Proverbios 19 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Proverbios 19:1-29

1Más vale ser pobre e intachable

que necio de labios perversos.

2El afán sin conocimiento no es bueno;

mucho yerra quien mucho corre.

3La necedad del hombre le hace perder el rumbo

y su corazón se irrita contra el Señor.

4Con las riquezas aumentan los amigos,

pero al pobre hasta su amigo lo abandona.

5El testigo falso no quedará sin castigo;

el que propaga mentiras no saldrá bien librado.

6Muchos buscan congraciarse con los poderosos;

todos son amigos de quienes reparten regalos.

7Si al pobre lo aborrecen sus parientes,

con más razón lo evitan sus amigos.

Aunque los busca suplicante,

por ninguna parte los encuentra.19:7 Texto de difícil traducción.

8El que adquiere cordura,19:8 cordura. Lit. corazón. En la Biblia, corazón se usa para designar el asiento de las emociones, pensamientos y voluntad, es decir, el proceso de toma de decisiones del ser humano. se ama a sí mismo

y el que retiene el discernimiento prospera.

9El testigo falso no quedará sin castigo;

el que propaga mentiras perecerá.

10No va bien con el necio vivir entre lujos

y menos con el esclavo gobernar a los príncipes.

11El buen juicio hace al hombre paciente;

su gloria es pasar por alto la ofensa.

12Rugido de león es la ira del rey;

su favor es como rocío sobre el pasto.

13El hijo necio es la ruina del padre;

la mujer pendenciera es gotera constante.

14La casa y el dinero se heredan de los padres,

pero la esposa inteligente es un don del Señor.

15La pereza conduce al sueño profundo;

el holgazán pasará hambre.

16El que cumple el mandamiento cumple consigo mismo;

el que descuida su conducta morirá.

17Servir al pobre es hacerle un préstamo al Señor;

Dios pagará esas buenas acciones.

18Corrige a tu hijo mientras aún hay esperanza;

no te hagas cómplice de su muerte.19:18 no te hagas … muerte. Alt. pero no te excedas hasta matarlo.

19El iracundo tendrá que afrontar el castigo;

el que intente disuadirlo aumentará su enojo.19:19 Texto de difícil traducción.

20Escucha el consejo, acepta la corrección

y llegarás a ser sabio.

21Muchos son los planes en el corazón de las personas,

pero al final prevalecen los designios del Señor.

22De la humanidad se espera amor fiel;

más vale ser pobre que mentiroso.

23El temor del Señor conduce a la vida;

da un sueño tranquilo y evita los problemas.

24El perezoso mete la mano en el plato,

pero no llevará el bocado a la boca.

25Golpea al insolente y se hará prudente el inexperto;

reprende al entendido y ganará en conocimiento.

26El que roba a su padre y echa a la calle a su madre

es un hijo infame y sinvergüenza.

27Hijo mío, si dejas de atender a las enseñanzas,

te apartarás de las palabras sabias.

28El testigo corrupto se burla de la justicia

y la boca del malvado engulle maldad.

29El castigo se dispuso para los insolentes

y los azotes para la espalda de los necios.

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 19:1-29

1Det er bedre at være ærlig og fattig

end at være en uhæderlig tåbe.

2Begejstring og uvidenhed er en farlig blanding,

den, der farer hurtigt frem, begår mange fejl.

3En tåbe er selv årsag til sine problemer,

selvom han giver Gud skylden.

4Rigdom tiltrækker mange venner,

det gør fattigdom ikke.

5Et falsk vidne får sin straf,

en løgner undslipper ikke.

6Man bukker dybt for en gavmild rigmand,

den, der giver gaver, har mange venner.

7Den fattiges slægtninge undgår ham,

og hans bekendte holder afstand fra ham.

Han beder hele tiden om hjælp,

men han får dem ikke overtalt.

8Man gavner sig selv ved at søge efter visdom,

den, der sætter pris på viden, får fremgang.

9Et falsk vidne får sin straf,

en løgner går til grunde.

10Det er upassende for en tåbe at leve i luksus

og for en slave at bestemme over en adelsmand.

11Der skal meget til, før de vise bliver vrede,

at bære over med en fornærmelse vinder dem respekt.

12En konges vrede er frygtelig som løvens brøl,

hans anerkendelse forfriskende som morgenduggen.

13En tåbelig søn er sin fars ulykke,

en kones anklager som evindelige dryp fra et hul i taget.

14Man kan arve sig til hus og rigdom,

men en forstående kone er en gave fra Herren.

15Den sløve og slappe sover tiden væk,

den dovne kan ikke holde sulten fra døren.

16Den, der adlyder Guds bud, gavner sig selv,

at lade hånt om sin handlemåde ender med død.

17At hjælpe den hjælpeløse er som at give Gud et lån,

han betaler det rigeligt tilbage.

18Disciplinér dine børn, for så er der håb for fremtiden,

men pas på ikke at gøre dem fortræd.

19En ilter person må tage følgen af sine handlinger,

skåner man ham, bliver han bare værre.

20Tag imod råd og vejledning,

gør du det, opnår du visdom til sidst.

21Mennesker lægger et utal af planer,

men det er Herrens planer, der lykkes.

22Det er en fordel at være ærlig og trofast,

hellere være en fattig mand end en bedrager.

23Ærefrygt for Herren fører til et godt liv,

man er mæt og tilfreds og skærmes fra ondt.

24Den dovne stikker fingrene i frugtfadet,

men gider ikke føre hånden til munden.

25En tåbe kan lære af at se en slyngel få bank,

men for den kloge er en irettesættelse nok.

26Den, der jager sin far og mor på porten,

er en skændsel og vanære for sin slægt.

27Min søn, holder du op med at lytte til vejledning,

glemmer du snart, hvad du allerede har lært.

28Et falsk vidne blæser på retfærdighed,

onde mennesker trives med ondskab.

29Spottere lærer kun, når de bliver afstraffet,

tåber lærer kun, når de får bank.