Llamado a la santidad
1El Señor ordenó a Moisés 2que hablara con toda la asamblea de los israelitas y dijera: «Sean santos, porque yo, el Señor su Dios, soy santo.
3»Respeten todos ustedes a su madre y a su padre, y observen mis sábados. Yo soy el Señor su Dios.
4»No se vuelvan a los ídolos inútiles, ni se hagan dioses de metal fundido. Yo soy el Señor su Dios.
5»Cuando ofrezcan al Señor un sacrificio de comunión, háganlo de tal manera que el Señor lo acepte de buen grado. 6Cómanselo el día en que lo sacrifiquen o al día siguiente. Lo que sobre para el tercer día deberán quemarlo. 7Si alguien lo come al tercer día, tal sacrificio no será válido, pues la carne ya se habrá vuelto impura. 8Cualquiera que lo coma sufrirá las consecuencias de su pecado por profanar lo que ha sido consagrado al Señor. Tal persona será eliminada de su pueblo.
Relaciones sociales
9»Cuando llegue el tiempo de la cosecha, no sieguen hasta el último rincón de sus campos ni recojan todas las espigas que allí queden. 10No rebusquen hasta el último racimo de sus viñas, ni recojan las uvas que se hayan caído. Déjenlas para los pobres y los extranjeros. Yo soy el Señor su Dios.
11»No roben.
»No mientan.
»No engañen a su prójimo.
12»No juren en mi nombre falsamente, ni profanen el nombre de su Dios. Yo soy el Señor.
13»No defraudes a tu prójimo ni lo despojes de nada.
»No retengas la paga de tu jornalero hasta el día siguiente.
14»No maldigas al sordo ni pongas tropiezos al ciego, sino teme a tu Dios. Yo soy el Señor.
15»No perviertas la justicia, ni te muestres parcial en favor del pobre o del rico, sino juzga a todos con justicia.
16»No andes difundiendo calumnias entre tu pueblo, ni expongas la vida de tu prójimo con falsos testimonios. Yo soy el Señor.
17»No alimentes en tu corazón odios contra tu hermano, sino reprende con franqueza a tu prójimo para que no sufras las consecuencias de su pecado.
18»No seas vengativo con tu prójimo ni le guardes rencor. Ama a tu prójimo como a ti mismo. Yo soy el Señor.
Otras exigencias de la santidad
19»Cumplan mis estatutos:
»No crucen animales de especies diferentes.
»No planten en su campo dos clases distintas de semilla.
»No usen ropa tejida con dos clases distintas de hilo.
20»Si un hombre se acuesta con una esclava prometida a otro en matrimonio, pero que aún no ha sido rescatada ni declarada libre, a los dos se les impondrá el castigo debido,19:20 a los dos … debido. Alt. los dos deberán ser investigados. pero no se les condenará a muerte porque ella aún no ha sido declarada libre. 21No obstante, el hombre deberá ofrecer al Señor un carnero como ofrenda por su culpa. Lo llevará a la entrada de la Tienda de reunión, 22y el sacerdote pedirá perdón ante el Señor por el pecado cometido. De este modo su pecado será perdonado.
23»Cuando ustedes entren en la tierra y planten cualquier clase de árboles frutales, durante tres años no comerán su fruto, sino que lo considerarán inmundo.19:23 inmundo. Lit. incircunciso. 24En el cuarto año todo su fruto será consagrado como una ofrenda de alabanza al Señor, 25y en el quinto año ya podrán comer de su fruto. De este modo aumentarán sus cosechas. Yo soy el Señor su Dios.
26»No coman nada que tenga sangre.
»No practiquen la agorería ni la adivinación.
27»No se corten el cabello en redondo ni se despunten la barba.
28»No se hagan heridas en el cuerpo por causa de los muertos, ni tatuajes en la piel. Yo soy el Señor.
29»No degraden a su hija haciendo de ella una prostituta, para que tampoco se prostituya la tierra ni se llene de perversidad.
Otros deberes
30»Observen mis sábados y muestren reverencia por mi santuario. Yo soy el Señor.
31»No acudan a los médiums, ni busquen a los espiritistas, porque se harán impuros por causa de ellos. Yo soy el Señor su Dios.
32»Ponte de pie en presencia de los mayores.
»Respeta a los ancianos.
»Teme a tu Dios. Yo soy el Señor.
33»Cuando algún extranjero se establezca en el país de ustedes, no lo traten mal. 34Al contrario, trátenlo como si fuera uno de ustedes. Ámenlo como a ustedes mismos, porque también ustedes fueron extranjeros en Egipto. Yo soy el Señor su Dios.
35»No sean deshonestos falseando las medidas de longitud, de peso y de capacidad. 36Usen balanzas, pesas y medidas justas. Un efa19:36 Es decir, aprox. 16 kg. exacto y un hin19:36 Es decir, aprox. 3.8 l. exacto. Yo soy el Señor su Dios, que los saqué de Egipto.
37»Cumplan todos mis estatutos y obedezcan todas mis leyes. Yo soy el Señor».
Love af religiøs og social karakter
1-2Herren befalede også Moses at sige følgende til Israels folk: „I skal være hellige, for jeg, Herren, jeres Gud, er hellig! 3Enhver iblandt jer skal respektere sin mor og sin far og overholde loven om sabbatten, for jeg er Herren, jeres Gud. 4I må hverken dyrke afguderne eller lave afgudsbilleder, for jeg er Herren, jeres Gud.
5Når I bringer et takoffer til mig, skal I ofre det på behørig vis, så jeg kan acceptere jeres offer. 6Det vil sige, at I skal spise offerkødet samme dag, I ofrer det, eller senest den næste dag, for alt, hvad der levnes til tredjedagen, skal brændes. 7Det, der spises på tredjedagen, er i mine øjne afskyeligt og helt uacceptabelt. 8Hvis nogen alligevel spiser det på tredjedagen, har han vanhelliget det, som jeg har gjort helligt, og han skal dø.
9Når I høster jeres marker, skal I lade noget af kornet langs kanten stå, og de få aks, som høstfolkene overser, skal I lade ligge på marken. 10Det samme gælder vinhøsten: Du må ikke ribbe vinstokkene for de sidste druer, og du må ikke samle de druer op, som falder på jorden under arbejdet. De skal blive tilbage, så de fattige og fremmede, som ikke ejer nogen jord, også har noget at spise. Jeg er Herren, jeres Gud.
11I må hverken stjæle, lyve eller bedrage. 12I må ikke sværge falsk, for derved krænker I Herren, jeres Guds, navn.
13I må ikke undertrykke eller udbytte nogen. Når dagens arbejde er forbi, skal I straks udbetale løn til jeres daglejere.
14Tal ikke ondt om en, der er døv, og få ikke en blind til at snuble. Ved at handle retfærdigt viser I Herren, jeres Gud, ære.
15Jeres dommere skal fælde retfærdige domme og ikke skele til, om en person er rig eller fattig. Enhver skal dømmes retfærdigt.
16I må ikke sprede sladder eller bringe andres liv i fare.
17I må ikke hade jeres næste, men I bør irettesætte en ven, der begår en synd, så I ikke drages med ind under hans dom. 18Tag ikke hævn over nogen og bær ikke nag. Elsk din næste som dig selv, for jeg er Herren.
19Adlyd mine love: I må ikke parre to forskellige arter husdyr med hinanden, og I må ikke blande to forskellige kornarter sammen, når I tilsår jeres mark. Gå ikke med tøj vævet af to forskellige slags materialer.
20Hvis en mand forfører en slavepige, som en anden har købt for at have hende som medhustru, skal han straffes. Dog skal de ikke straffes med døden, fordi hun er slave og ikke en fri kvinde. 21Manden, som har forbrudt sig, skal bringe en vædder som skyldoffer til Herrens alter ved indgangen til åbenbaringsteltet, 22hvorefter præsten skal ofre vædderen og skaffe soning for mandens synd. Så skal han få tilgivelse.
23Efter at I er kommet ind i landet og har tilplantet det med alle slags frugttræer, må I ikke høste de tre første afgrøder. 24Fjerde års høst skal indvies til Herren og gives til ham under jublende lovsang. 25Men femte års høst skal tilhøre jer. På den måde vil I få et større høstudbytte. Jeg er Herren jeres Gud.
26I må ikke spise kød, uden at blodet først er løbet fra. I må ikke have noget at gøre med spådomskunst eller trolddom.
27I må ikke klippe håret kort i siderne, I må ikke barbere kindskægget af,19,27 Meningen er uklar. Nogle fortolkere antager på grundlag af det følgende vers, at det er nogle religiøse skikke blandt kana’anæerne i forbindelse med dødsklager, som israelitterne ikke må efterligne. 28og I må ikke lade jer tatovere eller skære jer i huden i forbindelse med en dødsklage. Jeg er Herren.
29Gør ikke jeres døtre urene ved at lade dem deltage i religiøs prostitution, for det kan betyde, at folket vender sig til afguderne, og landet fyldes af umoralitet.
30Hold loven om sabbatten, og hav ærefrygt for helligdommen, for jeg er Herren.
31Spørg ikke spåkoner til råds og søg ikke kontakt med de døde, for derved gør I jer urene. Jeg er Herren, jeres Gud.
32I skal vise hensyn og respekt over for de ældre. Derved ærer I jeres Gud. Jeg er Herren.
33I må ikke undertrykke de fremmede, som bor iblandt jer, 34men I skal behandle dem som alle andre borgere i landet: Elsk dem som jer selv, for I var jo selv engang fremmede i Egyptens land. Jeg er Herren, jeres Gud.
35-36Sørg altid for at bruge korrekte mål, hvad enten det drejer sig om længdemål, rummål, mønt eller vægt, og gør målet fuldt, for jeg er Herren, som førte jer ud af Egypten. 37Derfor skal I adlyde alle mine love og forskrifter, så I omhyggeligt overholder dem, for jeg er Herren.”
