Salmo 107 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Salmo 107:1-43

Libro V

Salmos 107–150

Salmo 107

1¡Den gracias al Señor porque él es bueno;

su gran amor perdura para siempre!

2Que lo digan los redimidos del Señor,

a quienes redimió del poder del adversario,

3a quienes reunió de todos los países,

de oriente y de occidente, del norte y del sur.107:3 del sur. Lit. del mar.

4Vagaban perdidos por parajes desiertos,

sin dar con el camino a una ciudad habitable.

5Hambrientos y sedientos,

la vida se les iba consumiendo.

6En su angustia clamaron al Señor

y él los libró de sus aflicciones.

7Los llevó por el camino recto

hasta llegar a una ciudad habitable.

8¡Que den gracias al Señor por su gran amor,

por sus maravillas en favor de los hombres!

9Él apaga la sed del sediento

y sacia con lo mejor al hambriento.

10Afligidos y encadenados,

habitaban en las más densas tinieblas,

11por haberse rebelado contra las palabras de Dios,

por menospreciar los designios del Altísimo.

12Los sometió107:12 Los sometió. Lit. Sometió sus corazones. a trabajos forzados;

tropezaban y no había quien los ayudara.

13En su angustia clamaron al Señor

y él los salvó de sus aflicciones.

14Los sacó de las más densas tinieblas

y rompió en pedazos sus cadenas.

15¡Que den gracias al Señor por su gran amor,

por sus maravillas en favor de los hombres!

16Haré pedazos las puertas de bronce

y cortaré los cerrojos de hierro.

17Se volvieron necios por sus rebeldías

y fueron afligidos por sus iniquidades.

18Todo alimento les causaba asco

y llegaron a las mismas puertas de la muerte.

19En su angustia clamaron al Señor

y él los salvó de sus aflicciones.

20Envió su palabra para sanarlos

y así los libró de la fosa.

21¡Que den gracias al Señor por su gran amor,

por sus maravillas en favor de los hombres!

22¡Que ofrezcan sacrificios de gratitud

y jubilosos proclamen sus obras!

23Se hicieron a la mar en sus barcos;

para comerciar surcaron las muchas aguas.

24Allí, en las aguas profundas,

vieron las obras del Señor y sus maravillas.

25Habló Dios y se levantó un viento tormentoso

que encrespó las olas

26que subían a los cielos y bajaban al abismo.

Ante el peligro, ellos perdieron el coraje.

27Como ebrios tropezaban, se tambaleaban;

de nada les sirvió toda su pericia.

28En su angustia clamaron al Señor

y él los sacó de sus aflicciones.

29Cambió la tempestad en suave brisa:

se sosegaron las olas del mar.

30Ante esa calma se alegraron

y Dios los llevó al puerto anhelado.

31¡Que den gracias al Señor por su gran amor,

por sus maravillas en favor de los hombres!

32¡Que lo exalten en la asamblea del pueblo!

¡Que lo alaben en el consejo de los líderes!

33Dios convirtió los ríos en desiertos,

los manantiales en tierra seca,

34los fértiles terrenos en tierra salitrosa,

por la maldad de sus habitantes.

35Convirtió el desierto en estanques de agua,

la tierra seca en manantiales;

36hizo establecer allí a los hambrientos,

y ellos fundaron una ciudad habitable.

37Sembraron campos, plantaron viñedos,

obtuvieron abundantes cosechas.

38Dios los bendijo y se hicieron muy numerosos

y no dejó que menguaran sus rebaños.

39Pero si merman y son humillados,

es por la opresión, la maldad y la aflicción.

40Dios cubre de desprecio a los nobles

y los hace vagar por desiertos sin senderos.

41Pero a los necesitados los saca de su miseria

y hace que sus familias crezcan como rebaños.

42Los rectos lo verán y se alegrarán,

pero todos los malvados serán acallados.

43Quien sea sabio, que considere estas cosas

y entienda bien el gran amor del Señor.

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 107:1-43

Herrens trofasthed mod sit folk

1Tak Herren, for han er god.

Hans trofasthed varer til evig tid.

2Det er, hvad Herrens folk bør sige,

dem, han befriede fra fjendens magt

3og bragte tilbage fra fjerne lande,

fra øst og vest og syd og nord.

4De måtte vandre længe gennem øde egne,

de ledte efter et sted at bo.

5De var udmattede af sult og tørst

og nær ved at give op.

6Men i deres nød råbte de til Herren,

og han reddede dem ud af problemerne.

7Han førte dem ad den rigtige vej

til en by, hvor de kunne bosætte sig.

8De bør takke Herren for hans trofasthed,

for de undere, han gør for menneskene.

9Han slukkede de udmattedes tørst,

og han mættede de sultne med gode gaver.

10De sad i et trøstesløst mørke

og led under deres fangenskab,

11fordi de havde gjort oprør mod Gud,

ringeagtet den Højestes bud.

12Han nedbrød deres stolthed gennem lidelser,

når de segnede, hjalp ingen dem op.

13Men i deres nød råbte de til Herren,

og han reddede dem ud af problemerne.

14Han førte dem ud af mørket

og rev deres lænker i stykker.

15De bør takke Herren for hans trofasthed,

for de undere, han gør for menneskene.

16Han sprængte porte af bronze

og huggede gennem slåer af jern.

17De blev mishandlet og betragtet som tåber

på grund af deres synd og oprør mod Gud.

18De mistede appetitten og fik kvalme af maden,

de var døden nær af sult.

19Men i deres nød råbte de til Herren,

og han reddede dem ud af problemerne.

20Han sagde blot et ord, og de blev reddet,

han rev dem ud af dødens gab.

21De bør takke Herren for hans trofasthed,

for de undere han gør for menneskene.

22Lad dem bringe ham ofre i taknemmelighed,

synge med glæde om hans vældige gerninger.

23Nogle stod til søs med deres skibe,

drev handel på det store hav.

24Også de fik Herrens gerninger at se,

de undere han udførte på havet.

25Han befalede stormvejret at bryde løs,

bølgerne rejste sig som bjerge.

26De steg mod himlen, sank atter ned i dybet.

Sømændene var ved at give op over for orkanen.

27De ravede rundt som fulde folk,

de kunne intet stille op.

28Men i deres nød råbte de til Herren,

og han reddede dem ud af problemerne.

29Stormen blev stille som en hvisken,

havets bølger faldt hurtigt til ro.

30Da fyldtes de af fred, åndede lettet op,

og han førte dem til deres rejses mål.

31De bør takke Herren for hans trofasthed,

for de undere, han gør for menneskene,

32ophøje ham offentligt i folkets forsamling

og for landets ledende råd.

33Han forvandlede floder til ødemark,

gjorde kildevand til ørkensand.

34Frugtbart land blev til saltsletter

på grund af beboernes ondskab.

35Men derefter gjorde han ørkenen til oase

og ødemarken til frugtbart land,

36så hans sultende folk kunne slå sig ned

og bygge byer, hvor de kunne bo,

37tilså deres marker, plante vingårde

og bringe en bugnende høst i hus.

38Han velsignede dem, de blev mange,

og der var ingen mangel på kvæg.

39Det oprørske folk blev ydmyget gennem sorg og ulykker,

mange døde, så de blev færre og færre.

40Gud måtte straffe de stolte, religiøse ledere,

lade dem flakke om i øde egne.

41Men de, der søgte hjælp hos Herren,

blev reddet ud af deres ulykke.

Han tog sig af dem,

så de trivedes og havde fremgang.

42De retskafne glæder sig over at se det,

men de onde holder skamfuldt deres mund.

43De vise vil lægge mærke til det

og anerkende Herrens trofasthed.