Miqueas 2 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Miqueas 2:1-13

El castigo a los ricos opresores

1¡Ay de los que piensan en el mal

y aun en sus camas traman planes malvados!

En cuanto amanece, los llevan a cabo

porque tienen el poder en sus manos.

2Codician campos y se apropian de ellos;

codician casas y de ellas se adueñan.

Oprimen al dueño y a su familia,

al hombre y a su propiedad.

3Por tanto, así dice el Señor:

«Ahora soy yo el que piensa

traer sobre ellos una desgracia

de la que no podrán escapar.

Ya no andarán erguidos,

porque ha llegado la hora de su calamidad.

4En aquel día se les hará burla,

y se les cantará este lamento:

“¡Estamos perdidos!

Se están repartiendo los campos de mi pueblo.

¡Cómo me los arrebatan!

Nuestra tierra se la reparten los traidores”».

5Por eso no tendrán en la asamblea del Señor

a nadie que reparta la tierra.

Falsos profetas

6«No profeticen», dicen sus profetas.

«No profeticen de esas cosas,

pues la desgracia no nos alcanzará»

7Descendientes de Jacob, acaso no se dice:

«¿Ha perdido el Espíritu del Señor la paciencia?

¿Es esta su manera de actuar?».

«¿Acaso no hacen bien mis palabras

para el que camina en rectitud?

8Ayer ustedes eran mi pueblo,

pero hoy se han vuelto mis enemigos.

A los que pasan confiados,

a los que vuelven de la guerra,

los despojan de su manto.

9Echan de sus preciadas casas

a las mujeres de mi pueblo.

Quitan mi bendición

de sus niños para siempre.

10¡Levántense! ¡Pónganse en marcha,

que este no es un lugar de reposo!

¡Está contaminado,

destruido sin remedio!

11Si con la intención de mentirles

llega algún engañador prometiendo

abundancia de vino y cerveza,

este pueblo lo verá como un profeta.

Promesa de liberación

12»Te aseguro, Jacob,

que yo reuniré a todo tu pueblo.

Te aseguro, Israel,

que yo juntaré a tu remanente.

Los congregaré como a rebaño en el redil

y como ovejas en medio del pastizal;

la multitud hará gran alboroto.

13El que abre brecha marchará al frente

y también ellos se abrirán camino;

atravesarán la puerta y se irán,

mientras su Rey avanza al frente,

mientras el Señor va a la cabeza».

Bibelen på hverdagsdansk

Mikas Bog 2:1-13

Straffen for undertrykkelse

1Ve jer, der misbruger jeres magt

og undertrykker de svage.

Om natten udtænker I onde planer

og fører dem ud i livet, så snart det bliver lyst.

2I begærer jeres nabos hus og marker

og overtager dem uden at have skrupler.

I tilraner jer andre folks ejendom,

som er gået i arv fra deres forfædre.

3Derfor siger jeg, Herren:

„Også jeg har udtænkt en plan

som straf for al jeres ondskab.

Jeg vil lægge et tungt åg på jeres skuldre,

og så er det jer, der kommer ned med nakken.”

4Når det sker, vil jeres fjender håne jer

ved at synge en klagesang for jer:

„Åh, vi er helt knust,

for Guds folk har mistet sit land.

Herren har selv taget det fra os

og delt det ud til ugudelige folkeslag.”

5I, der har undertrykt andre,

får ikke arvelod blandt Guds folk.

6„Hold op med dine dommedagsprædikener,” siger folk.

„Det kunne Gud da aldrig få sig selv til at gøre!”

7Har Herren ikke været tålmodig med jer, Israels folk?

Er det hans skyld, at han bliver nødt til at straffe jer?

For de, der gør det gode,

er det godt at høre profetens ord.

8Herren siger: „I, som er mit folk,

er nu blevet mine fjender.

I kræver den fattiges kappe som betaling for et lån

og river tøjet af folk, der går fredeligt på gaden.

9I smider enker ud af deres hjem

og fratager faderløse børn deres værdighed.

10I har gjort landet urent med jeres synd,

derfor kommer ulykken over jer.

I bliver sendt bort fra det land, jeg gav jer,

et land, hvor der skulle være ro og fred.

11For I vil kun høre på løgneprofeter,

der lover jer fest og glade dage.

Et løfte om genoprettelse

12Engang vil jeg kalde Israels folk sammen,

for jeg vil samle den tiloversblevne rest.

Jeg vil lede dem som en mægtig fåreflok

på vej til en frodig græsmark.

Der bliver et mylder af glade mennesker.

13Jeg nedbryder fangenskabets port

og fører mit folk hjem til deres eget land.

Kongen selv går foran dem,

Herren vil lede dem hjem.”