Descripción del fin de Nínive
1¡Ay de la ciudad sedienta de sangre,
repleta de mentira,
llena de rapiña,
aferrada a la presa!
2¡Se oye el chasquido de los látigos,
el estrépito de las ruedas,
el galopar de los caballos,
el chirrido de los carros,
3la carga de la caballería,
el fulgor de las espadas,
el centellear de las lanzas!
¡Son muchos los muertos,
los cuerpos amontonados,
los cadáveres por doquier
con los que todos tropiezan!
4Todo por el deseo desenfrenado de una prostituta seductora,
maestra en hechicerías.
Esclavizó naciones con su prostitución,
y pueblos, con su brujería.
5«¡Aquí estoy contra ti!»,
afirma el Señor de los Ejércitos.
«Te levantaré la falda hasta la cara
para que las naciones vean tu desnudez
y los reinos descubran tus vergüenzas.
6Arrojaré sobre ti inmundicias,
te trataré con desprecio
y haré de ti un espectáculo.
7Todos los que te vean huirán de ti
y dirán: “¡Nínive ha sido devastada!
¿Quién hará duelo por ella?”.
¿Dónde hallaré quien la consuele?».
Destrucción total de Nínive
8¿Acaso eres mejor que Tebas,3:8 Tebas. Lit. No Amón.
ciudad rodeada de aguas,
asentada junto a las corrientes del Nilo,
que tiene al mar por terraplén
y a las aguas por muralla?
9Cus y Egipto eran su fuerza ilimitada,
Fut y Libia eran sus aliados.
10Con todo, Tebas marchó al exilio;
fue llevada al cautiverio.
A sus hijos los estrellaron
contra las esquinas de las calles.
Sobre sus nobles echaron suertes
y encadenaron a su gente ilustre.
11También tú, Nínive, te embriagarás
y se embotarán tus sentidos.
También tú, por causa del enemigo,
tendrás que buscar refugio.
12Todas tus fortalezas son higueras
cargadas de brevas maduras:
si las sacuden,
caen en la boca del que se las come.
13Mira, al enfrentarse al enemigo
tus tropas se portan como cobardes.
Las puertas de tu país
quedarán abiertas de par en par,
porque el fuego consumirá tus cerrojos.
Defensa inútil
14¡Abastécete de agua para el asedio,
refuerza tus fortificaciones!
¡Métete al barro, pisa la mezcla
y repara los ladrillos!
15Porque allí mismo te consumirá el fuego
y te exterminará la espada.
¡Como langosta pequeña te devorará!
¡Multiplícate como larva,
reprodúcete como langosta!
16Aumentaste tus mercaderes
más que las estrellas de los cielos,
pero como langostas pequeñas
devoran la tierra y se van volando.
17Tus guardianes son como langostas
y tus oficiales, como enjambres de langostas
que en días fríos se posan sobre los muros,
pero que al salir el sol desaparecen,
y nadie sabe dónde hallarlos.
18Rey de Asiria,
tus pastores duermen
y tus nobles descansan.
Tu pueblo anda disperso por los montes
y no hay quien lo reúna.
19Tu herida no tiene remedio;
tu llaga es incurable.
Todos los que sepan lo que te ha pasado
aplaudirán por tu desgracia.
Pues ¿quién no fue víctima
de tu constante maldad?
1Ak, Nineve, hvor har du udgydt meget blod.
Du har bedraget og røvet uden begrænsning.
2Jeg hører allerede smæld af piske
og raslen af vognhjul.
Hestene galoperer af sted,
og stridsvognene flyver hen over jorden.
3Jeg ser for mig rytternes glimtende sværd
og de lange, lynende spyd.
Der vil blive masser af døde,
utallige mennesker vil blive dræbt.
Der bliver endeløse dynger af lig,
så man ligefrem snubler over dem.
4Nineve forførte mange nationer
med sin fortryllende skønhed og rigdom.
De blev forblændet af byens pragt
og blev alle gjort til slaver.
5„Det er mig, der straffer dig,”
siger Herren, den Almægtige.
„Jeg flår dine fine klæder af dig,
så alle nationer får din nøgenhed at se,
din skam og din skændsel.
6Jeg vil vise dig min foragt
og dænge dig til med snavs.
Jeg stiller din skændsel til skue.”
7Enhver, som ser dig, vil lukke øjnene i væmmelse.
De erkender, at det er ude med dig.
Men ingen vil sørge over dig,
ikke én vil have medlidenhed med dig.
8Er du måske bedre end Tebes,3,8 På Hebraisk: No-Amon. Tebes var hovedstaden i Øvre Egypten, der hvor Luxor ligger i dag. Byen blev ødelagt af assyrerne i 663 f.Kr.
som lå ved Nilens bred?
Den by var omgivet af floder,
beskyttet af vand på alle sider.
9Egypten og Kush var stormagter,
allieret med Put og Libyen.
10Alligevel blev byen erobret
og dens indbyggere ført bort som krigsfanger.
Småbørn blev knust mod stenbroen.
Soldater trak lod om byens stormænd
og tog dem som slaver.
11Nineve, også du skal tømme min vredes bæger
og derefter gå i glemmebogen.
Også du vil prøve at finde beskyttelse
i et forgæves forsøg på at overleve.
12Men dine fæstninger vil være som figentræer i høsttiden.
Når man ryster dem, falder fignerne ned og bliver fortæret.
13Fæstningerne ved landets indfaldsporte brændes ned,
så fjenden har fri adgang.
Dine krigere bliver som kvinder og taber modet
ved synet af fjendens fremmarch.
14Fyld vandbeholdningerne op, før belejringen starter,
forstærk dine fæstninger.
Ælt ler og brænd masser af mursten,
så du kan forstærke dine mure.
15Men alligevel vil byen blive nedbrændt
og indbyggerne slået ihjel.
Fjendehæren vil fortære dig,
som var de en sværm af græshopper.
Du har et utal af indbyggere,
16og dine købmænd er talrige som himlens stjerner.
Men fjendehæren kommer over dig som en græshoppesværm,
den æder det hele og flyver sin vej.
17Dine hofmænd og officerer vil forsvinde
som græshopper, der søger ly for kulden i mursprækker,
men flyver deres vej, når solen kommer frem.
Ingen ved, hvor de blev af.
18Nineve, du var den ypperste by i Assyrien.
Nu ligger dine ledere døde på jorden,
alle dine embedsmænd er borte.
Dine indbyggere er spredt ud over bjergene
som får uden hyrde til at samle dem.
19Dit sår er for dybt til at læges,
du har fået et dødeligt hug.
Alle, som hører om dit fald,
vil klappe i hænderne af glæde,
for hvem har ikke hørt om din ondskab
og været offer for din grusomhed?
