Job 37 – NVI & BPH

Nueva Versión Internacional

Job 37:1-24

1»Al llegar a este punto,37:1 Al llegar a este punto. Alt. Al ver esto. mi corazón se acelera

como si fuera a salírseme del pecho.

2¡Escucha, escucha el estruendo de su voz,

el ruido estrepitoso que sale de su boca!

3Lanza sus rayos bajo el cielo entero;

su resplandor, hasta los confines de la tierra.

4Sigue luego el rugido majestuoso de su voz;

¡ella resuena y no retiene sus rayos!

5Dios hace tronar su voz

y se producen maravillas:

¡Dios hace grandes cosas

que rebasan nuestra comprensión!

6A la nieve ordena: “¡Cae sobre la tierra!”,

y a la lluvia: “¡Muestra tu poder!”.

7Detiene la actividad humana

para que todos reconozcan sus obras.

8Los animales buscan abrigo

y se quedan en sus cuevas.

9De las constelaciones del sur viene la tempestad;

de los vientos del norte, el frío.

10Por el aliento de Dios se forma el hielo

y se congelan las masas de agua.

11Con agua de lluvia carga las nubes

y lanza sus relámpagos desde ellas;

12y estas van de un lado a otro,

por toda la faz de la tierra,

dispuestas a cumplir sus mandatos.

13Por su bondad, hace que vengan las nubes,

ya sea para castigar o para bendecir.37:13 Versículo de difícil traducción.

14»Escucha esto, Job,

ponte a pensar en las maravillas de Dios.

15¿Sabes cómo controla Dios las nubes

y cómo hace que su relámpago deslumbre?

16¿Sabes cómo las nubes,

maravillas del conocimiento perfecto,37:16 del conocimiento perfecto. Alt. del que todo lo sabe.

se mantienen suspendidas?

17Tú, que te sofocas de calor entre tus ropas

cuando la tierra dormita bajo el viento del sur,

18¿puedes ayudarle a extender los cielos,

sólidos como espejo de bronce bruñido?

19»Haznos saber qué debemos responderle,

pues debido a nuestra ignorancia37:19 ignorancia. Lit. oscuridad.

no tenemos argumentos.

20¿Le haré saber que estoy pidiendo la palabra?

¿Quién se atreve a hablar para ser destruido?

21No hay quien pueda mirar al sol brillante

después de que el viento ha despejado los cielos.

22Un dorado resplandor viene del norte;

¡viene Dios, envuelto en terrible majestad!

23El Todopoderoso no está a nuestro alcance;

excelso es su poder.

Grandes son su justicia y rectitud;

¡a nadie oprime!

24Por eso le temen los mortales,

porque él no toma en cuenta a los sabios de corazón».37:24 O porque él no toma en cuenta a los que se creen sabios.

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs Bog 37:1-24

Guds uendelige storhed

1Det får mit hjerte til at banke voldsomt,

det hopper næsten helt op i halsen.

2Hør efter, når Gud taler fra stormvejret,

når hans tordenrøst ruller hen over os.

3Lynene glimter hen over himlen

og rækker helt til jordens ende.

4Derefter kommer tordenskraldet,

hans majestætiske, tordnende røst.

Han sparer ikke på lynene,

når han lader sin røst høre.

5Guds storslåede stemme høres i bulderet,

han gør store og ufattelige ting.

6Han befaler sneen at falde på jorden

og sender regnskyl i tykke tove.

7Folk må standse op midt i deres arbejde

og anerkende Guds vældige magt.

8Dyrene søger i skjul,

de bliver i deres huler.

9Den bidende blæst lukkes ud fra sit hus

og kommer med kulde fra nord.

10Gud ånder på vandet,

så overfladen fryser til is.

11Han fylder skyerne med vand,

og fra dem udspringer hans lyn.

12Skyerne farer frem og tilbage,

de bevæger sig efter hans vilje.

De udfører hans befalinger

ud over den vide jord,

13hvad enten lynet kommer for at straffe,

eller regnen kommer for at velsigne.

14Tænk dig om et øjeblik, Job,

læg mærke til Guds forunderlige gerninger.

15Ved du, hvordan han styrer naturens kræfter,

hvordan han får lynene til at glimte fra skyerne?

16Forstår du, hvordan skyerne kan svæve i luften?

Det er den Almægtiges underværker.

17Du, som lider under den brændende sol,

når søndenvinden bringer en hedebølge,

18var det dig, der hjalp ham udspænde himlens bue,

så den skinner som et spejl af blankt metal?

19Job, hvad med at dele noget af din visdom med Gud,

for vi andre ved jo ingenting!

20Tør du sige til Gud, at du vil fortælle ham noget?

Risikerer du ikke at dø ved at træde frem for ham?

21Når vinden har blæst skyerne væk,

og solen kommer frem i al sin skarphed,

kan intet menneske holde ud at se på dens strålende lys.

22Mod nord kan man se et gyldent skær,

men Guds herlighed er langt mere strålende.

23Vi kan ikke mødes på lige fod med den almægtige Gud,

for hans magt er uendelig.

Hans godhed er uden grænser,

og han kan umuligt være uretfærdig.

24Derfor har mennesker ærefrygt for ham,

men de selvretfærdige kan Gud ikke hjælpe.”