd, og mange vil miste livet. 20Folk vil blive grebet af rædsel, for ved hver eneste port er der et draget sværd, der blinker i lyset. 21Du sværd, hug ned til højre og venstre, hvor du end kommer frem. 22Nu er tiden inde, og jeg udøser min vrede over jer. Jeg, Herren, har talt.”

23Herren sagde til mig: 24-25„Du menneske, tegn et landkort og markér de to ruter, som Babylons konges sværd kan følge, den ene mod Jerusalem i Juda, og den anden mod ammonitternes hovedstad Rabba. Tegn et vejskilt dér, hvor vejen fra Babylon deler sig i to i retning af de to byer. 26Dér standser Babylons konge og tager varsler for at se, hvor han først skal tage hen. Han ryster pilene ud på jorden, rådspørger sine guder og undersøger offerdyrets lever. 27Resultatet peger på Jerusalem. Så begynder han sin belejring af byen. Rambukkene bliver gjort klar uden for portene, man bygger angrebsramper, kaster volde op mod murene og venter på kampråbet. 28Jerusalems indbyggere tror, det er en fejltagelse. De har jo indgået en pagt med Babylons konge. Men han minder dem om deres oprør og tager dem til fange på grund af deres synd.

29Gud Herren siger: Fordi I fortsatte med at synde åbenlyst, og alle jeres handlinger afslører jeres ondskab, skal I nu føres i eksil.

30Og du kong Zidkija, Israels ugudelige leder, nu er tiden inde, hvor du må tage din straf. 31Tag din kongekrone af, siger Herren, for dit herredømme er forbi. Nu får de svage oprejsning, og de stolte blive kastet i støvet. 32Landet vil ligge i ruiner, indtil den rette hersker kommer, som jeg vil overdrage magten til.21,32 Sandsynligvis en henvisning til 1.Mos. 49,10, som er en messiansk profeti.

33Du menneske, profetér også imod ammonitterne, som har hånet mit folk.

Hør, hvad jeg har at sige til dem: Sværdet er pudset og slebet, klar til at dræbe. Det blinker i lyset. 34Mens jeres seere fortæller jer om deres falske syner, og sandsigerne spår jer løgn, skal sværdet, når tiden er inde, ramme jer lige så hårdt som alle andre syndere. 35I kan godt opgive kampen med det samme, for I bliver slået i jeres eget land. 36Jeg vil udgyde min vrede over jer som en ild, der fortærer jer. Jeg overgiver jer i voldsmænds hænder, folk, der er trænede i at dræbe og ødelægge. 37I bliver tilintetgjort i flammerne, og jeres blod vil blive udgydt over hele landet. Ingen vil herefter huske jer. Jeg, Herren, har talt.”