2 Samuel 22 – OL & BPH

O Livro

2 Samuel 22:1-51

Cântico de David

(Sl 18.1-50)

1David compôs este cântico para o Senhor após ter sido salvo por ele das mãos de Saul e dos seus outros inimigos:

2“O Senhor é o meu rochedo,

o meu lugar forte e o meu libertador.

3Esconder-me-ei em Deus

que é o meu rochedo e o meu alto retiro.

Ele é o meu escudo, o poder da minha salvação

e o meu refúgio.

Ó meu Salvador, tu me livras da violência.

4Invocarei o Senhor que é digno de todo o louvor;

salvar-me-á de todos os meus adversários.

5Ondas de morte me cercaram;

torrentes de maldade desabaram sobre mim.

6Fui ligado e atado por laços do mundo dos mortos

e por ciladas da morte.

7Clamei pelo Senhor, meu Deus, na minha tribulação,

e ele ouviu-me desde o seu templo;

o meu clamor chegou aos seus ouvidos.

8Então a Terra foi abalada e tremeu;

os fundamentos dos céus abalaram-se,

por causa da sua ira.

9Saiu fumo do seu rosto, da sua boca um fogo devorador,

que tudo consumia, e punha as brasas a arder.

10Fez baixar os céus e desceu,

andando sobre espessas nuvens.

11Voou sobre um querubim,

sobre as asas do vento.

12As trevas rodearam-no,

espessas nuvens o circundaram;

13Com o brilho da sua presença

acendiam-se centelhas de fogo.

14O Senhor trovejou desde os céus;

o Deus supremo fez ecoar a sua voz.

15Disparou as suas frechas de luz

e dispersou os inimigos.

16Pelo sopro da sua respiração

até o mar se dividiu em dois,

e viu-se o fundo das águas

pela repreensão do Senhor.

17Desde o alto me livrou,

salvou-me de ser levado pelas vagas.

18Libertou-me do meu poderoso inimigo,

daqueles que me odiavam,

dos que tinham muito mais força do que eu.

19Saltaram sobre mim no dia da calamidade,

mas o Senhor foi a minha proteção.

20Fez-me reaver a liberdade;

resgatou-me, porque me amava.

21O Senhor recompensou-me,

conforme a minha retidão,

porque tinha as mãos limpas.

22Guardei os caminhos do Senhor;

não me afastei impiamente do meu Deus.

23Tive sempre presentes as suas leis;

não me desviei dos seus estatutos.

24Fui sempre reto perante ele

e fugi do pecado.

25Por isso, o Senhor atendeu à minha justiça,

pois viu que eu estava limpo.

26Tu és misericordioso para com os misericordiosos;

revelas a tua retidão para com os que são retos.

27Com os puros, mostras-te puro,

mas astuto com os perversos.

28Tu salvas os que estão aflitos,

mas abates os orgulhosos,

pois tens os olhos sempre postos neles.

29Senhor, tu és a minha luz!

Transformas em luz a minha escuridão.

30Pelo teu poder posso esmagar um exército;

pela tua força saltarei muralhas.

31O caminho de Deus é reto.

A palavra do Senhor é verdade;

é um escudo para os que procuram a sua proteção.

32Só o Senhor é Deus.

Quem é como um rochedo senão o nosso Deus?

33Deus é a minha poderosa fortaleza;

faz-me andar em perfeita segurança.

34Faz com que caminhe com passo bem firme,

como as gazelas sobre os cumes.

35Torna-me hábil nos combates,

dá-me força capaz de dobrar um arco de bronze;

36Deste-me o escudo da tua salvação;

pela tua bondade me engrandeceste.

37Fizeste-me andar sobre caminhos planos,

onde os meus pés não vacilaram.

38Persegui os meus inimigos e os destruí;

não desisti sem os derrotar.

39Consumi-os e destrocei-os

de tal forma que mais nenhum deles se poderá levantar.

Caíram debaixo dos meus pés.

40Pois deste-me força para a batalha.

Fizeste com que subjugasse

todos os que se levantaram contra mim.

41Obrigaste os meus inimigos a retroceder e fugir;

destruí todos os que me odiavam.

42Pediram ajuda, mas ninguém os auxiliou;

clamaram ao Senhor, mas recusou ouvi-los.

43Pisei-os como o pó do chão,

esmaguei-os e dispersei-os,

como pó pelas ruas.

44Guardaste-me da rebelião do meu povo;

livraste-me para que seja cabeça das nações.

Estrangeiros me servirão.

45Em breve me serão sujeitos,

quando ouvirem falar do meu poder.

46Perderão a altivez

e virão a tremer, lá dos seus esconderijos.

47O Senhor vive!

Bendito seja aquele que é o meu rochedo.

Que Deus seja louvado,

aquele que é a rocha da minha salvação!

48Ele é o Deus que por mim faz vingança,

que destrói os que se levantam contra mim.

49Resgataste-me dos meus adversários.

Sim, tu levantaste-me em segurança,

acima das suas cabeças.

Livraste-me da violência.

50Por isso, Senhor, dar-te-ei graças entre as nações,

e cantarei louvores ao teu nome.

51Ele deu uma maravilhosa salvação ao seu rei;

manifestou misericórdia ao seu ungido,

a David e à sua família, para sempre.”

Bibelen på hverdagsdansk

2. Samuelsbog 22:1-51

Davids sejrssang

Salme 18

1Da Herren havde reddet David fra Saul og hans øvrige fjender, sang David følgende lovsang til Herren:

2Herren er min Klippeborg

og min Beskytter.

3Han er mit Skjul,

hos ham søger jeg tilflugt.

Han er mit Skjold,

min Frelse og min Fæstning.

Jeg søger ly hos min Frelser,

som redder mig af mine fjenders vold.

4Jeg kalder på Herren, den Højlovede,

og frelses fra mine fjender.

5Dødens brænding omsluttede mig,

undergangens bølger væltede ind over mig,

6dødsriget strammede sit greb om mig,

jeg sad fast i dødens fælde.

7I min fortvivlelse råbte jeg til Herren,

jeg bad til min Gud om hjælp.

Han hørte mig fra sin helligdom,

mit skrig nåede hans ører.

8Da rystede jorden og skælvede,

verdens grundvolde bævede,

for Herrens vrede var blusset op.

9Røg væltede ud af hans næsebor,

fortærende ild skød ud af hans mund,

glødende kul sprang frem fra ham.

10Han skubbede himlens forhæng til side

og trådte ud på de mørke stormskyer.

11Han steg op på en kerub og fløj,

svævede på vindens vinger.

12Han svøbte sig i sorte skyer,

der var tykke af tætte vanddampe.

13Lynene glimtede foran ham,

og haglene faldt fra skyerne.

14Herren tordnede fra himlen,

den højeste Gud lod sin røst høre.

15Han skød sine pile,

sendte fjenderne på flugt.

Han sendte sine lyn af sted,

så fjenderne spredtes for alle vinde.

16Herren fnyste i sin harme,

så Jordens vande blev pisket op,

og havets bund kom til syne.

17Fra det høje rakte han hånden ud,

trak mig op af det dybe vand.

18Han frelste mig fra mine fjender,

de hadede mig og var mig for stærke.

19Da jeg var svag, overfaldt de mig,

men Herren holdt mig fast

20og førte mig i sikkerhed.

Han frelste mig, fordi han elsker mig.

21Herren belønnede mig for mit retsind,

tog hensyn til min uskyld,

22for jeg har holdt mig til hans veje.

Jeg har ikke i ondskab vendt mig fra min Gud.

23Altid har jeg hans bud i tanke,

aldrig har jeg vendt ryggen til hans love.

24Jeg har adlydt ham til punkt og prikke

og holdt mig borte fra synden.

25Herren har belønnet min retfærd,

han kender min pletfri levevis.

26Herre, du er trofast mod dem, der er trofaste mod dig,

retskaffen overfor de retskafne.

27Du handler uskyldsrent med de uskyldige,

men er snu mod de snedige.

28Du ophøjer de ydmyge,

men ydmyger de hovmodige.

29Herre, du er mit lys og mit håb,

du tænder dit lys i mørket.

30Ved din hjælp kan jeg springe over mure

og forcere enhver forhindring.

31Guds veje er fuldkomne,

hans løfter er sande.

Han er et skjold for dem,

der søger ly hos ham.

32Hvor findes der en gud som Herren?

Hvor findes en klippe som ham?

33Han giver mig styrke,

han jævner vejen foran mig.

34Han gør mine skridt sikre som hjortens,

han giver mig fodfæste på bjergene.

35Han træner mine arme til kamp,

så jeg kan spænde kobberbuen.

36Herre, du giver mig din frelse som et skjold,

din hjælp giver mig styrke.

37Du udjævner stien foran mig,

så jeg ikke snubler og falder.

38Jeg forfulgte mine fjender og gjorde det af med dem,

jeg holdt ikke inde, før de alle var besejret.

39Jeg huggede dem ned, så de ikke kunne rejse sig,

de ligger faldne ved mine fødder.

40Du gav mig styrke til kampen,

du tvang mine modstandere i knæ,

41du slog mine fjender på flugt,

jeg gjorde det af med dem, som hadede mig.

42De søgte efter hjælp,

men ingen kom til undsætning.

De råbte til dig, Herre,

men du ville ikke høre.

43Jeg knuste dem til støv,

jeg trådte dem ned som snavs på gaden.

44Du hjalp mig i kampen mod fjendtlige hære,

gav mig sejr over fremmede folkeslag,

som nu er blevet mig underlagt.

45De kom krybende hen til mig,

straks de hørte min røst, adlød de.

46De tabte fuldstændigt modet,

kom skælvende frem fra deres skjul.

47Herren lever!

Lovet være min redningsmand.

Ære være min Gud, som frelste mig,

48den Gud, som besejrede mine fjender,

som gjorde mig til hersker over fremmede folkeslag.

49Herre, du befriede mig fra mine fjender.

Du førte mig i sikkerhed

og frelste mig fra voldens mænd.

50Derfor vil jeg lovprise dig blandt folkeslagene, Herre.

Jeg vil synge om din storhed.

51Du giver din konge en mægtig sejr,

du viser nåde mod din salvede konge,

mod mig og mine efterkommere til evig tid.